Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Tilladelse til mellemdeponering og genudlægning af lettere forurenet muldjord ved Bygværk 1 i Vigerslevparken
Høringstype
Område
Tidsperiode for høringen
Sagsnummer
Center for Miljø har givet HOFOR tilladelse til at mellemdeponere og genudlægge lettere forurenet muldjord i forbindelse med udgravning af bygværk 1 i Vigerslevparken, i forbindelse med anlæg af boret tunnel langs Damhusåen.
Da den ønskede mellemdeponering og genudlægning af forurenet muldjord kan indebære en risiko for forurening af jord og grundvand, kræves en vurdering efter § 19, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven
Center for Miljø vurderer på baggrund af det fremsendte ansøgningsmateriale, at mellemdeponeringen og genudlæggelsen ikke vil medføre nogen væsentlig risiko for forurening af jord og grundvand.
Afgørelsen offentliggøres her på portalen, således at parter med individuel, væsentlig interesse har mulighed for at påklage tilladelsen.
Afgørelsen kan for så vidt angår retlige forhold påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal indgives skriftligt til Center for Miljø, Njalsgade 13, 2300 København S eller på mail til miljoe@tmf.kk.dk inden 4 uger fra tidspunktet for afgørelsens offentliggørelse.
Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et klagegebyr. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder efter bekendtgørelsen.