Amager Fælled Venners høringssvar til:
Ansøgning om tilladelse efter vandløbsloven – tilladelse til rørføring af Hovedgrøft Syd i fbm anlæg og udvidelse af vej.
Ansøgningen handler om tilladelse til rørunderføring af Hovedgrøft Syd ved vejoverkørsel. Grøften løber langs Vejlands Allé.
Projektet indeholder en ny rørlægning på 34 m, som følge af etablering af shunt, samt en forlængelse af en eksisterende rørlægning med 10 m, som følge af udvidelse af adgangsvejen. Grøften inddæmmes i perioder under anlægsarbejdet, og grøften afgraves.
Spørgsmål:
Hvordan vil man dokumentere, at det ingen betydning har for de habitatsbeskyttede bilag 4 arter at rørlægge denne længere strækning?
Projektet beskriver, at den overfladiske afstrømning ledes til tre bassiner og at der kompensationspumpes 1,5 l/s til den eksisterende sø.
Der er formentlig overvejende tale om afledning af regnvand fra veje og tage
Det er for det første uhensigtsmæssigt at pumpe regnvand, fordi det indebærer et vist energiforbrug; men det kan jo være, der anvendes en solcelledrevet pumpe? Pumper kræver løbende vedligehold, hvis de skal fungere.
For det andet er det uheldigt at udlede urenset regnvand til den eksisterende sø, da regnvand indeholder næringssalte, og det vil kun være et spørgsmål om tid, før søen er stærkt eutrofieret. Hvilken betydning vil det få for livet i søen?
Mange tror, at regnvand ikke indeholder kvælstof og fosfor, og at det derfor uden problemer kan ledes ud i vandområder, men det er ikke rigtigt. Udledning af regnvand til søer er problematisk, fordi der derved tilføres gødning. I småsøer uden særlig stor vandudskiftning vil næringssaltene hobe sig op, og med tiden vil søen blive eutrof.
Vi ønsker derfor at gøre opmærksom på Miljørapportens (juni 2020) ordlyd på s. 43 og s.68:
s.43:”Med lokalplanen vil overfladevand fra store dele af området afledes til vandhullet, og der skal indhentes udledningstilladelse hertil. I tilknytning til udledningstilladelsen fastlægges relevante vilkår. Hvis en ændring af den østlige del af vandhullet, som ikke
længere er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, indebærer en væsentlig påvirkning af tilstanden i den vestlige del af vandhullet, som fortsat er omfattet af §3 beskyttelsen, skal der indhentes en dispensation hertil ved Københavns Kommune. ”
s.68: ”… Ligeledes skal det eftervises ved ansøgning om udledningstilladelse, at tilstanden, herunder vandkvaliteten i den vestlige del af vandhullet, som ligger udenfor lokalplanområdet og som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, ikke ændres som følge af afledning af overfladevand til den østlige del af vandhullet, hvor §3 beskyttelsen er ophævet ved lov.”
Overfladevand og spildevand
Med sikring mod tab af jord under etablering af støjskærm og effektiv bundfældning af opslemmet materiale fra afstrømmende vand vurderes der kun at være en ubetydelig påvirkning af Hovedgrøften og vandhullet i anlægsfasen.
Det forudsættes, at der sikres mod tab af jord under etablering af støjskærm, og at der sker effektiv bundfældning af opslemmet materiale, men det er for det meste et fromt ønske: Hvis jorden indeholder lerpartikler er det nærmest umuligt at bundfælde.
Regnvand fra veje og trafikerede arealer renses i regnbede med filtermuld, inden det ledes til regnvandsledningerne.
Rensegraden bør blive eftervist inden vandhullet forurenes.
Regnvand fra ikke trafikerede arealer og tage ledes til forsinkelse i naturbede, hvorfra det ledes til regnvandsledningerne.
Regnvand fra tage er ikke uden næringssalte, og der skal ikke så meget til for at forstyrre små økosystemer.
Ved skybrud håndteres regnvand på terræn, veje og gårdspladser, der udformes så vandet løber via det centrale regnvands- og skybrudsbassin eller direkte til Hovedkanalen.
Der vurderes ikke at være en hydrologisk påvirkning af Hovedgrøften Øst.
Når arealer befæstes, vil regnvand strømme hurtigt af. Vi regner med, at der en gang om året (altså en et-årsregn – ikke hverken 5-årsregn eller skybrud) falder ca. 110 l/s/ha. Det bliver hurtigt til en del vand, der således ledes uforsinket til Hovedgrøften. Grøftens daglige vandføring er formentlig meget lav, og en jævnlig ”spuling”, vil have en ugunstig påvirkning på flora og fauna. Ingen steder ser vi, at miljøvurderingen forholder sig til det.
Sluttelig vil vi vende tilbage til vores indledende spørgsmål:
Hvordan vil Fælledby P/S - COWI dokumentere, at det ingen betydning har for de habitatsbeskyttede bilag 4 arter at rørlægge denne længere strækning? Området ligger udenfor de etablerede afværgerforanstaltninger, og ligger helt tæt op ad Strandengen. Hvorfor indeholder ansøgningen ingen informationer og vurderinger af, hvilken miljømæssig betydning rørlægningen har, samt den miljømæssige betydning af, at grøften inddæmmes i perioder under anlægsarbejdet, og grøften afgraves? Vi efterlyser sådanne vurdering af arbejdets betydning for bilag 4 arter.
På vegne af Amager Fælleds Venner
Gitte Hesselmann
