Oprettet: 31. maj 2022
Svarnummer:
18

Indsendt af

Marlene Krarup Rasmussen

Postnr.

2150

By

Nordhavn

Høringssvar

Som beboere i området og naboer til nærværende Pakhus, som tillægget vedrører, kan jeg på egne og andre beboere/ejere i Ejerforeningen CPH Porthouse tilslutte os flere af de høringssvar med hensyn til ønsket om afvisning af tillægget i sin nuværende form. En påbygning på den eksisterende bygning vil dels betyde, at bygningens højde vil tage rigtig meget af udsigten for de eksisterende private ejerlejligheder. Det gælder både udsigt mod nord og mod øst. Hvilket også vil betyde, at det vil øge tætheden og mindske den åbne plads mellem bygningerne. Dette kan få den konsekvens, at det vil betyde en forringelse af ejerlejlighederne værdi. Vi mener, at det er vigtigt, at man vælger sikre den nødvendige plads for de nuværende private beboelsesejendomme og beboerne i området. I et, i forvejen tætbebygget område, er det vigtigt at sikre og bakke op om, at der er den nødvendige plads tll beboerne i området, og dermed er plads og vist hensyn til privat beboelse. Kvarteret og ejendommene (og ejerlejlighederne) blev "solgt" på, at området skulle bevare sit udtryk med de gamle lave pakhuse, i en blanding med beboelse og erhverv, for at sikre, at en del af historien i området blev bevaret og var synlig. En større ændring med en tilbygning ovenpå den eksisterende vil i høj grad ændre både på de bevaringsværdige karakteristika, som der i lokalplanplanen oprindeligt blev lagt vægt på, og ændre på området plan om at bevare historien om erhvervshavnene. Vi mener, at der fra Københavns Kommunes side bør tages hensyn til de private beboere og være tro mod de oprindelige forudsætninger og planer, som kommunen har givet de private beboelsesejendomme, da de i sin tid blev opført og siden hen solgt på baggrund af. Renoveringen af de eksisterende ejendom, uden påbygning anses ikke har at være et problem, så længe det er med respekt for bygningens eksisterende karakteristika. Men en påbygning der vil give en væsentlig forringelse af de omkringliggende private ejendommes kvalitet, bør ikke accepteres.