Høringssvar vedrørende Forslag til Tryghedsløft 2017

Oprettet: 24. maj 2016
Svarnummer:
12

Indsendt af

Frederik Valmin, formand & Frank Bentin, sekretær

Virksomhed / organisation

Afdelingsbestyrelsen fsb, afd 1-35 Bellahøj

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Forslag om lokalt tryghedsløft 1. Hvilket sted er der tale om? Området omkring Utterslev Varmecentral, Bellahøjvej 14, 2700 Brønshøj Der er tale om HOFOR Varmecentral for Bellahøj højhusene. 2. Hvilke tryghedsproblemer er der på stedet? Området benyttes ofte af grupper af teenagere og unge + 20 år til at ’hænge ud’, bl.a. fordi området er uoplyst – der er hverken gadelamper eller belysning på Varmecentralens ’Silobygning’. Dette afstedkommer oplevelser at utryghed af Bellahøjs beboere og besøgende, når de færdes langs skolestien (f.eks. fra Frederikssundsvej /Svenskelejren og videre gennem Bellahøj parken til Bellahøj Syd). Der har igennem årene derudover foregået handel med narkotika i mellem de unge og ankommende biler. Det er vores vurdering, at området omkring Varmecentralen opleves som værende ideelt hertil af de unge, netop fordi området er uoplyst. Problematikken er endvidere beskrevet i NOTAT udfærdiget af Teknik- & Miljøforvaltningen, Center for Bydesign (Sag nr. 2014-0031110) som opfølgning på en tryghedsvandring februar 2014 med deltagelse af forvaltning, beboere og afdelingsbestyrelser på Bellahøj, Bellahøj Politi og en række andre kommunale forvaltninger. Af notatet - der er vedhæftet som bilag - fremgår det bl.a.: Varmecentral Området op mod Bellahøj parken v. Olievejen. Der blev peget på ureglementeret kørsel af biler mellem varmecentral og containerplads og ud mod ’Skolestien. Endvidere er området øde og mangelfuldt belyst, hvorved det fremstår utrygt i aften/nattetimer. Efterfølgende er der, som det også fremgår af opsamlingen fra nævnte tryghedsvandring, opsat afspærring med bomme, men det har beklageligvis ikke afhjulpet eller minimeret, at der fortsat ’hænges ud’ i aften og nattetimer. Til orientering, så er belysningen på skolestien udskiftet af Teknik- og Miljøforvaltningen som beskrevet i notatet - efterår 2015. 3. Hvordan kan tryghedsproblemet afhjælpes på stedet? Afdelingsbestyrelsen fsb afd. 1-35 ønsker, at der opsættes 4 enkelt lysspot: • 1 stk. enkelt lysspot på gavlen ud mod ’Olievejen’ • 2 stk. enkelt lysspot på selve varmecentralens (Siloen) tag til belysning langs bygningen • 1 stk. enkelt lysspot på gavlen ud mod ’skolestien’ og Bellahøj Parken/skorstenen Det er vores overbevisning, at belysning med enkelt lysspot vil kunne afhjælpe oplevelsen af utryghed, alene af den grund, at med belysning vil det ikke længere være tillokkende/attraktivt for de unge at ’hænge ud’ på området. Bemærkning: Vi anser løsningen med enkelt lysspot som værende en midlertidig brugbar løsning – om end midlertidig over de næste ca. 5 år. Bellahøj står overfor igangsættelse af en kommende fysisk helhedsplan – en plan, der også omfatter udendørsarealerne. Imidlertid vil igangsættelse af den kommende renovering af Bellahøj Husenes tidligst have opstart engang i 2017/2018 – og den forventes at strække sig over ca. 3 -5 år, afsluttende med udendørsarealerne, herunder også en mere permanet løsning af bl.a. belysningen omkring Varmecentralen. 4. Forslagsstiller(e)s navn(e), adresse, mail adresse og telefonnummer Afdelingsbestyrelsen fsb, afd 1-35 Bellahøj v/ Frederik Valmin, formand & Frank Bentin, sekretær Ved Bellahøj Nord 4P 2700 Brønshøj E-mail: beboerforeningen.fsb.bellahoej@gmail.com