Oprettet: 31. maj 2022
Svarnummer:
13

Indsendt af

Carina Borring

Postnr.

2150

By

Nordhavn

Høringssvar

Som beboer på Sundkaj og umiddelbar nabo til pakhuset er min familie og jeg bekymret for, hvad det vil betyde for området med en påbygning på pakhuset. Vi er, ligesom andre beboere, nervøse for, at en påbygning vil tage lys og himmel samt give yderligere skyggevirkninger – tætheden er i forvejen høj og flere lejligheder har dårlige dagslysforhold.

Vi anerkender, at den viste volumen trækker sig tilbage fra beboelsesejendommene på parkhusets sydside. Dette bør være et fast princip i lokalplanen for ejendommen, derudover bør påbygningen laves i lette og transparente materialer, der modvirker det tab af himmel og lys, der vi være for naboejendommene.

Vi bifalder planerne om beplantning i 2. sals højde mod naboejendommene. Dette bør ligeledes være et ufravigeligt princip i lokalplanen, ligesom at vi håber, at forholdene for mursejlerne forbedres, så de fortsat kan yngle under parkhusets udhæng og underholde børn og beboere i sommerhalvåret.

Derudover håber vi, at Københavns Kommune vil sikre at parkhusets udtryk bevares, da det er en grundsten i Sundmolens historie og udtryk.