Oprettet: 22. october 2019
Svarnummer:
377

Indsendt af

Mie Guldbæk Brøns

Postnr.

1758

By

København V

Høringssvar

Kære Københavns Kommune I Københavns Kommuneplan 2019 læser jeg rigtig mange gode intentioner men jeg læser også visse modsætninger som bekymre mig som borger på Vesterbro. Der er meget fokus på grønne områder, biodiversitet, bæredygtig byudvikling og borgernes ve og vel, samtidig ser det dog ud til at enkeltstående træer i fliseterræn og tagterrasser (der som udgangspunkt må anses at være til beboerne i husene under dem) tæller med i kvadratmeterne når de grønne områder skal gøres op. Jeg vil gerne tale op for at der bliver gjort mere plads til reel grøn udvikling af Vesterbro. Når man kigger på et luftfoto af Vesterbro (som fx det I har liggende inde på rådhuset) eller når man bevæger sig rundt i det daglige, så er det tydeligt at vi bor i meget et område tæt belagt med beton, asfalt og mursten. I forbindelse med udviklingen af Carlsberg er der ikke blevet anlagt nogen nævneværdige grønne opholdssteder eller prioriteret beplantning, men fokuseret på arkitektur og vertikale løsninger til at få flere mennesker ind i området. Kigger vi på Enghaveparken er der i forbindelse med skybrudssikringen også blevet fjernet en masse træer omkring hockeybanen for at gøre mere plads til folk (og vand en gang imellem). Enghave plads er nu blevet åbnet og det er super dejligt med en metro station men igen ser vi hvordan beton, stål og glas præger arkitekturen og den urbane løsning. Hvis vi skal blive ved med at få plads til flere mennesker på Vesterbro, så bliver vi nødt til også at finde plads til mere natur og grønne opholdsområder. En løsning hvor man efterhånden kun kan være på græs hvis og imens man spiller bold (selvom meget af det også foregår på anden underlag og gerne i bur) eller sidder lårene af hinanden er ikke en bæredygtig byudvikling - hverken socialt eller miljømæssigt. Vi har brug for et stort grønt område hvor der er plads til forskellige aktiviteter og vi kan tilbringe dagen med vores familier, venner og naboer i en positiv ånd. Et sted hvor vi kan komme lidt væk fra vejene, mærke græsset under fødderne og hænderne. Et sted hvor vi kan føle at vi kan ånde ubekymret, lytte til hinanden uden at stemmerne bliver hævet. lade ungerne løbe rundt om os og fuglelydene måske er flere end duer og måger hvis vi er heldige. Det var lidt om mine ønsker om hvordan mit lokalområde kan blive bedre, sundere og mere inkluderende. Med håb om en god process fremover Venlig hilsen Mie Guldbæk Brøns

Få nyt om høringer

Abonnér