Oprettet: 16. maj 2016
Svarnummer:
2

Indsendt af

Johnnie Nielsen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Ørestaden er en bydel som tiltrækker børnefamilier fra hele byen. Det er alene på grund af de gode rammer for børnefamilier at vi har valgt at bosætte os her. Ørestaden som et enormt vellykket byplanlægningsprojekt handler ene og alene om rammerne for børnefamilier. Det giver ikke mening at man med ét hug vælger at spolere disse rammer med en beslutning om at den ene halvdel af bydelens indbyggere ikke må have en skole i lokalområdet. Det vil smadre hele bydelen, eftersom det ikke vil være attraktivt at bo her længere. Hvem vil bosætte sig i en bydel hvor politikerne insisterer på at der ikke skal være gode skoletilbud? Bydelen er igang med at udvide og så kommer I politikerne og forringer bydelen markant. Mange vil vælge Ørestaden fra. Mange af os der allerede bor her vil vælge at flytte væk fra byen. Vi er som sagt børnefamilier og vil gerne have gode stabile rammer i mange år fremover og vi vil ikke finde os i at blive en del af jeres sociale eksperiment. Hvis i vil fortsat vil have os til at bo i Ørestaden må I sikre at vi også kan lade vores børn gå i skole i Ørestaden.