Oprettet: 20. november 2018
Svarnummer:
130

Indsendt af

Lene Nielsen

Postnr.

2450

By

København

Høringssvar

Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/

Få nyt om høringer

Abonnér