Oprettet: 10. august 2016
Svarnummer:
141

Indsendt af

Nielsen

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Om det bare er mig der er en sentimental københavner-unge, eller der rent faktisk er noget ved det, ved jeg ikke, men at man fra kommunens side kan retfærdiggøre at begribe sig over vores kultur igen og igen for at gøre plads til mere glas, stål og lejligheder tiltænkt alle dem som har penge nok, det kan jeg simpelthen ikke forstå. Lige præcis disse gamle bygninger, som så mange andre i byen, står tilbage som et minde om en tid der var engang - hvor Vesterbro ikke var for liebhavere, og hvor håndværket var essentielt. Det er det København jeg elsker, og det som så mange af de tilrejsende kommer for at opleve. "Copenhagen is so much different from all the other big cities and capitals!" er en sætning jeg hører ofte. Altid positivt ment. Det er så til gengæld også en sætning jeg snart stopper med at høre hvis (v)i bliver ved med at ødelægge hvad der er tilbage af vores fælles identitet og kultur. Vi taler her om nogen af de ÆLDSTE bygninger på Vesterbro. Bygninger som har overlevet århundreder, og til stadighed huser alverdens levende projekter. Det er simpelthen utilgiveligt at ville slå et så levestærkt væsen ihjel.