Høringssvar vedrørende Flæsketorvet – Betalingsparkering

Oprettet: 7. december 2015
Svarnummer:
32

Indsendt af

Space10

Virksomhed / organisation

Rebel Island

Postnr.

1711

By

København V

Høringssvar

Kommentar til forslag om ændret parkeringsforhold i Kødbyen: Som nyåbnet event og innovationshus er vi meget interesseret i at bevare den frihed der findes i Kødbyen. Muligheden for at bruge gadeplanet til events og kulturrelle aktiviteter, samt at alle vores besøgende kan parkere uden de helt store problemer, er bestemt nogle at vores argumenter for at placere sådan et hus netop i Kødbyen. Vi elsker den kreative dynamik kombineret med erhverv og kulturliv, og en parkeringszone til beboere, vil skade denne dynamik og begrænse Kødbyens daglige flow af handlende, gæster, kunder og andre som bare nyder stedet. Kunne man begrænse parkeringslicenserne til beboere til at de kan holde her om natten (det kan de måske allerede??), og så holde Kødbyen åben i dagtimerne? - Og kunne virksomheder mon få et antal parkeringstilladelser vi kan bruge til kundeparkering eller lign.? Det vil da være synd både for Københavns borgere og for Kødbyen (og os) hvis der ikke længere kan være diverse kulturarrangementer ude i bylivet på de fantastiske arealer i Kødbyen.