Høringssvar vedrørende Hermodsgade - lokalplan 591

Oprettet: 8. november 2019
Svarnummer:
2

Indsendt af

Christian Høj

Virksomhed / organisation

AB Haraldshus

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Bestyrelsen i AB Haraldshus har følgende bemærkninger til byggeprojektet. 1. Byggeplanerne vil ikke retfærdiggøre den bevaringsklassifikation, som den eksisterende bygning har. Projektets omfang og størrelse vil dominere den eksisterende bygning, som ikke vil komme til sin ret. 2. Ungdomsboliger medfører historisk set mere larm og uorden fx. stjålne cykler og fester, hvilket vil belaste lokalområdet. Særligt en udendørsterrasse kan være til gene for de omkringliggende beboelsesejendomme. Desuden er der netop opført ungdomboliger i Sigurdsgade, hvorfor vi mener, at Haraldsgadekvarteret allerede har bidraget til opførelse af flere ungdomsboliger. AB Haraldshus er i øvrigt i forvejen voldsomt ramt af permanente støjgener fra den nye metroring. 3. Opførelse af private ungdomsboliger giver ikke ungen mulighed for at komme ind på boligmarkedet, da de normalt ikke er billige nok til, at studerende kan bekoste dem. Ved Nørrebrostation er der tilsvarende lejligheder, der står tomme. 4. Tættere boligmasse og deraf befolkningstæthed, vil udløse et større behov for offentlig parkering, hvilket ikke er tænkt ind i planerne. 5. Højden på bygning forventes at medfører et betragteligt større skyggeareal i AB Haraldshus gårdareal, hvor der er anlagt legeplads og borde-bænkeområde. 6. Opførelsen af mere boligmasse tvinger erhverv ud af Haraldsgadekvarteret, hvilket bestyrelsen ikke understøtter.