Høringssvar vedrørende Vermlandsgade og Siljangade

Oprettet: 28. januar 2023
Svarnummer:
16

Indsendt af

Ane Jette Thomsen

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

Kvarteret i dag er et område, som jeg er glad for at bo i nærheden af. Pludselig ser jeg et skilt med at der er en kunstudstilling - jeg finder også en vinforretning og små værksteder, som gør kvarteret spændende og så meget anderledes. Jeg vil skrækkelig gerne beholde det. Måske der er et par enkelt bygninger der ikke har det godt, så lad dem bliver fornyet og opfør i stedet nogle almene leje lejligheder og lad resten være. Den der med at bygge nye boliger i hele kvarteret med plads til erhverv nedenunder, den holder i al fald ikke. Det bliver jo aldrig småindustri, der kommer til at være der, men tomme lokaler der er vanskelige at leje ud til andet end det, der er nok af i forvejen. Der er jobs i kvarteret lige nu, mulighed for at bruge værksteder, så jeg kan kun opfordre til meget små ændringer i kvarteret.