Høringssvar vedrørende Prinsesse Christines Vej - lokalplan 587

Oprettet: 27. oktober 2019
Svarnummer:
30

Indsendt af

Anders Wittrup & Ana Spoljar

Postnr.

2300

By

KBH S

Høringssvar

I forbindelse med høringen af den nye lokalplan, har vi følgende kommentarer: Først og fremmest så tilslutter vi os A⁄B Hveensborgs høringssvar. Derudover har vi følgende indvendinger: Høringssvar vedr. forslag til lokalplan Prinsesse Christine Vej Vedrørende den foreslået lokalplan for højt etagebyggeri, er vi meget imod planen. Vi har givet begrundelser for dette nedenfor: 1 . Der er store uoverensstemmelser i de nævnte planer, i delen "Sammenhæng med anden planlægning og lovgivning". Til at begynde med, så er lokalplanen baseret på Kommuneplan 2019, vedrørende højde og type af bebyggelse på området, som ikke er vedtaget endnu, og derfor ikke er en del af den officielle kommuneplan og ikke lov-gyldig endnu. Derudover er der en del ting hvor lokalplanen strider mod hvad Kommuneplan 2019 anbefaler: miljøvenlig by, flere grønne områder, mindre trafik, mindre gadestøj og bedre forhold for fodgængere. Byplan 13, der stadig er gyldig for dette område, nævner specifikt matrikel 1583 som værende kun delvist anvendt til etageboligbyggeri på hjørnet af Amagerbrogade og Prinsesse Christine Vej. Ydermere, er der i byplan 13 en byggelinje detaljeret for nye bygninger, som ses på de kort tilknyttet byplanen, som er sat længere inde, så Amagerbrogade på denne måde udvides til 30 m. Byggelinjen overholdes flere steder både til højre og venstre for matrikel 1583, bortset fra apoteket som er ældre end planen. Dette er også bekræftet i plan 158, tillæg 1 for Amagerbrogade, som I vælger at ugyldiggøre uden nærmere forklaring omkring hvorfor. Plan 158 er for hele Amagerbrogade, som den centrale strøggade på Amager, og som beskytter Amagerbrogades egenart. På den annden side snakker I selv om de samme egenart værdier, som I er i gang med slette med denne plan. Det giver kun mening at ophæve denne beskyttelse og lokalplan når det er i offentlighedens interesse, som f.eks. da dette blev gjort ved Sundebyøster skole. I den nye lokalplan, nævner I et behov for huludfyldelse, som ikke nævnes i nogen anden plan. Der er desuden intet hul at udfylde her. Der findes allerede eksisterende bygninger, og dette gør at dette ville anses som værende renovation eller rekonstruktion af eksisterende bygninger, hvilket burde gøres i overensstemmelse med områdets egentart. I dette tilfælde ville det være i stil med kirke, hospital og apoteket, som alt har historisk værdi. I nævner også at i bydelsplan for Amager Vest er der ikke nævnt noget vedrørende dette område, hvilket kunne tolkes som at man ønskde området holdt som det er nu. 2. Ødelæggelse af egenart for hele Amagerbrogade, såvel som dette specifikke område kaldet Eberts Villaby. a) Ved at gøre lokalplan 158 ugyldig for denne ene matrikel, så tager I den ud af hele planen for Amagerbrogade, som skulle være med til at sikre hele strøggaden. Planens ide var at gøre gaden bredere for fodgængere, med små pladser hvor man kan stoppe og og slappe lidt af. For at citere lokalplan 158: "Inden for handel er kommentarerne: multikulturel og mangfoldig, mange specialbutikker, flere aktiviteter og events, sammenhæng mellem Amagerbrogade og Amagercenteret, mindre trafik, bredere fortove, grønne omgivelser og plads til børn, langsom, overskuelig trafik, mindre støj og mere korttidsparkering." I samme lokalplan nævnes der udvidelse af vejen, hvor muligt, samt beplantning af vejtræer, for at gøre området grønnere og mere miljøvenligt, som igen er Københavns ønsker som foreslået i Kommuneplan 2019. Der er bestemt muligheder for dette, hvis vi respekterer byplan 13, og dennes byggelinje. Derudover er denne del den smalleste del af Amagerbrogade for både trafik og fodgængere, hvilket nok er årsagen til denne byggelinje. Det eneste som beholdes i den nye lokalplan vedrørende områdets egenart, er brugen af stueetagen til butikker og liberale erhverv. Dette til trods for at I selv nævner egenart som den nye lokalplans primære formål: "fokus på områdets egenart og bynatur, at forholde det og at alt passer området". b) Historiske værdier i området. Kirken, hospitalet og apoteket er af historisk beskyttet værdi i dette område. Det er også beskrevet som værdifuldt at disse bygninger og området bagved i den lavtliggende og grønne villaby kan ses fra Amagerbrogade. Dette er ret sjældent i storbyer og bør beskyttes. Derfor bør en evt. ny bygning ikke bygges højere end apoteksbygningen, for ikke at skærme udsynet til ovennævnte. Dette er også er i overensstemmelse med Kommuneplan 2019 (området kan også være for 3-etagesbygninger), som vist på billed i jeres nye lokalplan. Ved at bygge denne høje 6-etagersbygning mistes denne værdi for områdets beboere. Dette gøres blot værre ved at man heller ikke overholder den allerede etablerede byggelinje. 3. Gadestøj I jeres nye lokalplan nævnes det at gadestøj allerede er ret høj på Amagerbrogade. Så den nye bygning skal bygges så dens beboere beskyttes mod gadestøj og vibrationer fra trafik. Men der er ingen hensynstagen til det omliggende område, som vil opleve mere gadestøj og vibrationer, fordi en høj bygning bygget så tæt på andre bygninger vil lukke gaden inden og støjen vil derfor blive forstærket opad, til gene for de ekesiterende beboere. 4. Lys og udsigt Ved at bygge så høj en bygning, vil vores bygning på den anden side af Amagerbrogade miste en masse naturligt lys, specielt på de lavere etager. Derudover mistet der udsigten til kirken og hospitalet, samt delvis blokering af udsigt til apoteket og det begvedliggende grønne område. Alt dette er med til at mindske vores livskvalitet. Såfremt bygningen opføres, så vil vi foreslå at den holdes på 3 etager, og dermed ikke optager udsyn eller blokerer for sollys, samt at den respekterer den etablerede byggelinje. Ved at flytte bygningen længere tilbage fra Amagerbrogade vil der så være plads til enten at udvide vejen (og dermed give plads til vejtræer) eller benytte pladsen til et grønt friområde, såvel som udvidelse af fortorvet, til alle områdets beboeres fordel. Anders Wittrup & Ana Spoljar, Master of Architecture and Urban Planning.