Oprettet: 8. september 2016
Svarnummer:
40

Indsendt af

Tine Vind

Virksomhed / organisation

Grønnegade kvarter beboerforening

Postnr.

1101

By

København K

Høringssvar

Så længe miljø og teknik, samt diverse forvaltninger, ikke kan håndhæve de regler, der er på området, som det er lige, bl.a. pga manglende ressourcer, kan vi ikke se, at der burde tillades flere arrangementer af nogen art. De cirka 3000 der er på nuværende tidspunkt er rigeligt og allerede en voldsom belastning på byen og for beboerne. Der er en tilsynsforpligtigelse til alle de nuværende arrangementer fra forvaltningens side som ikke bliver overholdt. Især musikarrangementer får lov til at spille langt over de tilladte grænser uden forvaltning eller politi gør noget. De nuværende regler tager heller ikke hensyn til moderne højtalers ydeevne, mht. på bas lyde, der er lavfrekvente og derfor særligt gennemtrængende og langtrækkende, og det hensyn læser jeg ingen steder i denne høring heller. Så længe der ikke er styr på disse ting, bør der ikke gives tilladelse til mere, men nærmere bruges ressourcer på at få styr på det, der er, og strammes op. Man bør i denne sammenhæng måske nævne, at overholde loven ikke er et valg heller ikke for kommuner, forvaltninger eller politikkere.