Handlingsplan for Grøn Mobilitet

Grøn mobilitet er vejen frem mod grøn vækst. Grøn mobilitet handler om at gøre det nemmere, sundere og mere effektivt at bevæge sig rundt i København - for den enkelte og for os alle.

Høringsfrist:

17. juni 2012
Indsendt af:
Ullaliv Friis
Dato: 17. juni 2012
Svarnummer:
14
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Dansk Fodgænger Forbund
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Ullaliv Friis
Indsendt af:
Østerbro Lokalråd
Dato: 17. juni 2012
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Østerbro Lokalråds Trafikudvalg
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar til ”Handlingsplan for grøn mobilitet” Østerbro Lokalråd har nedenstående kommentarer til ”Handlingsplan for Grøn Mobilitet”, hvor det gælder om at livskvaliteten i byen skal øges og at luften skal være renere. Hver dag spildes 130.000 timer på vejene i at holde i kø - og det er naturligvis alt for dyrt, at det koster 6-8 mia. kr. årligt. S-tog, metro og jernbane har fuldt udnyttet kapacitet i myldretiden og flere og flere cykelstier er totalt overbelastet i myldretiden. Østerbro Lokalråd ser positivt på el- eller brintbiler som et alternativ og el -cykler som kan lette de lange strækninger. Desuden kan "El-ladcykler" benyttes til servicetransport da de ikke skal betale P-plads og dermed ikke ligger og kører rundt i flere timer og leder efter P-plads. Kollektiv trafik Østerbro Lokalråd kan kun værdsætte Kommunens intentioner om styrkelse af den kollektive trafik i København, og at det skal ske ”gennem en planlægning, der styrker grundlaget for den kollektive trafik”. Vi håber, at der i denne planlægning således ikke vil indgå tiltag, der i realiteten vil skabe grundlag for f.eks. øget pendling i privatbil ind til København. I nr. 2, 3 og 4 af de i alt fem opridsede ”Delmålsætninger for den kollektive trafik” (s. 34) mangler vi, at det præciseres, at tallene for de enkelte delmålsætninger ikke inkluderer eventuel tilgang til kollektiv trafik fra cyklister. Østerbro Lokalråd har i tidligere høringssvar udtrykt det ønskelige i, at der etableres moderne letbane til Nordhavn, da en letbane i forhold til metro (med stor afstand mellem stationerne) bl.a. giver langt større fleksibilitet, langt lavere anlægsomkostninger og langt hurtigere etablering. Vi anbefaler, at der foretages en fagteknisk seriøs undersøgelse af muligheden for letbane til Nordhavn – samt i København som sådan, og altså ikke kun i de områder, som er anført i handlingsplanen. Handlingsplanen siger, at der skal være ”korte gåafstande mellem bus, tog og metro”. Vi mangler en tilsvarende præcisering af, at der også skal være korte gåafstande mellem bus og bus – altså ved skift fra én buslinje til en anden. Vi støtter op om, at der skal være ”klar trafikinformation” til passagerer / potentielle passagerer i den kollektive trafik. Ved en meget stor del af busstoppestederne er trafikinformationen på det seneste blevet markant forringet. Vi er bekymret ved tendensen til - under henvisning til metroen - at nedlægge buslinjer, der også med et færdigetableret metro-net vil være nødvendige for i tusindvis af borgere (ikke mindst ældre og alene-rejsende børn samt mange handicappede) ved de berørte buslinjeføringer. Vi havde gerne set denne bekymring gjort til skamme i handlingsplanen. Cykeltransport Handlingsplanen nævner cykeltransport som en hovedhjørnesten i privat-transporten inden for kommunegrænsen. På landsplan er der åbenbart også bred enighed om, at cykeltransport indover kommunegrænsen skal faciliteres ganske betydeligt til flere Cykelsuperstier. Ordet "cykel" eller afbildninger af samme er hyppigst forekommende i handlingsplanen, sammenlignet med andre transportformer. Det opfatter Østerbro Lokalråd som vilje til fremme af denne ikke blot privat, men også erhvervsmæssigt betydningsfulde transportform. Erhverv Medarbejdernes pendling er den aktivitet, som skaber mest transport. Derfor bør vi se på det, når vi vurderer virksomhedernes bidrag. Virksomhederne kan bidrage til grøn mobilitet ved følgende: - Indrette cykel-P for medarbejderne, således at de har et større incitament til at tage cyklen i stedet for bilen. Det sparer grundareal til bil-P, som er dyrt i København. Og dyrt at leje for virksomheder, der bor til leje i en ejendom. Men det kræver, at man sætter sig i de cyklende medarbejderes sted, og tilvejebringer nogle cykel-P faciliteter til dem. Se vedhæftede fotos, som du kan uploade. Reducerer antallet af firmabiler, der ofte tildeles som et medarbejdergode uden noget reelt transportbehov. Det tilskynder til ikke at overveje alternativ transportform og bestemt ikke grøn transport. Men eksempelvis til i stedet at drage på firmabetalt bilferie. Der bør laves flere økonomiske incitamenter via skattelovgivningen til at begrænse antallet af firmabiler. Varelevering Med hensyn til varelevering til byens butikker, så er det en kendsgerning at varelevering med store og tunge køretøjer i tætte byområder ofte er problematisk for trafiksikkerhed, støj, luftforurening og byliv. Derfor ser Østerbro Lokalråd positivt på, at der udvikles og afprøves et innovativt og bæredygtigt demonstrationsprojekt for omlastning og levering af varer kaldet "Citylogistik -Kbh.". Princippet for citylogistikprojektet er, at byen serviceres via en citygodsterminal, der placeres uden for det centrale København. Ved at samle flere leverancer til butikker i samme område og omlaste til mere miljøvenlige biler, bliver distributionen mere effektiv og antal tunge køretøjer reduceres og det støtter Østerbro Lokalråd op om. Med venlig hilsen F/Østerbro Lokalråd Anet Burchard, formand
Læs høringssvar fra Østerbro Lokalråd
Indsendt af:
Rasmus Christiansen
Dato: 16. juni 2012
Svarnummer:
12
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Temaet "Busser på alternative drivmidler" mener jeg må være en topprioritet. Det er skræmmende, at WHO nu klassificerer dieselos på samme linje som fx. asbest, og diesel skal derfor udfases hurtigst muligt. Miljøzonerne skal selvfølgelig også skærpes. Det kunne fx. være et forbud mod biler, varebiler og lastbiler uden partikelfiltre. Københavns Kommune bør ikke være så bange for letbaner i de tætte kvarterer. Tværtimod kunne den foreslåede letbane langs Frederikssundvej gå over Nørreport og videre ud langs Amagerbrogade og dermed afløse den linje 5A. Husk på, at denne linje er nordens travleste med over 65.000 daglige passagerer. Den behøver derfor ikke afvente Ring 3-letbanen. På samme måde kunne den anden foreslåede letbane fra Ny Ellebjerg starte et mere centralt sted, så den kunne komme Carlsberg og mere af Valby til gode.
Læs høringssvar fra Rasmus Christiansen
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 15. juni 2012
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh V
Postnr.:
1550
Se det vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
Østerbro Lokaludvalg
Dato: 15. juni 2012
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Kjeld A. Larsen
Dato: 15. juni 2012
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Rådet for Bæredygtig Trafik
By:
København N
Postnr.:
2200
Opsummering: Handlingsplan for Grøn Mobilitet er et gennemarbejdet dokument, som omfatter en lang række udmærkede initiativer med fokus på at gøre trafikken i København mere ”grøn”, hvorved forstås at alle andre transportformer end biltrafik baseret på fossile brændsler skal fremmes. Men såfremt de opstillede målsætninger for øget andel af fodgængere, cyklister og kollektive trafikanter skal realiseres, samtidig med at biltrafikken fortsat får lov at vokse og dominere bylivet, således som de af kommunen benyttede prognoser peger på, så kan man opfatte de mange investeringer i cyklistfremme og kollektiv trafik som spildte i den forstand, at de ikke fører i retning af de opstillede målsætninger hvad angår løsning af trængselsproblemet, mindskelse af luft- og støjforureningen såvel som reduktion af klimabelastningen. Trafikpolitikken skal med andre ord være meget mere offensiv end de udmærkede initiativer, som Grøn Mobilitet lægger op til. En egentlig trafikplan for København med offensive tiltag kunne omfatte nogle af følgende elementer: en hastighedsgrænse på 30 km/t, letbaner i gaderne, byudviklingsområder med delebilsordninger, strammere parkeringsnormer, introduktion af cykel/kollektiv trafik gader, bilfri skoleveje, så forældrene tør lade deres børn cykle til skole, begrænsning af bilkørsel på udvalgte veje på fastsatte tider af døgnet og ugen, opgravning af Ladegårdsåen. Kort sagt: trafikpolitikken skal løses på overfladen til gavn for byens borgere, forretningslivet og bylivet i det hele taget, ikke ved fortsat at bringe de bløde trafikanter og brugere af den kollektive trafik ned under jorden. Det overordnede problem er, at en sådan udviklingsretning kræver politisk vilje. Er dén tilstede på Rådhuset? Som de indledende citater fra 1988 af nuværende klimakommissær Connie Hedegaard viser, så er det fortsat de samme problemer, vi diskuterer i dag – uden at have nærmet os reelle løsninger. Det bliver interessant at se, hvad Københavns Kommune har med i posen til arbejdet i Trængselskommis¬sionen, hvor kommissoriet er, at byens trængsel skal reduceres.
Læs høringssvar fra Kjeld A. Larsen
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 15. juni 2012
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Valby Lokaludvalg
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
lars@barfred.com
Dato: 9. juni 2012
Svarnummer:
7
Virksomhed / Organisation :
Borger
By:
København Ø
Postnr.:
2100
In my analysis to date, the true cost of free and cheap parking in Copenhagen, is hundreds of millions higher than the revenue! Maybe the deficit, including 3 interest of capital invested and the cost of ground works, and ground, is as much as half a billion (BILLION) kroner each year! In addition the city is wrongfully "taxed" an additional annual 140 mill. annually, subtracted in the block-subsidy from the state. The latter fact is an ironic consequence of the city hiding the cost of parking to its citizens, and doing it so well, that the former government, believed the city made huge profits on parking. The 35.000 resident parking permits which costs 710,- a year should cost between 4.000 (as in Ørestad, Stockholm & Göteborg) and 12.000 a year. The metered parkings zones should be increased, and the cost of parking should be just marginally higher than will create a shortage of parking spaces, optimally each block is optimized to have one or two vacant parking spots at any given time, this may reduce traffic in the inner city as much as 30% ! About 30 research studies documents this. More and more cities are adopting this strategy, performances based parking, developed by YALE PhD and UCLA Professor Donald Shoup. The new highly increased parking revenue should be used for better public transit, bike lanes, bus/bike streets and bike parking. At current there are 2.5 times as many public parking spaces in the metered zones of the city, as there are slots in the publicly accessible bike racks. Finally only new parking spots paid for and operated by private investors should be allowed, and the city should not demand any parking norms in new developments. Because its the non-motorists, who are going to pay, for the difference between what people want to pay, in this highly subsidized market, and the much higher cost of construction. Parking is a private luxury good like cars, its not a free public good.
Læs høringssvar fra lars@barfred.com
Indsendt af:
Flemming Møller
Dato: 8. juni 2012
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Flemming Møller
Indsendt af:
Philip Douglass
Dato: 8. juni 2012
Svarnummer:
5
By:
København NV
Postnr.:
2400
Allow me to contribute in my native English: The "Green Mobility action plan" is a well written catalog of initiatives for balancing the need for transport services with other social goals such as improving public health and a reducing carbon emissions. The main criticism I have of the plan is what is missing, in particular what is missing from the section "Incentives".  It is a farce to talk about incentives without even naming the incentive that matters most: the economic incentive.  There is a broad consensus among experts that raising the marginal price of private motoring to reflect the social costs is a necessary and sufficient condition for fulfilling the goals of this green plan.  The price of private motoring is too low, and ignoring the elephant in the room in an otherwise well informed plan is almost scandalous.  The most obvious, and immediately available economic tool for internalizing the social costs of private motor transport is setting the right price for parking.  The right price for parking, as defined by Donald Shoup, is the lowest price that ensures ca. 10% of spaces are available. Together with reduced availability of parking, higher parking prices (also and especially for residents of Copenhagen) can reduce motor traffic to a level that can co-exist with dense human settlements. What good is initiative #19 "Smart (IT) Information" if it tells most users that the fastest and cheapest (for the individual) mode of transport is their private vehicle? Besides excluding the economic incentive, the plan is also missing a focus on reducing the speed of private motor traffic in densely populated areas, though initiative 13 "Vejnetsplan" comes close.  The plan describes reduced road speeds as something negative, but when it applies to private motor traffic, and not bikes or public transport, slower speeds contribute to re-balancing transport choices towards "greener" alternatives.  Lower speeds contribute to greater traffic safety, lower emissions of noise and lower energy use.  Speeds are also easy and cheap to reduce by creating "vejchikaner" and improving control. All residential areas should have a speed limit of 30 km/t. Parking:  Page 25 says "Borgerrepræsentationen i juni 2011 [indgik] aftale om etablering af mere end 1700 nye p-pladser i København" ... with the predictable consequence of increased congestion on our roads, and reduced air quality in direct contradiction with the goals of this plan. There are more valuable uses of public space than storage of private vehicles. "Miljøzoner": They have proven an effective tool for excluding the worst emitters from the most densely populated areas.  Why don't strict regulations apply to all kinds of health harming emissions, including noise?  A small number of poorly maintained vehicles emit noise which is orders of magnitude louder that average vehicles in the same class. These few vehicles should be denied access to our city. “Busser på Alternative Drivmidler”: The report describes "manglende driftsefering" as barrier to the adoption of electric busses.  The report was referring to in immature state of battery-electric buses. However, "electric" buses which draw power from "køreledninger" have been in use for decades all around the world and should be considered a highly viable propulsion option to reduce the emissions (noise, CO2, NOx) and operating cost of the most heavily used bus routes.  The frontier of trolly bus technology is hybrid diesel-electric buses that use "køreledninger" on the main trunk roads and diesel on more thinly served branches. “Strøggader”: Frederikssundsvej is classified as a "strøggade" in Bronshøj, but not the NothWest district. I think it would be more natural to classify the entire route from Norreport to Bronshøj as a shopping street.
Læs høringssvar fra Philip Douglass
Indsendt af:
Ivan Lund Pedersen
Dato: 7. juni 2012
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
NOAH-Trafik
By:
København N
Postnr.:
2200
Københavns Kommune Vedrørende Handlingsplan for GRØN MOBILITET Hermed fremsendes kommentarer til Handlingsplan for GRØN MOBILITET. Planen indeholder en masse gode ord og tanker, intentioner og initiativer. Vi bliver dog nødt til at påpege nogle forhold, der på afgørende måde undergraver de gode intentioner. Et af de allerstørste problemer er de mange private pendlerparkeringspladser, der allerede nu er i København, samt de mange som fortsat kræves ved nybyggeri. Voldsomme krav fra Københavns Kommune om parkeringspladser – også til pendlere - undergraver visionerne om miljø og grøn mobilitet. Det samme gør en ny udvandet målsætning om fordeling af trafik på trafikarterne Se vedhæftede høringssvar til Handlingsplan for Grøn Mobilitet
Læs høringssvar fra Ivan Lund Pedersen
Indsendt af:
Annemarie Nielsen
Dato: 1. juni 2012
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
Rødovre
Postnr.:
2610
Forslag til grøn cykelsti gennem Grøndalsparken, helst helt fra Damhussøen til Hillerødgade. ( al la Dalgasboulevard til Findsensvej. Mit foreslag er at der igennem parken bliver mulighed at cykel på de grønne stier, hensyntagende til de personer som går. Måske delt op så man kan se hvad der er til cykler og til gående. På forhånd tak. Med venlig hilsen Annemarie Nielsen tidligere bilist på grøndalsparkalle igennem 6 år.
Læs høringssvar fra Annemarie Nielsen
Indsendt af:
Erik Jørgensen
Dato: 30. maj 2012
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
MiljøPunkt Nørrebro+Amager+Indre By + Østerbro
By:
København n.
Postnr.:
2200
Delebiler fjerner biler fra byrummet og reducerer CO2. De 4 miljøpunkter Østerbro, Nørrebro, Indre By & Christianshavn samt Amager fremlægger hermed – i samarbejde med CASA, Det Økologiske Råd og Danske Delebiler - forslag til et samarbejde med kommunen om at inddrage delebiler som en del af Grøn Mobilitet i København. Delebiler i Grøn Mobilitet Delebilisme betyder færre biler i byen og nedsætter behovet for parkering. Der er i dag ca. 6.000 delebilister i Københavns Kommune, som deler i alt 156 delebiler. I 2008 var der ca. 2.000 delebilister, som deler i alt 100 delebiler. I 2008 var der i gennemsnitligt 20 brugere pr. bil, i dag er der 39 om hver delebil. For hver delebil der sættes på gaden, afskaffes fem private biler. Det betyder at omkring 780 private biler i Københavns Kommune er blevet solgt eller skrottet til fordel for delebiler. Parkeringspladser kan nedlægges En delebil har en langt højere udnyttelsesgrad end gennemsnitlige privatejede biler. For hver delebil der sættes på gaden, frigøres gennemsnitligt 4 parkeringspladser til nyt byrum. Alene i Københavns Kommune har delebiler nedsat behovet for parkeringspladser med 624 (780 P-pladser minus 156 delebilpladser). Det betyder, at vi indtil nu har frigjort næsten 15.600 m2 parkeringspladser, som kan bruges til nye byrum. Moderne storbys borgere kører delebil Delebilisme er et urbant fænomen og en hastigt voksende trend over hele verden. Den typiske københavnsk delebilist er en børnefamilie med pæn indkomst. At være delebilist er ensbetydende med, at man har brugsret til alle foreningens biler, som omfatter biler og varevogne i flere størrelser. Delebilerne har faste parkeringspladser tæt på medlemmernes boliger, og bliver reserveret over internettet. Københavnske delebilister har desuden styrket den kollektive trafik med ca. 650.000 km. Folkesundheden bliver bedre, da delebilister cykler og går mere end bilejere. Delebilisme kan støtte parkeringsprojektet Delebilisme kan med fordel indarbejdes i Parkeringsstrategien, da delebiler er en effektiv måde at nedbringe parkeringsbehovet. En undersøgelse af delebilisme i Øresundsregionen har beregnet, at såfremt 5 % af husstandene i Københavns- og Frederiksbergs kommuner bliver delebilister, har det følgende konsekvenser for miljøet: • Der vil være 2.400 færre biler i byen, idet 600 miljørigtige delebiler vil erstatte 3.000 privatbiler af blandet kvalitet. (overgang til el-delebiler ikke medtaget i beregningerne) • 2.400 færre biler frigiver 60.000 m2 parkeringsplads, eller 2.400 P-pladser. • Bilkørslen reduceres med 45.000.000 kilometer om året. • CO2 reduceres med 10.500 tons om året. • Den kollektive trafik øges med 1.600.000 passagerkilometer om året. Sparer miljøet for mere end 50% CO2-forurening At køre delebil i stedet for privat bil kan nedsætte den enkelte bilists CO2-forurening med næsten 60%, dels fordi man typisk kører 33% mindre, når man går over til delebil, dels fordi delebilerne primært er brændstoføkonomiske biler. Det betyder at nuværende delebilbrugerne i København sparer miljøet for ca. 680 tons CO2 om året. Delebils strategi parallelt med Københavns kommunes P-strategi Københavns kommune har gennem de sidste par år implementeret: ”Fornyet parkeringsstrategi” Af. 17-9-2009 med etablering af 1.155 P-pladser til en samlet sum på 568.199.340 kr. eller 491.947 kr. pr. plads. Der findes bedre og samfundsøkonomisk billigere løsninger, der har større effekt for miljøet (Luft & Støj), klimaet (CO2) og borgerne. Mindre biltrafik, flere cyklister og mere kollektiv trafik Københavns MiljøPunkter kan udvikle en borgernært bydelsbaseret branding og markedsføring af delebilskonceptet i hele Københavns Kommune. Vi vurderer, at man for 80.000 – 40.000 kr. pr parkeringsplads vil kunne brande konceptet i en sådan grad, at vi opnår ovennævnte miljøeffekter.
Læs høringssvar fra Erik Jørgensen
Indsendt af:
Holger Jørgensen
Dato: 25. maj 2012
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
Cykel Logisk Institut
By:
Kbh. V
Postnr.:
1665.
En klimatilpasset cykel/gang-infrastruktur, CykelMetro, Helårscykelgader, en ca 100 km sammenhængende struktur, koster ca det samme som 1 km Metro + 1 station. Hvad er det Kbh. venter på, da befolkningen var 700.000, cyklede 400.000 dagligt, det er ca 57 %, det er glædeligt at Kbh.s mål er 50 % men nu har Kbh'erne cyklet i 110 år, i regn, slud og tilsneede stier, det må da snart gå op for Kbh. at Vi skal ind i den moderne verden. Prøv at se engang, alle gader er fyldt op i begge sider, med mobile trafik-tage, parkerede biler, de stationære cykel-trafik-tage der skal afløse P-gader, er båret af søjler, master o.lign, og stjæler derfor ikke pladsen. Farbarhed, komfort, uanset vejrforhold, så meget, for så lidt, eller hvad Rigshospitalets aktuelle udvidelse koster, små to mia.
Læs høringssvar fra Holger Jørgensen