Oprettet: 16. september 2016
Svarnummer:
66

Indsendt af

Tim Ulrich

Virksomhed / organisation

Bas Under Buen

Postnr.

2200

By

Kbh/Frb

Høringssvar

Som arrangør af bl.a udendørs musikarrangementer er det fint med retningslinjer fra kommunal side. Jeg kan dog godt blive betænkelig ved graden af retningslinjer kontra begrænsninger. Vi skal huske på, at langt de fleste musikevents her i byen arrangeres af frivillige organisationer, ildsjæle og folk med en ægte passion for at give liv til byen. Den puls som politikerne snakker om kommer ikke af sig selv. Opleves retningslinjerne som værende begrænsninger eller ligefrem forhindringer, risikerer vi i stedet, at arrangører helt stopper med at lave events. Events der til syvende og sidst er til glæde for langt de fleste af byens borgere. Der er ingen der gider at udsætte sig selv for så mange regler og krav, når målet blot er at skabe glæde og godt byliv. Der skal selvfølgelig være rimelighed i den måde musik i gaderne forvaltes. Men det skal ske på en fair måde. Man får nogle gange indtrykket af, at der ikke sker andet end larm og fest i døgnets 24 timer, når man læser enkelte af vedlagte høringssvar. Det er jo langt fra tilfældet. Byen er til for alle - husk det, det er en vigtig pointe. Det ville være meget trist, hvis netop disse regler i fremtiden resulterer i en mere stille, trist og livløs by. Tim Ulrich Leder af Bas Under Buen