Oprettet: 21. october 2019
Svarnummer:
375

Indsendt af

Merete Pryds Helle

Postnr.

1432

By

København K

Høringssvar

Som beboer på Margretheholmen vil jeg gerne udtrykke bekymring over ønsket om at bygge Lynetteholmen således at den eksisterende Margretheholmshavn, der er en historisk havn bygget af B&Ws arbejdere, samt de grønne eksisterende områder omkring Margretheholmen, vil blive ændret til en transportvej for bygningen af Lynetteholmen. I forbindelsen med anlæggelsen af Lynettaholmen planlægges der at transportere mange mange tons jord ud gennem de nu fredelige og rekreative arealer. Dette lever hverken op til de krav om at passe på de grønne rekreative områder eller de historiske områder, som kommunen selv opstiller. Det vil være godt, hvis København kommune lever op til egne målsætninger og findere en metode til at transportere jorden ud til den planlagte Lynetteholm på en måde, der ikke ødelægger eksisterende og unikke områder i København; således at man tilgodeser de nuværende beboere og ikke kun de kommende. Det kunne fx være ad vandvejen.

Få nyt om høringer

Abonnér