Oprettet: 21. oktober 2019
Svarnummer:
261

Indsendt af

NOAH-TRAFIK

Virksomhed / organisation

NOAH

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Høringssvar. Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

På transportområdet lægger Forslaget til Kommuneplan 2019 ikke op til en ny mere miljøvenlig linje. Kommunen har en målsætning om at være CO2-neutral i 2025, men hele planen er baseret på et postulat om atomstillingen fra kul til biomasse af de Københavnske kraft-varmeværker er CO2-neutral. Det er ellers klart for de fleste, at brug af biomasse ikke er CO2-neutral. Se f.eks. Klimarådets årsrapport 2018.

Alligevel benytter Københavns Kommune altså dette argument til at argumentere for, at der kun skal ske en marginal CO2-reduktion på 8 % på transportområdet.

Det er helt uacceptabel stort set at frede biltrafikken, som ud over udledning af klimagasser påvirker livet i København på mangfoldige andre måder.

Omkring 71 % af familierne i København har ikke bil. Alligevel lægger Kommunen op til forsat at favorisere biltrafikken med masser af parkeringspladser, også til pendlere udefra, høj fart og massive vejinvesteringer i form af en Nordhavnstunnel og senere en havnetunnel til Amager.

I myldretiden er der i gennemsnit kun 1,05 person pr. bil. Alligevel vil Københavns Kommune fortsat rulle den røde løber ud for dem. Man erkender, at der lægges op til en større trafikbelastning med de ekstra biler, men man ønsker ikke at dæmme op hverken for de nuværende belastninger eller merbelastningerne.

Det store flertal af københavnere, der ikke påvirker København med trafikale belastninger af betydning, skal altså fortsat acceptere, at det bilforbrugende mindretal i København og kraftig biltrafik udefra skal bestemme levevilkårene.

Det er ikke rimeligt.

Få nyt om høringer

Abonnér