Oprettet: 21. october 2019
Svarnummer:
356

Indsendt af

Annette Holck

Postnr.

1432

By

København K

Høringssvar

Som beboer på Margretheholmen giver jeres planer for anlægningen af Lynettenholmen i høj grad anledning til bekymring. Det gælder især tankerne om, hvordan I vil transportere jord til det nye område på veje, som allerede nu er meget presset i forhold til mængden af trafik på en ekstremt smal skolevej for mange børn og unge, eller køre mulig giftig jord igennem området. Samtidig vil det gå ud over et af byens dejlige åndehuller, nemlig Margretheholms Havn/Lynettehavnen. Det vil kraftigt forringe hvor attraktivt området er, det vil være skadende for Københavns klimamål med den tunge lastbiltrafik, og det vil være ødelæggende for det, som jo netop er en unik del af byens identitet, nemlig vores havneliv. Er der desuden i planlægningen af Lynetteholmen taget højde for, hvordan man vil klimasikre Margretheholmen, når vandet i samme grad ikke vil have mulighed for at løbe væk? I forvejen er Margretheholmen planlægningsmæssigt forsømt, da der ikke er blevet taget højde for muligheder for parkering eller indkøb i et område, hvor der naturligt bor mange mange familier. Jeg ber derfor om, at I indrager os beboere i jeres videre planlægning, og at I tager vores bekymringer seriøst.

Få nyt om høringer

Abonnér