Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 2 - lokalplan 425-2

Oprettet: 15. september 2016
Svarnummer:
8

Indsendt af

Martin Bakkebo Pedersen

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

Hej Jeg bor i det påvirkede område har følgende indsigelser til lokalplanstillæg 2 og er bestemt ikke tilfreds. Vedr. Erhverv vs. Bolig på byggefelt A og C Problem: Jeg kan forstå, at grundejeren på byggefelt C ønsker at konvertere erhverv til bolig, men at det alene er Arkitektgruppen på byggefelt A som har fået denne mulighed. Det giver ganske enkelt ikke mening for os som bor i området. At den tilførte byggeret til området kun er tilført byggefelt A virker meget ensidigt og som en forfordeling til Arkitektgruppen uden tanke på beboerne. Tilbage står byggefelt C med 5 etagers erhverv midt i boligområde: a) Adgang via boligområde/stillevej med leg, da byggefeltet ikke kan fødes fra tværvej 6 ligesom fx byggefelt A b) Erhverv kommer til at belaste området negativ med trafik fra ansætte eller gæster. c) Gå en tur herude og i vil opdage, at vi ikke behøver mere erhverv, slet ikke i 5 etager med dårlige parkerings og tilkørselsforhold. Det er hvad jeg kalder teoretisk by-planlægning. Forslag: 1. Konverter erhverv til bolig på byggefelt C og skab et bedre miljø herude. Kræves der byggeret til dette tages det fra det alt for store byggeri på byggefelt A. Rækkehuse ville passe godt ind og der mangler jo boliger i København. 2. Det stilles forslag om at konvertere hele det tidligere Baltic til bolig med meget lidt publikumsorienteret erhverv, men netop denne beliggenhed ligger jo direkte ud til Amager Strandvej og ville kunne oprette holde en større erhvervs andel, så jeg foreslår at fastholde erhvervsandelen på byggefelt A. Vedr. den U-formede bygning på Byggefelt A Problem: a) Etagehøjden er hævet fra 1-2 (reelt 2) til 5 ½. I lokalplanen er højden sat til ”1-2” på tegningen, og jeg kan forstå at der skulle have stået ”+1-2”. Det kunne man altså ikke vide at i tænkte. I mine øjne er det manipulation med fakta. Det er bare ikke i orden. Givet at der havde stået ”+1-2” kunne der bygges op til 3 etager, da bygningen er 1 etage i dag (jo den er), men grundejeren tolker anderledes og kommer frem til 4 etager samt foreslår nu 5 etager. Herudover hæves bygningen med ½ etage til nedgravet kælder som de åbenbart ikke giver grave omhyggeligt ned. Så kan Arkitektgruppen tjene mere på bekostning af naboerne i området. De 2 er altså nu 5½. b) Den U-formede bygning går nu længere frem mod stranden i forhold til den oprindelige lokalplan. Dette til gene (og værdiforringelse) for os i naboejendommen. c) Byrum J forsvinder de-facto helt. Arkitektgruppen har godt nok forsøgt illustreret, at der stadig er lidt plads tilbage, men tværvej 6, cykelparkering, adgangsforhold til den nye bygning fjerner reelt hvad der skulle være et større byrum. Det er ellers noget af den kommunen har nævnt som værende vigtigt for området. Grundejernes ønsker er åbenbart mere vigtige her. d) Der er niveauforskel (højde i grunden) mellem Strandtårnet på adressen 162C og Baltic grunden. Dette giver ikke det bedste miljø. I praksis har vi jern-stakit. Det inviterer ikke ligefrem til ophold. e) Jeg savner information om adgang til den ½ nedgravede p-kælder under Baltic grunden. Bliver det en åben kælder? Tilkørslen kommer nok til at fjerne den sidste rest af byrum J. Forslag: 1) Fasthold den oprindelige plan, eller 2) Nedjuster højden og fasthold afstanden til stranden og bevar dermed vores sidste mulige åndehul på denne side af Amager Strandvej. Vedr. Amager Strandvej 162C Jeg undres over, at strandtårnet med sin tilbagelæggende beliggenhed ikke er omfattet af muligheden for at etablere liberalt erhverv og at der fortsat kræves publikumsorienteret erhverv. Lejemålene står bare tomme. Argumentet om at tårnet er knyttet til byrum J (som er er ved at fjerne) foran Baltic, kan ikke bruges. Da området er hævet i forhold til tværvej 5 som ligger i eksisterende terræn ville man skulle forcere en halv meter hegn for at komme til pladsen, og dermed vil synergien ikke opnås. Endeligt har lokalet mod vest ingen synlighed fra Amager Strandvej. Tilbage står at ønske, at der faktisk lyttes til indsigelserne. Mvh Martin