Oprettet: 4. juni 2016
Svarnummer:
27

Indsendt af

Erik Abitz

Virksomhed / organisation

arkitekt MAA

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Amager Fælled er klimamæssigt Københavns grønne lunge. At reducere byens lungekapacitet vil klart nok medvirke til at ødelægge byens mulighed for evigt liv. En campingplads på Amager Fælled vil derfor kun være i orden, såfremt campingpladsens indretning og brug bidrager til at mindste CO2 i København, Byen vil jo som bekendt gerne være CO2 neutral i 2025. Løsningen vil være at indrette campingpladsen alene for teltturister, der parkerer deres eventuelle biler samlet og tæt på Vejlands Allé. Hele vandrehjemmets og campingpladsens friareal må anlægges og renoveres, så det fremstår ubefæstet, grønt og græsklædt. Ud med bitumen- og flisebefæstede friarealer og parkeringsområder. Ud med camping hytter. Og ud med campingvogne og RV. Denne økologiske form for campingplads vil ikke ødelægge byens grønne lunge. Teltpladsen vil passe fint med Københavns voksende omdømme som en af klodens grønne millionbyer.