Projekt Tryghedsløft

Vær med til at udpege de steder i København, som trænger til at blive gjort mere trygge. Tryghedsløftet kan enten ske ved beskæring af planter og buske, opsætning af ekstra belysning, omlægning af stier eller lignende. Hvert tryghedsløft på højest koste 50.000 kr. 

Borgerrepræsentationen har besluttet at afsætte 3 mio. kr. i både 2015 og 2017 til at igangsætte en række fysiske forbedringer af byens rum, der øger trygheden. Der er allerede udpeget 30 steder i samarbejde med bl.a. lokaludvalgene og derved disponeret 1,5 mio. kr. af midlerne for 2015. Der resterer således 1,5 mio. kr. i 2015 samt 3 mio. kr. i 2017, som skal anvendes til mindre, fysiske investeringer, der giver et tryghedsløft. Københavnerne og lokaludvalgene skal være med til at udpege de steder, der skal have et tryghedsløft.

Hvert tryghedsløft må max. koste 50.000 kr. (udgifterne til et projekt vurderes efterfølgende af Teknik- og Miljøforvaltningen). Der skal være tale om mindre, fysiske investeringer, der bidrager til at øge trygheden, fx: fjernelse af beplantning, begrønning (fx plantning af græs og blomster for at tilskynde til øget brug af de offentlige rum), mere belysning (fx opsætning af enkelte lysspots) samt etablering af bedre tilgængelighed (fx omlægning af trampestier til reelle stier med slotsgrus).

Kommunen må, som udgangspunkt, kun foretage fysiske investeringer på arealer, som kommunen selv ejer. På københavnerkortet (www.kbh.kk.dk) kan du tjekke om dit forslag skal udføres på kommunalt areal (enten vej eller matrikel). Du skal krydse to bokse af: Den første boks er under ”borger”, herefter ”trafik” og sæt kryds i ”vejstatus”. Den anden boks er under ”borger”, herefter ”ejendom” og sæt kryds i ”matrikelgrænser”. Ved at zoome ind på kortet kan du trykke på den matrikel, du vil undersøge. Herefter dukker et vindue op, hvor du finder et link til OIS.dk. Tryk på ”Se BBR-oplysninger på OIS.dk” og se ejerforholdet for det sted, der mangler et tryghedsløft. 

Tryghedsløft, som ønskes gennemført på private arealer eller arealer ejet af andre offentlige myndigheder end kommunen, forudsætter at der opnås samtykke fra grundejer/ejer til forbedringerne. Fx er en privat fællesvej en privat vej, som flere grundejere har brugsret til. Kommunen må ikke lave ændringer, forbedringer og lignende på private fællesveje uden forudgående samtykke fra grundejerne.