Oprettet: 5. september 2016
Svarnummer:
38

Indsendt af

Elsebeth Cato

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Godt, at der nu kommer en mulighed for borgerne for at komme til orde. Det er helt uhørt, at man fra Københavns Kommunes side nu vil give tilladelse til 15 lydforstærkede musikarrangementer i Østre Anlæg. Anlægget er en unik park, beregnet til rekreation. Dvs. det var den. De seneste år har Kbh*s Kommune udstedt stadig flere tilladelser til lydforstærkede musikarrangementer og nu bliver der igen skruet op. Ikke bare for antallet, men også for varighed og lydstyrke. TMF aner ikke hvad de giver tilladelse til. de kommer aldrig selv ud på de pågældende steder eller kontrollerer at de udstedte betingelser bliver overholdt. Og det gør de aldrig. Det har ingen konsekvens at overskride tid og db tal. En del af de arrangementer der bliver afholdt i Østre Anlæg er private fester, hvilket kommunen heller ikke er opmærksom på. Fester, som parkens vanlige gæster ikke kan deltage i, men blot må plages af. Støjgrænser og tid overskrides uafladeligt, der sælges stoffer og sexydelser, bander tiltrækkes, legepladsen ødelægges konstant og alt roder efterfølgende. Som regel fortsætter arrangementerne i tunnelen under Sølvgade efterfølgende, og vi der bor her må døje nætter igennem med dunkende høj musik. Tunnelen er blevet ødelagt flere gange, og repareret for et millionbeløb på skatteborgernes regning. Ingen tager ansvar og politiet har ikke ressourcerne til at hjælpe. Københavns Kommune vil nu udvide antal af tilladelser og inddrage flere pladser og parker til "festligehederne". Kan vi få en forklaring? Hvor skal det ende? Har man overhovedet gjort sig tanker om, hvad en by er? Det er fint med fest i gaden i et afbalanceret niveau, men balancen er forlængst brudt, og det er svært at blive fri for larm fra de mange arrangementer nogen steder i byen efterhånden. Stadigt flere unge opfatter det som helt ok at slæbe boombokse med i parkerne og holde deres fester der. Kommunen har vist dem vejen. Her ved Østre Anlæg er vi omgivet af uddannelsesinstitutioner, og et ungdomskollegium kommer til nu. Stop det nu. Bevar parkerne som rekreative områder. Se på hvordan de gør i andre europæiske byer. Tag vare på Københavnerne, som er jeres grundlag.