Oprettet: 24. november 2015
Svarnummer:
33

Indsendt af

Morten Stryhn

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Nedenstående er både ment generelt om Tegl- og Sluseholmen, men også specifikt om denne pågældende sag! På Tegl- og Sluseholmen er mangel på følgende: 1) Parkeringspladser 2) Serviceerhverv og mindre butikker 3) Mindre kontorlokaler Ad 1) Selvom der kommer en metro om nogle år, så har mange af beboerne på Tegl- og Sluseholmen en eller to biler - mange arbejder ikke et sted, hvor det er nemt at komme til med det offentlige eller har brug for bilen, for at kunne få familielivet til at hænge sammen. Herudover er der en del firmabiler, som folk jo har fået stillet til rådighed for at kunne passe deres arbejde. Ad 2) Der mangler serviceerhverv og mindre butikker a la frisører, renserier, kiosker, lægepraksis, tandlæger o.lignende, som ikke skal bruge 1.000 m2, men måske 50 eller 100 m2. En del af de ofte stillede spørgsmål i interne online fora er omkring disse serviceerhverv og hver gang skal folk enten uden for området til f.eks. Vesterbro, Valby eller Ørestaden, eller i tilfældet med frisører, er der enkelte som udfører deres erhverv hjemmefra (upåagtet at det måske er ulovligt). Ad 3) Der mangler mindre kontorlokaler til f.eks. revisorer, advokater, reklamefolk, o.lignende små virksomheder, ligesom der burde være en eller flere kontorhoteller for selvstændige, hvor de kan omgås andre og hjælpe hinanden. Der er mange på Tegl- og Sluseholmen, som er selvstændige eller arbejder i et mindre service(kontor)erhverv. Jeg håber at ovenstående tre punkter kommer med i jeres betragtninger på både kort og lang sigt - til glæde for os skatteborgere, som bor og færdes i området!