København, den 16. marts, 2019 60+netværket, 1. kreds, Østerbro Høringssvar til ” På forkant med fremtidens udfordringer. Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022”. Ros for, at høringsmaterialet med sit omfang og sin opbygning er overskueligt og umiddelbart velegnet i en drøftelse med 15 deltagere Der er mange fremsynede tanker i udkastet til Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022. Frihed, tryghed og fællesskab er fine kendetegn. Også godt, at behovet for at gå nye veje med den kommende stærke stigning i antallet af ældre i Købehavn fremhæves. Dog vil vi advare mod, at disse nye veje får navne som Tvangsdigitalisering og Moviavej. For os omfatter ældrepolitik gruppen af københavnere fra ca. 65 år og op til over de 100 år. Vi har – i lighed med aldersgruppen 20 til f. eks. 60 år – meget forskellige behov og helbred. Derfor er den tanke om selvbestemmelse/medbestemmelse, der ligger bag udkastet til ældrepolitik 2019-2022, vigtig. I afsnittet Tryghed under punkt 5 ” Specialiserede og kvalificerede indsatser” foreslår vi, at der indskrives et afsnit om demens, som tydeligere angiver Københavns politik. Der er brug for lettilgængelige demenscentre og træningslokaler i de københavnske bydele, for oplysning og rådgivning af demensramte og deres pårørende samt for kurser om demens til personalet. Det er ikke nok at omtale demens i ”Case- Tidlig opsporing af demens” om Oda. Eller som i sætningen: ”..Det gælder blandt andet indsatsen for borgere med demens og indsatsen for en værdig død og livsstøtte i den sidste tid”. Demens og værdig død sættes her i samme sætning, men der er stor forskel på de to områder. ”Indsatsen for en værdig død og livsstøtte i den sidste tid” er en mindre fremtidig udfordring end demens. Gode initiativer er allerede i gang i København, og der er færre svært forudsigelige faktorer end ved demens. Demensforløb er ofte meget langvarige og hårde for både den syge og for de pårørende. Der er også stor usikkerhed omkring stigningstakten i antallet af demente og en evt. fremkomst af ny medicin. I afsnittet om Fællesskab nævnes under 9. Boformer og møder på tværs, at ” Forskellige livsfaser kalder på forskellige typer af størrelser af boliger”. Virkeligheden for mange pensionister i København er, at de nye boformer, der hidtil er udviklet, overhovedet ikke forholder sig nok til den økonomiske virkelighed, som disse pensionister ser for sig i dag. Vi vil foreslå, at betydningen af fysisk motion fremgår tydeligere i afsnittet om Fællesskab. At den enkelte bevæger sig i konkret forstand er en af de simpleste veje til at mindske fremtidens udfordringer på ældreområdet. Det gælder, enten man er ” en rask hjertepatient”, er ramt af en demens- eller lungesygdom, eller er en vaks cyklist på 79 år. Derfor er det også grund til at rose ”På forkant med fremtidens udfordringer. Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022”, når der under 3. København for alle står: ” Når fysikken eller overblikket ikke længere er, hvad det har været, er det ofte de små ting – den gode skiltning, bænken på rette sted, den overskuelige indretning af fx biblioteker og svømmehaller, offentlige toiletter eller et bustoppested i nærheden, der gør forskellen …”. Konkret betyder det, at vi vil kunne læse køreplaner og ruteplaner som hidtil ved busstoppestederne i København. Skal Movia med sin besparelse på 1,6 millioner kroner virkelig have lov til at forringe den enkelte københavners frihed til at færdes i og nyde København? Vi vil gerne til slut fremhæve vigtigheden af, at vi får en åben drøftelse blandt de forskellige interessegrupper af behovet for, at den stærkere del af de ældre københavnere på frivillig basis hjælper den svagere del for at lysne og lette dagene for de mest omsorgskrævende og for omsorgsmedarbejderne på ældreområdet. Med venlig hilsen 60+netværket, 1. kreds, Socialdemokraterne på Østerbro Tovholder: Yvonne Svendsen, Irmingersgade 16, 1.th, 2100 Ø, 3070 7687.