Til sundheds- og omsorgsforvaltningen Dansk Sygeplejeråd vil gerne takke for muligheden for at give høringssvar til Københavns kommunes ældrepolitik. Ældrepolitikken hviler på gode værdier om frihed, tryghed og fællesskab for ældre. Det er værdier, vi deler i DSR, og som sygeplejersker bør have som udgangspunkt i mødet med den ældre borger og dennes pårørende. Vi deler bekymringen om, at det allerede nu og i fremtiden er vanskeligt at rekruttere nok fagfolk til sundheds- og ældreområdet, herunder sygeplejersker. Samtidig vil vi gerne anerkende, de tiltag sundheds- og omsorgforvaltningen gør for at understøtte rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker. Vi vil samtidig anerkende, at København støtter aktivt op om de nye uddannelses veje for sygeplejersker, der på sigt vil forbedre kvaliteten, styrke sikkerhed og sammenhæng i patient- og borgerforløb i det kommunale sundhedsvæsen og på tværs af sektorer. Herunder følger vores kommenter til de enkelte afsnit. Nye veje Overordnet er vi enige i, at den teknologiske udvikling på ældreområdet er positiv i forhold til at understøtte borgerens autonomi og tryghed, samt til at etablere mere hensigtsmæssige og skånsomme hjælpemetoder til den ældre. Konkret kan teknologien eksempelvis bruges til at berolige borgere med demens-sygdomme og monitorere symptomer og tegn på sygdomsprogression. Teknologi kan dog ikke erstatte menneskelig omsorg og trygheden ved fast personale. Ved udvikling og brug af ny teknologi er det væsentligt at inddrage den ældre borger, pårørende samt personale i sundheds- og omsorgsforvaltningen. Det er vigtigt sammen med brugere og personale at anvende data til at forbedre tilbud og finde de rigtige veje for fremtidens ældrepleje. For at vide hvilke veje der skal tages, er det således vigtigt at sikre viden og rammer, der gør det muligt for kommunen at indsamle kvalitetsdata både fra brugerundersøgelser og indikatorer for kvaliteten af plejen. Frihed til at kunne og vælge selv Det er væsentligt, at kommunens rehabiliterende indsatser tager udgangspunkt i den ældres håb, ønsker og drømme. Det må ikke være kommunens eller personalets ønsker, der er styrende for den rehabiliterende indsats. I økonomiske trængte tider skal vi stadig holde os til den værdi, at rehabilitering tager udgangspunkt i borgerens bedste. I den forbindelse er det afgørende, at der inddrages viden/vurdering af de rammer og muligheder, der rent faktisk er til stede for at tilbyde dette. Organiseringen af ældreplejen skal derfor understøtte, at sygeplejersker og andet personale kan arbejde personcentreret og i samarbejde med borger og pårørende. Etablering af en relation mellem de professionelle og borgeren er forudsætningen for at alle – også de svageste grupper af ældre – får den optimale mulighed for selv at kunne vælge. Det kræver tid, fleksibilitet og en kultur på arbejdspladserne, hvor læring og feedback er en selvfølge. Ledere af ældreplejen har en afgørende rolle i relation til at sikre de nævnte rammer og vilkår, inkl. et dynamisk læringsmiljø. Tryghed på tværs af sektorer Det er væsentligt, at der skabes tid og rammer i det social- og pleje-faglige arbejde til at skabe både tryghed og værdighed. Det er opslidende for den ældre borger at blive skubbet frem og tilbage mellem hospital og kommune. Det kan især være svært for den enkelte at have styr på sit behandlingsforløb, hvis man lider af flere sygdomme. DSR mener derfor, at sygeplejersker kan og skal spille en vigtig rolle i forløbskoordinationen, så vi undgår uhensigtsmæssige ind- og udskrivelser eller manglende koordination mellem sektorer. Tryghed er i den sammenhæng, at man som ældre borger kan stole på, at de fagprofessionelle ved hvad hinanden laver og at vide, hvem man skal kontakte og hvornår. Kendskab til den individuelle ældre borgers og de pårørende ønsker og præferencer for et godt hverdagsliv en også en vigtig forudsætning for at kunne hjælpe borgeren gennem et meget komplekst og specialiseret sundhedsvæsen. DSR anbefaler, at der er fokus på dialog om etik, kommunikation og værdighed, og at sygeplejersker har kompetencer og rammerne til at gå i dialog med borgerne omkring ønsker til livets afslutning. Fællesskaber på plejehjem Nogle af de ældre medborgere bor på plejehjem. At komme på plejehjem kan opleves som at indtræde i et tvunget fællesskab, da det er sted man kommer, når hjælpen i hjemmet ikke længere er tilstrækkelig. I afsnittet om ”fællesskab” mener vi, at der bør knyttes flere ord til, hvordan ældre skal opleve frihed, tryghed og fællesskab på et plejehjem. Fra DSR´s synspunkt er det væsentligt at fremhæve, at alle ældre på plejehjem skal sikres adgang til rettidig og kvalificeret sygepleje hele døgnet, så patientsikkerheden altid er i orden uanset tidspunktet, og man undgår utryghed og unødige indlæggelser. For at understøtte borgerens frihed på et plejehjem, er det væsentligt at personalet har en reel mulighed for at samarbejde med både borgeren og de pårørende om tilrettelæggelsen af pleje og behandlingen. Involvering er centralt for at sikre borgens frihed på et plejehjem og en værdig behandling og god kvalitet for borgeren. På vegne af Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden Vibeke Westh og Signe Hagel Andersen Kredsformand og kredsnæstformand