Carlsberg II tillæg 6 - lokal nr. 432-6 med kommuneplantillæg nr. 1

Lokalplanen blev bekendtgjort den 21. december 2016

Høringsfrist:

26. september 2016
Indsendt af:
Jesper Johannes Madsen
Dato: 26. september 2016
Svarnummer:
21
By:
Købehavn V
Postnr.:
1770
Høringssvar vedr. Carlsberg II tillæg 6 - lokalplanforslag med forslag til kommuneplantillæg: Indsigelse til delområde IID – ”klatreskoven” Jeg er dybt rystet over at kommunen vil tillade Carlsberg Byen at fælde 20-30 gamle smukke bevaringsværdige egetræer, træer som må være mindst 80-100 år gamle og som det vil tage rigtig mange år at genetablere inkl. den biodiversitet der er tilknyttet gamle egetræer. Træerne, som er utrolig smukke, er også opholdssted for en mængde forskellige dyrearter, mange fuglearter bliver tiltrukket af træerne og det er velkendt at biodiversiteten af insekter er enorm i gamle egetræer. Hverken Vestre Kirkegård, Søndermarken eller Frederiksberg har så mange gamle egetræer samlet på et så lille område. Carlsberg Byen gør et stort nummer ud af i deres reklamemateriale at Carlsberg Byen er grøn. Realiteten er at de grønne arealer der har været bliver reduceret gevaldigt (bl.a. ved Carlsbergs nye hovedsæde, bag Humleby, foran den gamle administrationsbygning, 'klartre' skoven mv.). Hvorfor så tillade at 20-30 gamle smukke bevaringsværdige egetræer bliver fældet. Bevar dem! Med venlig hilsen MSc Biolog, Jesper Johannes Madsen
Læs høringssvar fra Jesper Johannes Madsen
Indsendt af:
Jesper Johannes Madsen
Dato: 26. september 2016
Svarnummer:
20
By:
Købehavn V
Postnr.:
1770
Høringssvar vedr. Carlsberg II tillæg 6 - lokalplanforslag med forslag til kommuneplantillæg: Indsigelse til delområde IVB (Øst) mellem Carstensgade/Humleby og Kongens Bryghus/Rahbeks Allé. To ting: For det første forsøger Carlsberg Byen at give området en grøn profil – dette stemmer dog ikke overens med detailtegningerne og er derfor meget misvisende: A) Det er en stor fejl, at det på oversigtskortet (side 5) fremgår at der er et relativt stort sammenhængende grønt område øst for den planlagte nye bygning, mellem Humleby og Kongens Bryghus. Ved nærmer eftersyn (Tegning nr. 17D – Delareal IVB – Begrønning, side 153) fremgår det tydeligt at det det grønne område bliver reduceret kraftigt: Det allerede eksisterende parkeringsareal, som tilhører Kongens Bryghus, vedbliver med at være dér. Derved bliver det grønne område i realiteten reduceret til næsten ingen ting! B) Mig bekendt ejes noget af det grønne område af Kongens Bryghus Andelsforening. På detailtegningen (Tegning nr. 17D – Delareal IVB – Begrønning, side 153) er dette ikke angivet og området fremstår et sammenhængende grønt område. Det er nødvendigvist ikke korrekt og hvis der ikke er indgået aftale med Kongens Bryghus om fælles benyttelse af arealet, vil Carlsberg Byens grønne område reduceres endnu mere. C) To meget gamle bevaringsværdige træer bliver fældet (iflg. Tegning nr. 17D – Delareal IVB – Begrønning, side 153). Træerne står ud for baghaverne til Carstensgade 68 og 70 og blev for et par år siden kraft (skam)beskåret af Carlsberg. Træerne lever og er begyndt at danne ny krone. Træerne tiltrækker en stor diversitet af dyreliv, inklusiv flere sommerfuglearter, flagermus og en række fuglearter. Ved professionel og nænsom beskæring af sideskud, kan disse to træer atter komme til at fremstå som flotte træer. Vær opmærksom på at der gælder særlige beskyttelsesregler for flagermus’ levesteder. Det vil tage mange årtier at genskabe dette dyreliv, hvis træerne fældes og nye plantes. Bevar dyrelivet, bevar det grønne, bevar de to træer! For det andet SKAL boligbyggeriet ’længdebebyggelsen’ (mellem Carstensgade/Humleby og Kongens Bryghus, snit 18 & ’kig’-illustrationen, side 26) ned i etagehøje – således at bebyggelsen i det mindste får samme højde som det andet byggeri der omkranser Humleby (vest for Humleby). Ved at tillade den ekstra etage vil byggeriet fremstå som en ’mur’ og lukke sig om det smukke unikke gamle Humleby – fuldstændigt modsat oprindelige visioner om at integrere Humleby med Carlsberg Byen bl.a. ved at lave en glidende overgang mellem den gamle bydel og den nye. KONKLUSION om delområde IVB (Øst) mellem Carstensgade/Humleby og Kongens Bryghus/Rahbeks Allé - Sørg for at området får mere/større grønne arealer – gerne af mere vild/naturlig karakter! - Bevar de to gamle smukke træer! - Boligbyggeriet skal ned i samme høje som Humleby husene! Med venlig hilsen, Jesper Johannes Madsen
Læs høringssvar fra Jesper Johannes Madsen
Indsendt af:
Dorte Erborg
Dato: 26. september 2016
Svarnummer:
19
Virksomhed / Organisation :
Beboer i Bryggergården (Vesterfælledvej/ Alsgade/ Slesvigsgade/ Alngelgade)
By:
København V
Postnr.:
1764
Jeg bor i Bryggergården (Vesterfælledvej/ Alsgade/Slesvigsgade/ Angelgade) og har boet her siden 1976 og min plan var at blive boende indtil jeg dør. Men efter at have set på det revidererede skyggediagram af 21. marts kl. 16.00, kan jeg da godt blive i tvivl. Jeg kan se at næsten hele Bryggergården kommer til at ligge i skygge, hele Vesterbro Ny Skole kommer osse til at ligge i skygge. Boligkarreen Vesterfælledvej/ Lyrskovgade/ Ejderstedsgade/ Ny Carlsbergvej, som i sommeren 2016, har fået sat altaner op på Vesterfælledvej og Ejderstedsgade, vil osse komme til at ligge i total skygge, og sådan kan jeg blive ved. Har osse hørt at Carlsbergbyen har fået lov til at bygge højere og på flere kvardratmeter, således at pladser, frirum og grønne arealer bliver mindre og færre. Udover dette bliver det jo huse og lejligheder som IKKE bliver til at betale for almindelige mennesker (f.eks. Politibetjenten og sygeplejersken) Det bliver jo kun for de rige og IKKE for arbejdere, som tidligere boede på Vesterbro. Hvad med nogle lejelejligheder, plejehjem og ungdomsboliger som er til at betale for unge mennesker som er på SU. Kan slet IKKE forstå at et flertal i Borgerrepræsentationen med en Socialdemokratisk overborgmester kan tillade Carlsbergbyen at bygge som de vil og slet ikke tager hensyn til vælgerne og borgerne i Københavns kommune.
Læs høringssvar fra Dorte Erborg
Indsendt af:
Lars Winther Larsen
Dato: 26. september 2016
Svarnummer:
18
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nabo til Carlsberg
By:
København V
Postnr.:
1775
Høringssvaret findes i vedhæftede fil
Læs høringssvar fra Lars Winther Larsen
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 26. september 2016
Svarnummer:
17
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vesterbro Lokaludvalg
By:
København V
Postnr.:
1758
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Liv Kartvedt Lyskjær
Dato: 26. september 2016
Svarnummer:
16
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
emcon
By:
Kongens Lyngby
Postnr.:
2800
Læs høringssvar fra Liv Kartvedt Lyskjær
Indsendt af:
Eva Rose Rechnagel
Dato: 25. september 2016
Svarnummer:
15
By:
København V
Postnr.:
1770
Vi kan se på tegningerne at der på bagsiden af Carstensgade er indtegnet nogle bevaringsværdige træer. Vi vil bare sikre os, som vi er blevet lovet da der blev strynet, at vores træ, dvs. det træ udfor Carstensgade 70 bliver stående.
Læs høringssvar fra Eva Rose Rechnagel
Indsendt af:
Johan Ejlersen
Dato: 25. september 2016
Svarnummer:
14
By:
København
Postnr.:
1756
Høringssvar til Forslag til tillæg 6 til lokalplan nr. 432, Carlsberg II Jeg ser frem til at Carlsberg Byen bliver en levende bydel med flere naboer på Vesterbro. MEN… Er det ikke kritisabelt at bygherren ønsker at etablere boliger i stueetagen i stedet for erhverv, da det vil medføre et mere mennesketomt område? Er det ikke yderligere problematisk at forhøjelsen af karrébebyggelsen (op til 7 etager) og omdisponeringen af etagearealet vil betyde mere skygge i byrum, veje og gårdrum i Carlsberg Byen, da dette vil medføre et mere mennesketomt område? Og er det ikke problematisk, at de forstørrede skyggeområder, grundet højhus 08´s forhøjelse, vil kaste mere skygge i Carlsberg Byen samt i den sydlige del af Søndermarken (et af Vesterbros få grønne områder) på forårs- og efterårsmorgener - og derudover også vil kaste mere skygge i Carl Jacobsens Have og på de lokale pladser om sommeren, så borgernes lyst til ophold og dermed liv på pladserne og i gaderne indskrænkes? Er det ikke kritisabelt, at der i planerne ikke er omtalt yderligere plads til børneinstitutioner, da de tusinder af nye vesterbroere jo også skal have skoler, børnehaver, klubber, svømmehaller, idrætsfaciliteter m.m. samtidig med, at der i forvejen er pres på bydelens institutioner? (Og jeg gør opmærksom på, at Europaskolen i Carlsberg Byen prioriterer børn af EU-ansatte, børn af udenlandske statsborgere, der arbejder i internationale virksomheder m.m., og kun tildeler overskydende pladser til lokale ansøgere der opfylder sproglige krav for optagelse). Så skolen opfylder jo ikke et lokalt behov, men et bredere københavnsk/dansk/europæisk behov. Jeg ser frem til at Carlsberg Byen bliver en levende bydel med flere naboer på Vesterbro. MEN…
Læs høringssvar fra Johan Ejlersen
Indsendt af:
Louise Holst Hemmingsen
Dato: 25. september 2016
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening København
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
se vedhæftede fil
Læs høringssvar fra Louise Holst Hemmingsen
Indsendt af:
Anne Teisen
Dato: 25. september 2016
Svarnummer:
12
By:
København V
Postnr.:
1770
Som beboere i Carstensgades øvre ende, vil vi gøre indsigelse imod lokalplanstillæg 6. Tillægget rummer kun yderligere forværringer for os som naboer, og vi opfordrer derfor politikerne til omsider at slå bremsen i. Med forslaget forøges byggehøjderne på Humlebys nordside. De øverste etager trækkes tilbage, men vil stadig betyde indskrænkning af lys og kig til himmel for os som naboer. På vest siden af Humleby, dvs. vinkelret på Carstensgade, var vi oprindeligt blevet lovet at man ville følge gesimshøjden på vores huse. Dette er ikke blevet efterlevet. Adgangen til de meget indskrænkede grønne arealer ser ud til at blive lukket i karréerne, og i det hele taget er der himmelråbende mangel på grønne udearealer og idrætsfaciliteter til børn og unge. Højhusene bliver tykkere og højere med voldsomme skyggevirkninger og trafikbelastningen bl.a. på Vester Fælledvej intensiveres. Hvor er vi som beboere i Humleby overhovedet tænkt ind - andet end som baggrundshygge - nu i skygge - i de glittede reklamebrochurer for Carlsberg byen?? Vi afgiver hermed indsigelse, og håber endelig at blivehoert!!
Læs høringssvar fra Anne Teisen
Indsendt af:
Palle S. Madsen
Dato: 25. september 2016
Svarnummer:
11
Virksomhed / Organisation :
Boligforeningen AAB, afdeling 9
By:
København V.
Postnr.:
1761
Afdelingen vil gerne udtrykke stor bekymring over for lokalplanforslaget. På et nyligt afholdt afdelingsmøde fik afdelingsbestyrelsen til opgave at indsende et høringssvar på beboernes vegne: Det foreslåede tillæg 6 indeholder betydelige forringelser for planområdet og for naboområderne op til Carlsberg Byen: 1. En betydelig forøgelse af højhusenes omrids og højder på karréer. 2. Et mindre levende bymiljø. 3. Markant ændrede trafikforhold. 4. Indskrænkning af de grønne arealer.5. Manglende idrætsfaciliteter. For en nærmere uddybning kan vi henvise til ejerforeningen Humlebys høringssvar af 21. september 2016. Afdelingen er beliggende Ejderstedgade, Alsgade, Vesterfælledvej og Ny Carlsberg Vej. Vi har 163 lejemål. Med venlig hilsen På bestyrelsens vegne Palle S. Madsen (formand)
Læs høringssvar fra Palle S. Madsen
Indsendt af:
Metroselskabet
Dato: 23. september 2016
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Metroselskabet
Indsendt af:
Louise Panum Baastrup
Dato: 23. september 2016
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Carlsberg Byen P/S
By:
København V.
Postnr.:
1799
Læs høringssvar fra Louise Panum Baastrup
Indsendt af:
Jens Lauritsen
Dato: 21. september 2016
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Husejerforeningen Humleby
By:
København V
Postnr.:
1777
Se vedhæftede fil.
Læs høringssvar fra Jens Lauritsen
Indsendt af:
Stine Schultz Hansen
Dato: 21. september 2016
Svarnummer:
7
By:
København V
Postnr.:
1757
Lokalplanforslaget Carlsberg Delareal 1A, IIB og IXA Trafik På borgermøde den 30. august 2016 blev trafikforholdene på Vesterfælledvej gennemgået. Det blev oplyst, at trafikken på Vesterfælledvej vil stige ca 18%, hvilket betyder ca 4.000 biler ekstra om dagen. Om stigningen er beregnet før eller efter Platansvejs lukning blev ikke berørt. Kommunens repræsentant oplyste, at der ikke er planlagt trafikregulering ud for Trøjborggade og Carstensgade mod Vesterfælledvej. Som beboer i AB Trøjborg2 ønsker jeg, at der sker trafikregulering til og fra Trøjborggade mod Vesterfælledvej. Allerede i dag er der voldsom trafik, både af lastbiler,varevogne, personbiler, cykler og gående, på begge trafikårer, bl.a.fordi: • En Nettobutik er beliggende på hjørnet af Trøjborggade/Vesterfælledvej, åben 7-24 • Moskeen på Amerikavej har dagligt mange besøgende i personbiler • Lagkagehuset har indkørsel til sin fabrik fra Trøjborggade/Amerikavej. • En del personbiler på Vesterfælledvej mod Vesterbrogade drejer til højre ad Trøjborggade, og bruger Trøjborggade som smutvej til Vesterbrogade, Enghavevej m.fl. • Vesterfælledvej er gennemkørselsvej, og i myldretiden er køen mod trafikreguleringen på hjørnet af Vesterfælledvej/Vesterbrogade meget lang. Dagligt opstår der farlige situationer, når lastbiler, varevogne, personbiler, cykler og gående skal til og fra Trøjborggade/Vesterfælledvej. Og jeg forudser endnu flere situationer, når trafikken øges. Derfor vil jeg fremsætte følgende forslag: Trafiklys Hvis der etableres et intelligent trafiklys, der samtidigt kan regulere trafikken ind og ud af Humleby ved Carstensgade, gerne med en grøn bølge, vil al trafik på Vesterfælledvej afvikles kontinuerligt uden de lange køer, vi kender i dag. Ensretning Endvidere kunne jeg ønske, at Amerikavej og Trøjborggade blev ensrettede, fx således, at indkørsel foregår fra Amerikavej og udkørsel fra Trøjborggade. Eller omvendt. I dag står trafikken ofte stille, når to modkørende biler ikke kan passere hinanden. Forbud mod højresving fra Vesterfælledvej mod Trøjborggade Endelig ønsker jeg forbud mod højresving for trafikken fra Vesterfælledvej mod Vesterbrogade ad Trøjborggade. Venlig hilsen Stine Schultz Hansen Andelsboligforeningen Trøjborg 2 Trøjborggade 3C, 3. tv 1757 København V
Læs høringssvar fra Stine Schultz Hansen
Indsendt af:
Annette Fahnøe
Dato: 18. september 2016
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Andelsboligforeningen Trøjborg 2
By:
Copenhagen
Postnr.:
1757
Se venligst vedlagte fil
Læs høringssvar fra Annette Fahnøe
Indsendt af:
Hanne Bengaard
Dato: 6. september 2016
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
Beboer på Vesterbro
By:
København
Postnr.:
1620
Det er uheldigt at gå bort fra kravet om udadvendte aktiviteter i stueplan og erstatte det med boliger. Små forretninger, som fx den lille blomsterbutik, cykelsmeden og kiosken giver et helt andet liv og mennesker på gaderne i løbet af dagen. Små butikker som de nævne kan sagtens indrettes i bygningerne selv om kernen fra lejlighederne ovenover går ned gennem stuelejligheden. Det behøver ikke være kæmpeforretninger det hele. Uden butikker vil området blive et sted man bare haster igennem for at komme fra A til B. Det ødelægger herlighedsværdien for området, og det tilbyder derfor intet til os øvrige beboere på Vesterbro. Uden liv i gaderne bliver området en soveby, som lukker sig om sig selv. Hold derfor fast i kravet om udadvendte aktiviteter i stueplan for hele Vesterbros og Københavns skyld.
Læs høringssvar fra Hanne Bengaard
Indsendt af:
Rasmus Christiansen
Dato: 31. august 2016
Svarnummer:
4
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg synes, man skal holde fast i de oprindelige tanker i masterplanen, så højhusene forbliver tårnagtige i deres motiv. Alternativt at man vil bearbejde dem således, at de virker mindre massive end Bohrs Tårn ved fx at arbejde med relieffer og indkragninger samt sørge for, at grundplanet på de øvrige etager ikke nødvendigvis er det samme som basen. Derudover at der arbejdes med mere transparens ved fx større glaspartier for at opveje det ret bastante udtryk, når man har valgt mørke facadefarver. Desuden håber jeg, at man tænker langsigtet og ikke dropper de åbne/udadvendte funktioner i stueetagerne som ellers forudsat.
Læs høringssvar fra Rasmus Christiansen
Indsendt af:
Lene K. Nielsen
Dato: 30. august 2016
Svarnummer:
3
By:
København
Postnr.:
1774
Vel vidende, at borgeres bemærkninger ingen effekt har når store aktører som Carlsberg Byen søger dispensation, kan jeg alligevel ikke lade være med at bemærke, at når Carlsberg søger om dispensation til at lave private boliger i stueetagerne på deres nye byggeri, i stedet for at udlægge disse til erhverv, så strider det stik imod deres egne visioner for godt byggeri og levende bymiljø. Carlsberg Byen fremhæver i deres nyhedsbrev i juli 2016 (http://www.carlsbergbyen.dk/nyheder/nyt-fra-carlsberg-byen-juli/), at netop det blandede byggeri med mange funktioner er det, der giver et levende kvarter: ”Campus Carlsberg indgår som en del af et i alt ca. 90.000 m2 stort byggeri, der ud over professionshøjskolen også indeholder to-værelses lejligheder, erhvervslejemål, butikker, P-kælder, byrum og tilmed en bro fra Vigerslev Allé over til den nyanlagte Bohrs Gade. Byggeriet er et godt eksempel på Carlsberg Byens vision om, at netop det blandede byggeri og de mange funktioner skaber et levende og mangfoldigt bykvarter.” Det er helt korrekt, at netop blandingen af bolig, butikker, caféer, osv, giver et levende miljø. Ingen der kommer i området ved det nye byggeri på Sluseholmen i Sydhavnen (f.eks. omkring Ernie Wilkins Vej) kan være i tvivl om hvor menneskeforladt et område bliver når der ikke er butikker og andet erhverv. Det er ikke nok, at der ligger en café eller en Irma på hjørnet. Når der ingen butikker er, er der ikke noget at komme til området efter, og så er det kun beboere der haster forbi på vej hjem. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Carlsberg Byen får sin dispensation per automatik uanset hvilke erfaringer der er gjort andre steder i forbindelse med nybyggeri, så vi der bor i området må desværre nok bare indstille os på, at visionerne om et godt bykvarter tilsidesættes.
Læs høringssvar fra Lene K. Nielsen
Indsendt af:
John Glitfeldt
Dato: 4. juli 2016
Svarnummer:
2
Virksomhed / Organisation :
Verdens Skove
By:
København V
Postnr.:
1750
hej Er det muligt at se hvor meget det grønne areal kommer til at fylde ift til idag? Carlsberg vil fælde tre træer ved de tidligere gallerier, pga planlagt svingbane, men handler det ikke om at kunne bygge mere? Jeg har hørt rygter om at klatreskoven skal fældes, er det rigtigt? Facaden på UCC højhuset er grim, bliver de andre højhuse i samme farve/design? Jeg er bekymret for, at I er gang med at bygge en ny ørestad. Mange kvadratmeter og intet byrum. mvh John Glitfeldt
Læs høringssvar fra John Glitfeldt
Indsendt af:
Thomas Fjelstrup Nielsen
Dato: 30. juni 2016
Svarnummer:
1
By:
København V
Postnr.:
1663
Kan I ikke skærpe krav til formgivning, skalabearbejdning og æstetik i højhusene? Det er en skændsel, at det ikke er bedre i det allerede opførte, som kan ses fra hele byen. I SKAL indskærpe dette i planen og overfor bygherre. Når der bliver bygget nyt i den skala, SKAL det være visuelt nyskabende, og det SKAL have god mediering (skala) i forhold til byen og brugerne. Med de foreslåede ændringer til bygningshøjden i de lavere byggerier, skal I passe satans meget på, at I ikke lader bygherre omgøre veje til slugter for brugerne. I planforslaget bliver det indskærpet, at det "kun" er en enkelt etage her og der, men til sammen skaber det meget dybere vejrum med mindre fri himmel for brugerne i bunden. Mere specifikt vil jeg gøre indsigelse mod, at planen giver mulighed for opskalering af alle detailarealer i §3, stk.1, i). Selvom den nye planlov udvider disse rammer, er det ikke formålstjentligt for Carlsbergbyens nærområde - Vesterbro - at der nu f.eks. bliver mulighed for kæmpebutikker på 4.500 m2.
Læs høringssvar fra Thomas Fjelstrup Nielsen