Forskrift for udendørs musikarrangementer

Høringsfrist:

17. september 2016
Indsendt af:
Henrik
Dato: 7. juni 2016
Svarnummer:
13
By:
København V
Postnr.:
1663
Jeg noterer mig at der ingen begrænsninger er på Rådhuspladsen. Måske ok for så vidt at der knap bor nogen, bortset fra på et par hoteller. Det jeg begræder, er den gøgl og ulidelige støj den fastgroede inka-gruppe for lov til, år efter år, at plage sagesløse københavnere og forbipasserende turister med. De kører oven i købet med forstærket og delvist forudindspillet musik via medbragte kompressorer, som efterhånden larmer mere og mere. Dertil salg af CD'er. Jeg har forstået, at det er kommunen som giver lov til dette, efter ansøgning. Men kunne man ikke begrænse inka-truppens 'optræden' til max. 5 x om året f.eks. (velvidende at der så sikkert vil være 25 FORSKELLIGE inka-bands, som søger om tilladelse....)
Læs høringssvar fra Henrik
Indsendt af:
Magnus Hansen
Dato: 7. juni 2016
Svarnummer:
12
By:
København
Postnr.:
2200
Jeg har kigget på jeres "pladsoversigt" - og jeg har svært ved at tyde jeres dB niveau for omgivelserne. Hvor bliver disse niveauer målt henne? Det kan svinge utrolig meget om det måles foran eller bagved scenen og hvor mange meter væk fra kilden det er. Det er meget til fri fortolkning.
Læs høringssvar fra Magnus Hansen
Indsendt af:
Sara Lerche-Bachdal
Dato: 7. juni 2016
Svarnummer:
11
By:
København n
Postnr.:
2200
Vedr. Distortion på Nørrebro Jeg er beboer på Nørrebro og er generelt MEGET for gadefester, at lukke byen til gavn for borgerne mm. men jeg må indrømme jeg synes gadefesten tog overhånd i år. vi blev gentagne gange spurgt om vi ville levere strøm til madboderne det stod side om side nede på fortovet så vi nærmest ikke kunne komme ind af vores egen hoveddør. der var rigtig meget larm i år, og det er også ok men de andre år er musikken stoppet præcis kl 22. i år stoppede de ikke før kl 22.30. det bliver altså for meget. for når først musikken er stoppet skal folk til at bevæge sig videre. gæsterne har ingen respekt for at vi er nogen der bor her, der kom en masse mennesker ind i vores gård og begyndte at kravle op på det stillads vi har opsat!?!? de kravlede først ned da jeg truede med politiet. der bliver tisset i vores port indgang så det løber ind i gården og folk ringer på vores dør hele aftenen. desuden var det enormt generende at der fløj en helikopter rundt over bydelen hele aftenen. jeg ved ikke om det var politi eller nyhederne men det larmede godt nok meget. næste morgen kunne man se der var gjort et forsøg på at gøre rent, men det var ikke lykkedes. der stank af pis, var glasskår ud over cykelstien og der lå stadig affald alt for mange steder. øv. synes ellers ideen er god, men når folk ikke kan opføre sig ordentligt går ideen lidt af projektet.
Læs høringssvar fra Sara Lerche-Bachdal
Indsendt af:
Anders Gideon
Dato: 7. juni 2016
Svarnummer:
10
By:
København N
Postnr.:
2200
- Det fremgår ikke af foreskriften hvordan en arrangør ansøger om at afholde et arrangement. Skal kommunen søges? Hvordan? - Det fremgår ikke af foreskriften hvem der er ansvarlig for at sikre, at antallet af arrangementer på en lokalitet ikke overstiger det tilladte. Har kommunen en liste? Skal ansøger vide hvor mange der har været? - Såfremt kommunen skal søges, og der føres regnskab med antallet af arrangementer, er det så fx bare de første 10 der får lov, eller skal man ansøge et år i forvejen, således, at der kan lægges en plan for hvem der spiller hvornår? - Det fremgår ikke af foreskriftet hvor de angivne støjgrænser gælder, er det ved nærmeste beboelse, eller 1 meter fra?
Læs høringssvar fra Anders Gideon
Indsendt af:
Charlotte Max Jørgensen
Dato: 7. juni 2016
Svarnummer:
9
By:
KBH N
Postnr.:
2200
Efter at have læst udkastet til forskrift for udendørs arrangementer vil jeg blot sige at i forhold til Indre Nørrebro området synes jeg det ser fornuftigt ud. Dog finder jeg det problematisk at der ikke er indtænkt antal deltagere: udkastet er rigtig fint, hvis fx på blågårds plads er 10 arrangementer årligt af varierende størrelse, dog finder jeg det problematisk hvis der gives tilladelse til så mange store arrangementer. Det er ikke kun støj gener der er problematisk - det er ligeledes mængden af berusede mennesker der urinerer og efterlader skrald -samt ufremkomligheden/ mindsket mobilitet ved at store menneskemængder . Hvis der er tale om ti arrangementer tæt pakket som Distortion eller blågårds gadefesten på et godt år bliver det altså problematisk for de lokale. Vi var flere der simpelthen ikke tog hjem efter arbejde da det var Distortion på Nørrebro pga. mængden af fulde mennesker og den ufremkommelighed og utryghed der følger i kølvandet på tusinder af stangstive unge. Og det er selvfølgelig ikke et større problem end at så venter man, overnatter hos en ven eller møver, men hvis det bliver sådan ti gange om året (og nok hovedsageligt i sommermånederne) begynder det at blive et problem. Opsummerende burde I nok også lave en ramme for hvor mange forventede store / mindre målt i deltagerantal arrangementer, der gives tilladelse til.
Læs høringssvar fra Charlotte Max Jørgensen
Indsendt af:
Laila
Dato: 4. juni 2016
Svarnummer:
8
By:
Kbh. N
Postnr.:
2200
Vi er en række beboere der ønsker at Køvenhavns kommune tager Distortion til revurdering efter de sidste dages kaos. Nørrebro og Vesterbro er bydele hvor der bor en masse børnefamilier, og det at holde en så stor fest (som ikker er for os beboere, men udefra kommende unge) på en hverdag, er absolut uhensigtsmæssig. Man har ikke taget alle de mennesker der bor i bydelene og prøver at have en almindelig hverdag i betragtning når man arrangere sådan en arrangement. Selvom musikken bliver slukket kl. 22, hvilket er vældigt sent på en hverdag, især når man som børnefamilier skal tideligt op næste dag, så tømmer man ikke en bydel for 150000 fordrukne unge mennesker på en time eller to. Nej de fester videre i gader og stræder til langt ud på morgenen, de slås, råber, skriger, larmer, smadrer flasker og er til stort gene for os og vores børn som ikke kan sove. Udover støj niveauet, er stanken og hygiejnen efter Distortion forfærdelig. Gaderne lugter af skrald og urin flere dage efter, gaderne er lerede af snavs og skidt. De kære gæster har derudover ingen respekt for private områder som gårde, legepladser og opgange, de bliver brugt som offentlige toiletter og fixerum også selv og børn og forældre er i gården og pænt beder dem forlade området. Flere børn har fået hældt øl ud over sig når de har bedt folk om at forlade gårdene og det er fysisk angreb på uskyldige børn. Vi håber kommunen vil lytte til os som bor i området og som år efter år skal være vidne til at vores bydel skal hærges af udefrakommende uden at komme gøre noget. Mvh. Frustrede beboere på indre Nørrebro
Læs høringssvar fra Laila
Indsendt af:
Martin Brandt
Dato: 4. juni 2016
Svarnummer:
7
By:
København K
Postnr.:
1150
Det er meget glædeligt, at der er en, omend lille, anerkendelse af, at støj fra arrangementer har en stor betydning for den oplevede livskvalitet for beboerne i byen. Jeg mener helt principielt, at det vigtigste i alt dette er, hvordan man har tænkt sig at udøve konsekvens ved overtrædelse af betingelserne for et arrangements tilladelse. Som det er i dag, kan vi beboere blot finde os i støjende arrangementer uden nogen mulighed for konsekvens. Jeg bemærker, at der ifølge udkastet skal kunne afholdes arrangementer på Kultorvet indtil 23-24 om aftenen. I betragtning af, at området er tæt beboet med familier, som har børn i børnehave- og skolealderen virker dette ikke som en rimelig grænse. Området er i forvejen stærkt belastet af støj, og det vil klæde kommunen at anerkende, at det skal være muligt at bo og passe sin skole og arbejde. Arrangementer i dette område bør vare til senest 20 og overholde de sædvanlige 60dB. Men hvem skal stoppe arrangementer, som ikke kan/vil overholde tid og støjgrænserne? Nye regler uden konsekvens for overtrædelse er blot spil for galleriet.
Læs høringssvar fra Martin Brandt
Indsendt af:
Helen Majew
Dato: 4. juni 2016
Svarnummer:
6
By:
København
Postnr.:
2300
Høringssvar til udkast til forskrift for udendørs musikarrangementer Det er vældig opmuntrende, at man i borgerrepræsentationen har taget initiativ til denne høring. Det viser, at man på rådhuset erkender, at byens beboere bliver stærkt påvirket af det støt stigende antal arrangementer, der tillades. Og det er dejligt, at man prøver at skabe balance mellem arrangementer og beboernes behov for at kunne restituere sig i deres boliger og få sovet om natten. Med hensyn til antal, refererer jeg til §6 i udkastet til høringen: Hvordan skal antal af arrangementer regnes?: f.eks. 1 arrangement på 1 dag? eller skal et arrangement, der varer fra 4-5 dage (jazzfestival) regnes som 1 arrangement? Skal et arrangement, som varer 30-31 dage, som VM og EM arrangementerne på Havnestadens Grundejerforenings plæner på Islands Brygge ligeledes regnes for 1 arrangement? Jeg foreslår, at man nedsætter antallet af arrangementer på tæt beboede steder, som f.eks. Islands Brygge, Østre Anlæg, Enghave Plads og Enghaveparken og andre tæt bebyggede steder. Jeg gør også opmærksom på, at beboere på Østerbro blandt andet i begyndelsen af Strandvejen er stærkt påvirkede af arrangementer med forstærket lyd fra dels Docken i Nordhavn og fra Refshaleøen, og folk nær Fælledparken er stærkt belastet af de mange arrangementer med forstærket lyd. Antal af arrangementer burde derfor også nedsættes på de lokaliteter. Jeg foreslår også, at man tænker på, at lyden fra arrangementer, der foregår ved vand, bliver forstærket over vandet. Således er vi på Islands Brygge meget påvirket af musikarrangementer fra Kalvebod Bølgen- som ikke er nævnt i jeres oversigt over koncertsteder. Alt det her kan opleves som brok fra en gammel sur tante, der hellere skulle flytte til Lolland, MEN når dB grænser og det aftalte tidsrum for arrangementet overholdes, ja så kan beboere og musikpublikum- og arrangører leve lykkeligt sammen, det er KUN, når betingelserne for tilladelsen overskrides- og det bliver de jævnligt- ja så opstår der problemer, og vi beboere er ved at blive blæst ud af vores lejligheder, Det vil endvidere være konstruktivt, hvis man i Teknik- og Miljøforvaltningen sørger for, at der ikke foregår 2 musikarrangementer samtidig på hver side af havneløbet eller på 2 forskellige steder i Havneparken Islands Brygge- det skete sidste år, hvor der foregik 2 særdeles støjende arrangementer på hhv. Havnestadens Grundejerforenings plæner og på kommunens del af Havneparken Islands Brygge. Støjen i stereo var så kraftig, at vi beboere kunne ikke føre en samtale i vores boliger. Arrangementsansvarlige Hermed er vi nået til spørgsmålet om arrangementsansvarlige jvf. § 10 stk. 2-6 De arrangementsansvarlige skal være til stede under arrangementet- deres navne, tlf. numre og evt. mailadresse skal meddeles til beboerne i området ved opslag og i lokalaviser, og de skal sørge for, at dB grænser og tidsgrænser overholdes. De overskrides nemlig meget ofte. De arrangementsansvarlige skal have måleudstyr på sig- f.eks. kan man downloade en app til sin mobiltelefon, der kan måle dB niveau op til 100 dB. Udvidelse af støjvagtordningen Støjvagtordningen fungerer i øjeblikket kun fredag og lørdag nat og gælder i øjeblikket kun for arrangementer fra caféer og restauranter. Det ville være dejligt, hvis den kunne blive udvidet til også at gælde udendørs musik- og sportsarrangementer- og det ville være dejligt, hvis man kunne kalde støjvagten ud på varme sommerdage-aftener og –nætter for at sætte en stopper for private teknofester, der med dunkende bas varer i mange timer og tit trækker ud til langt ud på natten. Politiet har ikke ressourcer til at tage sig af de spontant opståede teknoparties- til vældig stor gene for os, der bor tæt på Havneparken Islands Brygge. I øvrigt ville det være fint, hvis politiet havde dB måleudstyr med, når de kørte ud for at vurdere en privat fest i det frie. Venlig hilsen fra Helen Majew
Læs høringssvar fra Helen Majew
Indsendt af:
Ulla Skovvart
Dato: 3. juni 2016
Svarnummer:
5
By:
København K
Postnr.:
1401
Intet sted tages der hensyn til, at lyd over vand opfører sig anderledes end andre steder. Omkring Inderhavnen er der et helt uacceptabelt antal arrangementer med musik og opråben med megafoner/elektronisk forstærkning. Senest 2. juni 2016, hvor lyden knaldede i timevis fra ukendt sted og bragede mod husmure på begge sider af havnen. Lyd fra Havnegade-arrangementer blander sig med lyd fra Papirøen, fra Kayak Republikken, Nyhavn, The Standard, Skuespilhusets udendør arrangementer - og snart også Ofelia Beach..... Og ved vandet lyder det ikke som musik og råben, kun som ulidelig støj. En naboorientering skal gælde for hele havneområdet, for ofte er det umuligt at erfare, præcis hvorfra lyden kommer (og så afviser kommunen at tage imod klager). I øvrigt gives der mulighed for alt for mange tilladelser i materialet. Det er blevet for nemt at ødelægge dagligdagen og -natten for beboerne - til glæde kun for turister.
Læs høringssvar fra Ulla Skovvart
Indsendt af:
Mads Georgsen
Dato: 1. juni 2016
Svarnummer:
4
By:
KBH
Postnr.:
2300
En maks grænse på 3 timer for arrangementer på Islands Brygge vil ødelægge den stemning og karakter der er på området idag da det ikke vil være muligt at gentage nogen af arrangementerne som fx Marathon og EM i fodboldt samt alle andre store arrangementer som ikke vil kunne afvikles i det tidsrum.
Læs høringssvar fra Mads Georgsen
Indsendt af:
Mikkel Max Jorn
Dato: 1. juni 2016
Svarnummer:
3
By:
København
Postnr.:
2200
Decibel-skalaen er en logaritmisk skala, og er altså ikke lineær. Det betyder, at forskellen mellem 70 dB og 60 dB er mere end en halvering i den oplevede lydstyrke. Hvis 70 dB er godkendt en del steder, virker det virkelig gammeldags og skørt at skulle sætte en grænse på 60 dB andre steder. Jeg kan fortælle, at 60 dB svarer til almindelig tale! Jeg bor selv på Nørrebro og har børn, men jeg er meget imod at lave så striks en begrænsning. En grænse på 60 dB på eksempelvis Sankt Hans Torv vil gøre det stort set umuligt at holde en koncert. En akustisk guitar uden forstærkning spiller højere end det. Det kommer selvfølgelig an på, hvor lydniveauet bliver målt, og det er (så vidt jeg kunne se) ikke specificeret som andet end "omgivelserne". Det føles som et bagstræberisk og oldnordisk forslag.
Læs høringssvar fra Mikkel Max Jorn
Indsendt af:
Kristian Mørk
Dato: 1. juni 2016
Svarnummer:
2
By:
Copenhagen V.
Postnr.:
1760
Kommentarer til koncertstederne Enghave Plads og Enghaveparken: Enghave Plads og Enghaveparken ligger klods op af hinanden, med tæt bebyggelse hele vejen rundt. Beboerne rundt om Enghave Plads er lydmæssigt stærkt påvirkede af koncerter i Enghaveparken og omvendt. Det betyder, at der reelt er tale om et koncertsted (fremfor to separate), i et tæt bebygget område med rigtig mange beboelsesejendomme. Samtidig gør bygningernes placering rundt om Enghaveparken, at lyden kastes frem og tilbage mellem karrerne, hvilket medfører at selv forholdsvis lav musik tydeligt høres i lejlighederne rundt om parken. Derudover er Enghaveparken meget benyttet til private fester og sammenkomster. Flere af disse involvere høj musik med fx anlæg på Christianiacykler. Derfor er der allerede temmelig meget musik i parken. Selvfølgelig skal der være plads til arrangementer i både parken og på pladsen, men der bør også tages hensyn til de mange mennesker, der bor i området. På baggrund af ovenstående må det være rimeligt at sætte det samlede antal arrangementer på Enghave Plads og Enghaveparken væsentligt ned (i forslaget er det i alt 25!) samt ligeledes reducere det tilladte støjniveau til niveau med fx Blågårdsplads, Sankthans Torv eller Nørrebroparken dvs. 60DB
Læs høringssvar fra Kristian Mørk
Indsendt af:
Svend Erik Sokkelund
Dato: 31. maj 2016
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
Sokkelund & Co
By:
København K
Postnr.:
1440
Det foreslås, at det meget støjende hjørne omkring Pusherstreet på Christiania lægges ind under denne regulering. Musikgenerne herfra har alt for ofte givet klager i lokale medier fra plagede beboere.
Læs høringssvar fra Svend Erik Sokkelund

Sider