Nørrebros Runddel Metrostationsplads - lokalplan 488

I forbindelse med den nye Cityring skal der bygges en metrostation ved Nørrebros Runddel.

Høringsfrist:

25. september 2012
Indsendt af:
Tom Manczak
Dato: 25. september 2012
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Se nedenfor eller vedlagte pdf. Høringsvar til Lokalplan Nørrebro runddels stationsplads Ved etablering af Metrostationen på Nørrebros runddel skal det indtænkes I planerne at området engang har været kirkegård, og nu får status som park. Det betyder naturligvis at der skal være en del begrønning, og at området primært skal være et grønt område med park funktion. Det bærer lokalplansforslaget desværre ikke præg af. Det er glædeligt, at der kun er ét ovenlys, som er skjult bag graverboligen. Optimalt vil dog være at alt ovenlys fjernes fuldstændigt, således at det eneste der egentlig indikerer at der er en metrostation bør være metroskiltet. Området skal ikke have æstetisk indtryk som station, men et grønt byrum med et minimalt æstetisk indtryk, med en diskret, men vigtig underliggende praktisk funktion. Graverboligen skal være I fokus, da det er en historisk vigtig bygning. Elevatorens planlagte placering foran graverboligens vil desværre ødelægge synet af graverboligen. Alternativt skal elevatoren rykkes bagud og integreres I graverboligen, hvorved den nødvendige elevator bliver en diskret del af området. Graverboligen er fredet og skal bestå, derfor vil elevatorens placering skæmme indtrykket af området som historisk. Udformningen af københavnske metrostationer har præg af at store pladser skal være identificerbart som metrostation. Det er dog imidlertid ikke nødvendigt at store områder skal være genkendelige som metrostation, da det runde metroskilt med “M” og linieinfo er tilstrækkeligt for at kunne finde vej til metrostationen. Fra S-toget ved vi at det store “S” er synligt på lang afstand og der er ingen tvivl om hvilken retning stationen er. Metrostationer bør evt have flere af disse skilte, og evt højere, større, så de kan genkendes på længere afstand, og fra flere retninger. Mange af de eksisterende metrostationer bidrager ikke til at aflede regnvand, tværtimod. Der skal flere græsbelagte arealer ind samt større træer for bedre at kunne opfylde behovet for lokalafledning af regnvand (LAR). Godt nok bliver græsset slidt, men der bør skrues væsentlig ned for de påtænkte beton/granitarealer. Metroforpladserne har tidligere været kendt for at være grå beton og glasørkener. Dette kan vi ændre nu ved at indtænke områdets forhenværende status og karakter af park så vi kan få lavet en rigtig fin grøn oase på Nørrebro, et bydel som fortjener langt mere grønt areal end hvad der eksisterer på nuværende tidspunkt. Tidligere stod en masse meget gamle og flotte træer på området, og meget af jordoverfladen var græsareal. Det historiske indtryk skal forsøges genoprettet så godt som muligt. Så vidt muligt bør træer placeres I samme placering som de oprindelige træer og være af samme art. Samtidig bør nogle af de “nye” træer være ældre træer som flyttes til området. Godt nok kan det virke som om at gamle træer ikke kan overleve en flytning, men erfaringsmæssigt lader det sig fint gøre hvis det gøres korrekt (fx. www. Treemover.com). Treemover har bl.a. plejet, flyttet og bevaret det gamle træ som overlevede World Trade Centers kollaps I New York I 2001, skønt det stod ligeved siden af bygningerne. Fordi det var nødvendigt at fjerne rigtig mange gamle træer, vil stationens overflade I mange år frem virke som et barberet område, som ødelægger Kirkegårdens helhedsindtryk. Nogle få, flyttede voksne træer vil mindske den nuværende “skamfering” af parkens helhed. Den større udgift vil hurtigt være givet godt ud, da de flyttede træer vil hurtigere kunne vokse sig til en størrelse som kan sammenlignes med et voksent stort træ (eller, de træer som tidligere stod I al deres pragt), og gøre overgangen fra station/nyt byggeri til park meget mindre markant. Disse punkter lægger egentlig op til, at Nørrebro Lokaludvalgs forslag hvor der etableres en concours/arkade nedenunder krydset Jagtvej/Nørrebrogade hvor adgang til stationen bliver med tre indgange modsat indgangen til parken. Flere argumenter taler herfor, bl.a. understøttes det af ovenstående punkter samt bibeholder områdets funktion som park I sin helhed. Området bør helst ikke blive transitområde, hvilket reelt udelukker adgang til stationen inden for den gule kirkegårdsmur. Derudover er det trafikmæssigt mest forsvarligt idet man ikke skal krydse Jagtvej eller Nørrebrogade for at få adgang til metroen, man skal blot finde det nærmeste hjørne. Desuden kan nedgang til stationen inden for muren medføre nogle flaskehalsproblemer I spidsperioder. Cykelproblemet er desværre kommet for at bliver og jeg tror at det kan være rigtig svært hvis ikke umuligt at finde løsninger som fungerer godt. Ifm. concoursløsningen kan cykelparkering således deles I 3 eller 4, en for hver trappenedgang. Området er I forvejen benyttet, bla. Som parkering til buspassagerer som stiller deres cykel. Det vil dog kræve at elevator adgang todeles, så man først når concoursen og derefter skal man skifte for at nå ned på perronen, men det er formentlig overkommeligt for de som er afhængige af den elevator. Nede I Concoursen kunne der fx. Være en kiosk, et madsted fx. Med kaffe og morgenbrød, samt en blomsterhandel. MVH Tom Manczak, Nordbanegade 4, 2200 København N.
Læs høringssvar fra Tom Manczak
Indsendt af:
Kim Sporring
Dato: 13. september 2012
Svarnummer:
3
By:
København N
Postnr.:
2200
Nørrebros Runddel er historisk og æstetisk uløseligt forbundet med Graverboligen på Assistens Kirkegård. Dette samhørighedsforhold er sårbart, og kan nemt ødelægges, da det udelukkende beror på en forestilling, et spørgsmål eller en flygtig drøm. Da man i 1805 placerede lægearkitekten Bangs Graverbolig i en smal sigtelinie fra Kirkegården gennem Runddelens centrale gitter og Ølunds Mølle, var det helt bevidst, at man ville give gående og kørende udenfor gitteret en æstetisk oplevelse , der kunne højne opfattelsen af graverne og kirkegården, efter skandaler med gravrøverier. Det er denne lille, men vigtige Københavnerhistorie, der har ført til fredningen af bygningen. Graverboligen er i sig selv ingenting. Den er kulisse uden arkitektonisk værdi. Men på afstand er den livsvigtig for Nørrebros Runddel som et fatamorgana, der får folk til at spørge: Hvad er det mon der er derinde? Bygningen rummer også mange anekdoter, men hvis den æstetiske oplevelse af bygningen forsvinder, vil eventyr-værdien af disse historier også blive mindre. Hvis man som anført i lokalplanerne bryder sigtelinien med en høj stål og glaselevator foran Graverboligen, og dermed destruerer den sarte relation mellem Runddelen og Assistens Kirkegård, så har man spildt en masse penge på at flytte Graverboligen frem og tilbage. Målsætningen om at finde en balance mellem fortid og nutid mislykkes. Graverboligens sarte overflade vil ikke kunne modstå presset fra tusinder af mennesker som dagligt bevæger mellem den og elevatoren og meget snart vil den skæmme parken. Nørrebro har allerede mistet megen af sin historie til metroen, og det har været nødvendigt, men hvor der kan tages praktiske hensyn er det politikernes pligt at forsøge på det overfor vores efterkommere. Derfor mener jeg at metroelevatoren enten bør flyttes ud til siden eller bag Graverboligen, så man kan se hele bygningen fra Runddelen og ikke kun en del af den. Det er muligvis en ingeniørmæssig udfordring, og kan betyde øgede omkostninger, men når man kan bygge en metrocityring kan man også løse dette problem Man kan ikke løse problemet med mere klart glas i elevatoren, da selv den mindste forstyrrelse af billedet fra elevatorens stål, vil betyde at fatamorganavirkningen forsvinder. Det samme gælder skilte, lygtepæle og træer på Runddelen. Alle elementer skal holdes ude fra sigtelinien! I stedet for at affeje denne problemstilling med at det er loven, der siger at alle metrostationer skal have samme udformning uanset de kulturelle værdier, bør man politisk arbejde for særlove, der kan åbne mulighed for hensyn i vigtige tilfælde som Assistens Kirkegård. Gør man ikke dette, så har man spildt millioner på at flytte graverboligen frem og tilbage og kunne lige så godt have revet den ned.
Læs høringssvar fra Kim Sporring
Indsendt af:
Jakob Frederik Anthonisen
Dato: 12. september 2012
Svarnummer:
2
By:
København N
Postnr.:
2200
Da det skal være let at kombinere Metro med cykel, synes det væsentligt at der fokuseres på at gøre plads til flest mulige cykler på det lille areal. Metroen skal jo netop være et bedre alternativ til bilen, og det er den formentlig ikke for alle hvis den ikke kan kombineres med cykel. Eventuelt kunne de områder hvorpå cykelparkering er tiltænkt, have en form for tag hvor der findes bænke, nyttehaver, planter ol. Især på Nørrebro har vi ikke mange frirum (heller ikke grønne frirum) hvor det er muligt at slappe af, læse en god bog, eller hvor det er muligt at tage den mad man evt. har lavet i sin lejlighed med ned og spise i et sådan frirum. Hvis der ikke er økonomi til dette, håber jeg at der kan findes plads til at få plantet nogle træer.
Læs høringssvar fra Jakob Frederik Anthonisen
Indsendt af:
Ole Mortensøn
Dato: 2. juli 2012
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
borger
By:
København Sundby
Postnr.:
2300
Metrostation Nørrebros Runddel Det er rosværdigt og meget vigtigt at den gamle mur rundt om kirkegården bevares også stykket i den krumme del ud mod runddelen. På den måde lukkes trafikken og larmen ud og metrostationen får sit eget rum at fungere i. Desuden vigtigt at der laves hegn ind til den fungerende kirkegård, så kirkegårdens grænser er tydelige og skaber endnu et nyt rum.
Læs høringssvar fra Ole Mortensøn