Høringssvar vedrørende Forslag til helhedsplan for De Gamles By

Oprettet: 16. december 2019
Svarnummer:
154

Indsendt af

Kathrine Hammerich

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg vil gerne opfordre BR til at tage planerne om at bygge hhv. en folkeskole ved Sjællandsgade og et diabetescenter ved Møllegade af bordet. Begge dele er gode almennyttige formål, men i de i løbet af de 35 år jeg har boet tæt på De gamles by, er denne oase midt i byen blevet kraftigt reduceret af både institutionsbyggerier og kræftcentret ud til Nørre Allé.

Og både skolen og diabetescentret vil øge forureningen og det trafikale mareridt vi har her i kvarteret, hvor man kan se de samme biler cirkle rundt i lang tid i De gamles by, i Møllegade, på Nørre Allé og de mellemliggende gader - og tilbage igen - efter en P-plads.

I stedet kunne der på det område, hvor de gamle værksteder ligger (over for Møllegade 36 til 40) blive bygget et lavt byggeri med mulighed for sikker opbevaring af cykler – herunder elcykler - for både medarbejdere i De gamles by og kvarterets beboerne. Når jeg specifikt nævner elcykler i den forbindelse, så hænger det sammen med at udgør et miljørigtigt alternativ til at tage bilen på arbejde både for medarbejdere og beboere. Og for os som bor i kvarteret udgør de stejle trapper til vores cykelkældrene en reel forhindring mod at have de tunge elcykler.

Så i stedet for at øge trafikken, så kunne en sikker opbevaring af cykler være et af de mange, mange, små skidt der også skal tages for at Klimalovens målsætning over tid kan blive indfriet.

Bedste hilsner
Kathrine Hammerich

Få nyt om høringer

Abonnér