Oprettet: 28. september 2020
Svarnummer:
9

Indsendt af

Stefanie Høy Brink

Virksomhed / organisation

Københavns Museum

Postnr.

1555

By

København V

Høringssvar

Vedr. Lygten II - lokalplanforslag og kommuneplantillæg

Københavns Museum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte forslag og har foretaget en gennemgang af sagen med henblik på vurdering af de kulturhistoriske forhold.

 

Projektetområdet er historiske beliggende øst for den nu rørlagte å: Lygte Å. Mod vest og syd er projektområdet afgrænset af ældre vejforløb. Mod syd lå ligeledes den historiske ”Lygtekroen”. Området er generelt arkæologisk underbelyst, men med en beliggenhed tæt på åløb, er der mulighed for at påtræffe aktivitet helt tilbage til stenalder. Museet vil på den baggrund, gerne kontaktes før der finder jordarbejde sted.

Hvis der ved jordarbejder i forbindelse med anlægsarbejder påtræffes arkæologiske levn, skal Københavns Museum kontaktes omgående. På baggrund af fundene vil museet vurdere, om levnene er af en sådan karakter, at de skal registreres inden bortgravningen. I fald fundene vurderes af væsentlig karakter vil jordarbejdet blive standset midlertidig (jf. museumslovens § 26).

Københavns Museum står altid gerne til rådighed for en vurdering af kommende anlægsarbejder med henblik på forud for anlægsarbejdets iværksættelse at afklare behovet for en arkæologisk forundersøgelse på projektarealet. En afklaring af de aktuelle arkæologiske interesser vil som regel kunne forhindre en midlertidig standsning af igangværende arbejde.