Oprettet: 7. marts 2016
Svarnummer:
35

Indsendt af

Hanne Bengaard

Postnr.

1620

By

København V

Høringssvar

Tak for muligheden for at komme med høringssvar. En generel tendens når der bygges nyt i Københavns Kommune er, at der ikke er tænkt på, at nybyggerierne skal bidrage positivt til lokalområdet og tilbyde rekreative, kulturelle og sportsmuligheder til gavn for både gamle og nye beboere. Vi ser det her på Vesterbro, hvor der i forvejen er stort pres på de grønne områder og sportsfaciliteter. Nu er der i Amerikavej og Sundevedsgadekarreen planer om +100 nye boliger. Og lige om lidt kommer der flere 1000 nye beboere på Carlsberggrunden. Det gode spørgsmål er, hvor de nye beboere tænkes at gå til fodbold, tage i svømmehallen, dyrke kulturen, gå i parken osv. og bidrage til aktive lokalmiljøer. Der er i forvejen et stort pres på faciliteter her i nabobydelen Vesterbro. Man kan derfor blive bekymret over, at et nyt naboområde til Vesterbro kun i begrænset omfang tænker dette ind. Nye bydele skal have noget at tilbyde både til bydelens borgere og til alle os andre i byen på kryds og tværs. Vi har brug for dette for at skabe dejlige bydele, hvor mennesker kan trives, og vi kommer som by til at fortryde det, hvis vi ikke giver os selv mulighederne for kultur, sport og rekreative arealer hvor vi bor. Jeg vil derfor gøre indsigelse mod tillæg til lokalplanforslaget.