Oprettet: 31. maj 2022
Svarnummer:
7

Indsendt af

Inger Hutters

Virksomhed / organisation

Østerbro Havnekomité

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Høringssvar fra Østerbro Havnekomité til

Høring om Sundmolen i Nordhavn tillæg 2 - Lokalplanforslag 524

Endnu en gang er et tillæg til lokalplan for Nordhavn i høring og endnu en gang drejer det sig om at udvide byggeriet, at bygge højere.

Vi mener, der bygges for højt og tæt i Nordhavn og vi mener ikke forslaget, der betyder en udvidelse med 7.800 m2 erhversbyggeri med et øget antal parkeringspladser, skal vedtages.

Vi kan konstatere, at der i forhold til den oprindelige lokalplan 524 Sundmolen, er sket en betydelig udvanding at de oprindelige intentioner i Københavns Borgerrepræsentations vedtagelse af lokalplanen og udtalelser om intentionerne med den fremtidige udvikling af Sundmolen.

På et orienteringsmøde sidste år for beboerne på Sundmolen fremkom der kritik fra flere deltagere, der mente at der var sket en fortætning af byggeriet, at de lovede almennyttige boliger ikke ser ud til at blive bygget, ligesom de grønne arealer er reduceret, og der vil blive en betydelig tæthed af biler, og dette på bekostning  fodgængere og legepladser, og cykelstier. 

Bygningen er i lokalplan 524 blevet fastlagt som bevaringsværdig og har i mange år bl.a. været hjemsted for Fauerskov Foundation, som har vist kunstudstillinger af verdensformat, f.eks 2 udstillinger af Ai Weiwei. Pakhuset og de nærliggende pakhuse har haft en vigtig funktion med showroom for flere af vores største design virksomheder. Et miljø, som er værd at bevare.

Vi ønsker ikke, som det fremgår af forslaget, at en del af taget skal privatiseres til en terrasse for ansatte og bygningens brugere. Der er brug for flere  offentlig tilgængelige grønne opholdsmuligheder i Nordhavn.

I det materiale, der er sendt i høring står:

Almene boliger

 Da lokalplanen ikke muliggør nye boliger, stilles der ikke krav om almene boliger.

Det må bero på en fejl

I lokalplan for Sundmolen vedtaget af Borgerrepræsentationen 17. juni 2015 står

”Det ligger i byudviklingsaftalen mellem By&Havn og Københavns Kommune, at der udbydes et antal byggefelter inden for hele Sundmolen og Levantkaj Vest til almene boliger, så der tilsammen i området opføres minimum 20 % almene boliger. Dette sikrer områdets diversitet.”

 

Vi henviser endvidere til vort høringssvar af 4. oktober 2014 til det oprindelige forslag til lokalplan.