Indsendt af:
Bispebjerg Lokaludvalg
Dato: 18. januar 2014
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Bispebjerg Lokaludvalg
By:
København NV
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Bispebjerg Lokaludvalg
Indsendt af:
Camilla Friedrichsen
Dato: 18. januar 2014
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Skolehaver
By:
København
Postnr.:
2400 NV
Læs høringssvar fra Camilla Friedrichsen
Indsendt af:
Brønshøj-Husum lokaludvalg
Dato: 16. januar 2014
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Brønshøj-Husum lokaludvalg har med stor interesse gennemlæst den pågældende skybrudskonkretiseringsplan som omfatter en stor del af vores bydel. Vores høringssvar falder i tre dele. Først vil vi fremkomme med vores bemærkninger omkring den proces der ligger til grund for planen. Herefter vil vi komme med vores kommentarer til planens kon-krete indhold. Endelig vil vi komme med forslag til samarbejdsformer i forbindelse med udvikling af detailprojekterne. Processen Brønshøj-Husum bydel dækker godt 25 % af det pågældende vandopland (som befinder sig inden for kommunegrænsen), og ligeledes befinder størstedelen af Utterslev Mose, som spiller en væsentlig rolle som skybrudsrecipient, sig i Brønshøj-Husum bydel. I lyset af denne kendsgerning er vi lid at der ikke kede af at der fra projektledelsens side ikke har været opmærksomhed i forhold til at invitere lokaludvalget til dialog og borgermøde omkring mulige synergier med de initiativer som rummes i lokaludvalgets bydelsplan ligesom borgernes lokale viden om skybrudshændelser og engagement i relation til at omskabe deres vejarealer til at kunne håndtere skybrudshændelser ikke er forsøgt aktiveret. Når det er sagt bifalder vi at forvaltningen har valgt at prioritere del-tagelsen i det borgermøde der blev afholdt den 6. januar omhandlende begge de skybrudskonkretiseringsplaner som vedrører vores bydel. Indholdet * Det er vigtigt at få et tydeligere miljøperspektiv ind i planerne. Skybrudsløsningerne bør tænkes sammen med miljø så at vi sikrer mere regnvand af den rigtige kvalitét til mosen og andre recipienter samt reducerer overløbene fra spildevandssystemet ved regn. Disse to perspektiver bør være en del af alle skybrudsløsninger i bydelen og det er vigtigt at planen fungerer sammen med vandplanen for oplandet. * Et andet miljøperspektiv som vi savner, er det omkring biodiversitet. Det er vigtigt at skybrudstiltagene ikke forringer biodiversiteten hvor den i dag er god, men snarere bidrager til øgning af biodiversitet i byen. Vi forventer at tiltagene skaber en bruttoøgning af biodiversitet i bydelen. Vi hæfter os bland andet at der er foreslået en skybrudsvej langs Hyrdevangen, hvor der i dag er en kastanjeallé og hække langs vejen. Det ville være en stor forringelse af biodiversiteten i området hvis disse blev fjernet. * Det er vigtig at huske at grønne overflade-løsninger ikke per automatik er æstetisk tiltalende. I det forsatte arbejde med implementering af planerne bør det fastholdes i at det æstetiske udtryk overvejes. Det samme gælder grønne løsninger og biodiversitet – alt som er grønt har ikke nødvendigvis en høj biodiversitet. * Det er stor forskel på de begge planerne for Brønshøj-Husum når det gælder forsinkelse af vandet ud til recipient. Mens det i planen for København vest nævnes cirka 70 gange, er ordet 'forsinkelses-' kun brugt 2 gange i planen for Bispebjerg. Det samme kan ses ved sammenligning af figur 5-1 i Bispebjerg-planen og figur 37 og 58 i København vest-planen. På den senere er store dele af oplandet i Brønshøj-Husum markeret som 'grønne veje', mens der er meget få i Bispebjerg-planen. Dette kan tyde på at vandtunnelen ud til havnen fungerer som en sovepude når det kommer til implementering af langsom afstrømning af vand på terræn. Det er vigtig at kommunen ikke mister fokus når det gælder brug af grønne løsninger i byen, heller ikke i Bispebjergs vandopland. Mens København Vest-planen skriver at "der (er) peget på et to-strenget løsningsprincip" så skriver Bispebjerg-planen om en "løsning baseret på en vandtunnel som bærende element " (i kombination med lokal magasinering). Det ser altså ud til at målsætningen for de to planer har været meget forskellig under arbejdet og det bærer forslagene i planerne præg af. * Vi har noteret at det for flere veje omkring Utterslev Mose er foreslået kun at hæve kantstenen og på den måde lede vandet ned mod mosen. Vi anser at der er stort potentiale omkring mosen for at skabe grønne veje, som ved skybrud kan fungere som effektiv transportvej for vandet. I København vest/Frederiksberg vest-planen er der flere gode eksempler på hvordan dette kunne se ud. * Veje som i dag er konstrueret uden kantsten, kan hurtigt blive ødelagte af indførelse af høj kantsten. Dette vil være uheldigt både ud fra et æstetisk perspektiv og ud fra et tilgængelighedsperspektiv (kørestole mv.). F.eks. kan Brønshøj kirkevej nævnes; Vejen er i dag konstrueret uden kantsten, men i planen foreslås at lave vejen om til en skybrudsvej med høj kantsten. Dette vil markant ændre (negativt) vejens udtryk. Vi foreslår at vejen i stedet laves om til en grøn vej, i stil med det som er foreslået for Vestagervej (side 25 i skitsemappen). * Det undrer os at parcelhusene i Brønshøj ikke nævnes i forbindelse med LAR i Bispebjerg-planen. Det ser ud til at kun boligblokke bliver nævnt i den forbindelse. * I Bispebjerg-planen er der flere steder foreslået at sænke terrænet tæt ved Utterslev mose og Kirkemosen. Vi er bekymret for at en sænkning vil medføre at der konstant står vand på terræn i disse områder, eller at områderne bliver sumpet. Det fremtidige samarbejde I relation til den del af klimatilpasningsindsatsen der handler om skybrudshændelser rummer bydelsplanen for Brønshøj-Husum to projekter som kunne danne grundlag for det videre arbejde med at kvalificere og realisere skybrudskonkretiseringsplanens delprojekter. For det første har Brønshøj-Husum lokaludvalg igangsat en proces der skal føre til udarbejdelsen af en helhedsplan for Utterslev Mose. Utterslev Mose indbefatter i denne sammenhæng også de tilstødende boligkvarterer og naturarealer i såvel Københavns som Gladsaxe og Gentofte kommune. En helhedsplan skal omfatte en hel eller delvis oprensning af Utterslev Mose, en kampagne blandt boligejerne/lejerne i forhold til at styrke biodiversiteten i haver og fællesarealer samt etablering af naturplejelaug i relation til de offentlige arealer, og endelig er det vigtigt at en helhedsplan også rummer en strategi for hvordan det sikres at håndteringen af regnvand og spildevand i oplandet omkring Utterslev Mose vil resultere i at den eksterne belastning af spildevand via overløbsbygværkerne ophører og at der skabes en tilførelse af renset vejvand til Utterslev Mose i et omfang, der understøtter arbejdet med at forbedre vandkvaliteten i Utterslev Mose og skaber gode livsbetingelser for mosens flora og fauna. Brønshøj-Husum lokaludvalg håber og opfordrer til at realiseringen af skybrudsplanen for de områder der skal afvande til Utterslev Mose bliver tænkt ind i en den helhedsplansproces vi forventer, vil blive sat i gang og at projekterne i området bliver prioriteret højt, set i lyset af kommunens forpligtigelser til at opfylde Vandrammedirektivets målsætninger. I bydelsplanen for Brønshøj-Husum har vi et projekt vi har kaldt Blå Bånd i Brønshøj-Husum. Formålet med projektet er i samarbejde med forvaltningen, en grundejerforening og andre samarbejdspartnere at få gennemført et pilotprojekt der viser hvordan en man på en villavej kan håndtere skybrudsvand på en måde der på en og samme tid aktivere grundejernes kompetencer og engagement, maksimere den biologiske mangfoldighed og rent æstetisk skaber merværdi for området. Projektet kan sammentænkes med helhedsplanen for Utterslev Mose og indtænkes i de tiltag der foreslås i skybrudskonkretiseringsplanen i områderne syd for Utterslev Mose, eller i forbindelse med de mange erstatningsarealer der findes i bydelen. Christian Hesselberg Formand for Brønshøj-Husum Lokaludvalg Anders Pedersen Formand for Miljøudvalget
Læs høringssvar fra Brønshøj-Husum lokaludvalg
Indsendt af:
Områdefornyelse Fuglekvarteret
Dato: 16. januar 2014
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
Områdefornyelse Fuglekvarteret
By:
København NV
Postnr.:
2400
Områdefornyelse Fuglekvarterets høringssvar vedr. ”Skybrudskonkretisering for Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård”. Dette høringssvar forholder sig specifikt til skybrudsprojekter inden for Områdefornyelsens område. Af afsnittet, 5.5.2 Lersøgrøften vandopland – vestlige del, figur 3-5, fremgår det bl.a. at der planlægges: - Skybrudslavning i Nordvestparken med udløb fra Ørnevej. - Terrænsænkning i den nordlige ende af Ørnevej og et mindre stykke af Stærevej. - Skybrudslavning og hævning af kantsten på Stærevej mellem Ørnevej og Frederikssundsvej. Disse tiltag placerer sig indenfor områdefornyelsens ’Omdannelse af Stærevejsområdet’ som er et af områdefornyelsens større byrumsprojekter. I Fuglekvarterets Kvarterplan er der afsat 15.85 mio. kr. til projektet som bl.a. skal udmønte sig i et helhedsplanforslag over de næste par år. I tråd med Teknik & Miljøforvaltningens ambition om - i videst muligt omfang - at koble implementeringen af skybrudsplanen på eksisterende anlægsprojekter, har vi taget kontakt med forvaltningen med henblik på et samarbejde. Områdefornyelse Fuglekvarteret er særdeles positive overfor Skybrudsplanen og de kommende tiltag i Fuglekvarteret og ser frem til et samarbejde hvor der opnås synergi mellem områdeindsatsen og skybrudsindsatsen. Med venlig hilsen Områdefornyelse Fuglekvarteret
Læs høringssvar fra Områdefornyelse Fuglekvarteret
Indsendt af:
Giano Francati
Dato: 15. januar 2014
Svarnummer:
6
Virksomhed / Organisation :
Ryvangs Kvarterets Grundejerlag
By:
Hellerup
Postnr.:
2900
Det er Ryvangskvarterets opfattelse, at den foreliggende skybrudsplan, såfremt den fuldføres i sin helhed (d.v.s. i en Y-formet skybrudstunnel med 2 afløb til Svanemøllebugten), er et godt og gennemtænkt forslag, der vil tilgodese kvarterets behov for beskyttelse mod den ekstreme regnvandsmængde, der kommer fra kvarterers opland, og som er skyld i de sidste års yderst alvorlige oversvømmelser. Vores umiddelbare bekymring går på tidsfaktoren for planens gennemførelse, der for dette kvarters vedkommende i det mindste er på 5 år og formentlig endnu længere. Det er en kendsgerning, at Vilhelmsdalsløbet, der føres igennem Ryvangskvarteret, ikke er i stand til foruden spildevand også at rumme og transportere store regnvandsmængder fra oplandet, og kvarteret bliver derfor på gadeplan hurtigt oversvømmet. Ved skybruddene d. 14. august 2010 og igen d. 2. juli 2011 stod vandet i en højde af 30 - 45 cm over gadeplan på vejene omkring Vilhelmsdalsløbet d.v.s. Gammel Vartov Vej, Vestagervej, Rosbæksvej og Svanemøllevej, med stort milliontab for den enkelte ejer til følge. Af hensyn til kvarterets fortsatte beståen, er det derfor nødvendigt meget hurtigt at etablere midlertidige afværgeforanstaltninger. Dette har vi tidligere i et høringssvar anmodet om, se http://blivhoert.kk.dk/node/4028. En sådan afværgeforanstaltning vil kunne indebære en ændring af rendestenssystemet jvf. rapportens p. 146 om skybrudsgennemskæring, forhøjelse af kantsten samt en udjævning af Gammel Vartov Vejs profil, således at vandet f.eks. i betonkasser uhindret kan strømme fra Gammel Vartov Vej alene, mod Strandvejen uden at løbe ud til siden til de enkelte ejendomme og/eller til de tilstødende veje, for ved Strandvejen af kloakker at føres videre til Øresund. Vi er orienteret om, at de allerede etablerede trafikchikaner på Gammel Vartov Vej kan bevares. Det fremførte forslag vil hurtigt kunne iværksættes og måske endda være fuldført inden næste skybrudssæson. Omkostningerne ved forslagets gennemførelse vil være beskedne eller i det mindste moderate i forhold til allerede lidte og forventelige tab. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at ejendommene jvnf. gældende lokalplan, som hovedregel, er beboet af ejeren personligt. Et yderligere for kvarteret meget positivt tiltag vil være, allerede nu, til afkobling af regnvand i Vestagervejkvarteret, at installere den på rapportens p. 61 omtalte regnvandsledning til pumpesump ved vejvandssø på Svanemølleområdet. Vi anmoder om en snarlig dialog med kommunen om gennemførelse af vore forslag. Ryvangs Kvarterets Grundejerlags Kloakudvalg v/Giano Francati E-mail: lingua@teliamail.dk - Tlf.: 2834 7063
Læs høringssvar fra Giano Francati
Indsendt af:
Kim Christensen
Dato: 20. december 2013
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Kim Christensen
Indsendt af:
Ove Larsen
Dato: 16. december 2013
Svarnummer:
2
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Nørrebro
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar: Konkretisering af Skybrudsplan Bispebjerg, Ryparken & Dyssegård. Miljøpunkt Nørrebro vurderer de skitserede planer og visioner for “Konkretiseringen af Skybrudsplan Bispebjerg, Ryparken & Dyssegård” er godt gennemarbejdet. Dette høringssvar omhandler det område der administrativt hører under bydelen Nørrebro. I “Konkretiseringen af Skybrudsplan Bispebjerg, Ryparken & Dyssegård” er det område der administrativt hører under Nørrebro mærket 8.1-8.6 og betegnet som ‘midterste del af Lersøgrøften vandopland’. I Hovedrapporten er beskrevet: “Der er en række fordele og positive gevinster forbundet med LAR, mange af immateriel natur - det være sig i forhold til byrummets funktion, attraktion på mennesker og dyr, klimatilpasning, miljø, biodiversitet, bæredygtighed og aflastning af kloakken for at nævne de væsentligste”. For Miljøpunkt Nørrebro er det vigtigt at påpege, at netop disse værdier, af immateriel natur, er meget vigtigste for beboerne på Nørrebro. Beboerne ønsker en blå/grøn byudvikling sammen med en robust bydel. Investeringer der skal foretages for at sikre Nørrebro mod skybrudsskader, skal samtidig tilføre dette meget tætte, befæstede og urbaniserede område værdier, der kan skabe en fremtidssikret bydel. De overordnede intentioner i Københavns Skybrudsplan 2012, at udforme overflade løsninger, der også har en værdi i sig selv og kan bibringe byen attraktive grønne og blå elementer. Som udgangspunkt bemærkes det, at der i denne konkretisering er indbygget en accept i flere områder af, at vandstanden på vej ved skybrud, kan være over Københavns Kommunes servicemål på 10 centimeter. De områder der nævnes i planen vil efter Miljøpunkt Nørrebro’s vurdering sagtens kunne udbygges med en yderligere begrønning i form af f.eks. flere vejbede. Samtidig vil Miljøpunkt Nørrebro gerne bemærke, at ved etablering af regnvandsbassin på det gamle baneareal, er det vigtigt at området tilføres naturmæssig herlighedsværdi, så området bliver attraktivt som et åndehul frem for en arkitektonisk ‘moderne park’. Generelt for denne konkretisering af skybrudsplanen, ser det ud til at anbefalingen af etablering af ‘grønne veje’ og skybrudsveje er på et markant lavere niveau end de 2 tidligere planer der omhandler Nørrebro. Udvalget anbefaler Københavns Kommune Center for Park og Natur at der sker et forstærket samarbejde, omkring en gennemgang af de 3 forskellige konkretiseriseringer af skybrudsplanen, der omhandler det administrative Nørrebro, med Nørrebro Lokaludvalg og Miljøpunkt Nørrebro. Dette er nødvendigt at koordinere de 3 planer for at sikre en samlet blå/grøn byudvikling for hele bydelen og at skybrudsoplandene ikke splitter bydelen men samler. Det fremgår ikke klart af denne plan om de foreslåede løsninger for at sikre Tagensvej, kun er en løsning for den del der hører under skybrudsopland Bispebjerg, eller det er en løsning der skal implementeres for hele Tagensvej. Miljøpunkt Nørrebro anbefaler at der foretages en samlet vurdering af hele Tagensvej. Miljøpunkt Nørrebro har ikke nogle bemærkninger til det foreslåede i konkretiseringen vedr. “Lokalplan - startredegørelse. Mjølnerparken” eller andre lokalplaner der bliver berørt af planen. Derudover vil Miljøpunkt Nørrebro påpege det meget vigtigte i at der så tidligt som muligt i udviklingsprocessen af skybrudsveje og ‘grønne veje’, sikres en decentral og solid borgerinddragelse, der samtidig kan sikre et stærkt lokal ejerskab til løsningerne.
Læs høringssvar fra Ove Larsen
Indsendt af:
Ole Munk
Dato: 13. november 2013
Svarnummer:
1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Vi frygter her i bebyggelsen det næste skybrud, specielt efter, at LEJERBO nu har asfalteret en trediedel af græsarealerne og etableret regnvandsbrønde og ledninger i terræn til det i forvejen underdimensionerede, offentlige ledningsnet for at SPARE PÅ UDGIFTERNE TIL GRÆSSLÅNING, hvilket er sket EFTER Byggestyrelsens og Kbh's Kommunes henstillinger om at aflede tagvand m.m. til netop åbne arealer. Utroligt; men sandt. Mage til idioter skal man lede længe efter. Det ville hjælpe lidt på humøret, hvis Kbh's Kom. kunne offenliggøre en foreløbig tidsplan for deres arbejde.
Læs høringssvar fra Ole Munk