Oprettet: 20. november 2018
Svarnummer:
143

Indsendt af

Helle Hansen

Postnr.

1123

By

København K

Høringssvar

(Dette høringssvar er også uploadet som pdf) Som borger i København og med stor interesse for Københavns udvikling har jeg med interesse læst ’Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 for København’. Og jeg er faktisk dybt skuffet over den al den varmluft, som udtrykkes i ’Verdensby med ansvar’ – ja, det kalder man forslaget til kommunalplanstrategien. Forslaget er en gang politisk retorik med manglende dokumentation og referencer for de tal og postulater, som forslaget rummer. Forslaget synes at være en subjektiv opfattelse af København uden den substans og vision, der er nødvendig for at sikre en bæredygtig og ambitiøs udvikling af vores hovedstad. Og vel at mærke en hovedstad med et potentiale, der skal forvaltes kløgtigt, strategisk og som det udmærkede udstillingsvindue, som byen kan være for klimavenlige løsninger. Jeg sidder tilbage med en række ubesvarede spørgsmål (en del af dem listet i dette høringsindlæg), som enhver med kærlighed til København må stille sig selv og de ansvarlige politikere. Først og fremmest og generelt for hele forslaget • Hvor er de kvantitative og kvalitative undersøgelser bag forslaget? • Hvem har skrevet dette udkast? En kommunalt ansat medarbejder eller et eksternt kommunikationsbureau, der har fået afløb for skrivekløe og kommunikationsklicheer? I afsnittet ’Regionalt knudepunkt’ (side 9) står der, at der er 47% flere passagerer i Københavns Lufthavn i modsætning til hhv. London Heathrow (15%), Frankfurt (19%), Amsterdam (19%) og Berlin (57%). Det fremstilles indirekte – og dog uden kontekst - som om fremgangen er rigtig god. Det samme gælder +20% prisstigning på ejerlejligheder i København (side 11). Der nævnes tal uden at sammenligne med de storbyer, København gerne sammenlignes med. ”Stigende ulighed og udfordret sammenhængskraft” er overskriften på side 13 på trods af, at der i afsnittet står ”København er ganske vist i dag en by med relativ stor lighed”. Og videre står der ”trods en generel lav ulighed, sammenlignet med andre nordeuropæiske byer, har de rigeste københavnske lønmodtagere over de senere år fået større lønstigninger end de fattigste”. Er dette afsnit for visionære tanker? Eller politisk retorik? Bæredygtige byløsninger er overskriften på side 14. Her er et punkt, hvor der er et stort potentiale til ambitiøst og visionært at sætte København på landkortet som spydspids for de bæredygtige miljø- og energiløsninger, der produceres i det øvrige Danmark. Ligeså kan siges om afsnittet ’Klimaforandringer’. Men står der noget visionært? Det er vist synd at sige. Spørgsmål • Som alle andre storbyer oplever København ganske givet en ny urbanisering, men hvor er den valide dokumentation for Københavns demografiske udvikling og befolkningstilvækst? • Og hvad er de bagvedliggende årsager til denne befolkningstilvækst (hvis den ikke bare er retorik, for det er faktisk min opfattelse at folk flytter udenfor København pga. prisniveauet for boliger)? • Kan det tænkes, at trafikalt kaos på vejene til og fra København, manglende lid til offentlig transport og manglende fleksibilitet i forhold til daginstitutioner er årsagen til, at folk føler, at deres hverdag kun kan hænge sammen, hvis de flytter til byen? I så fald kan løsningen være en bedre og mere pålidelig infrastruktur. • Det vil være interessant at få belyst disse aspekter, før man kaster sig ud i at investere i en udvidelse af København (Lynetten) for det har også omkostninger i form af tung trafik, øget CO2 og forringet livskvalitet (i form af luftforurening og støj) for de københavnere, der bor, bruger og bidrager til byen i dag. • Hvordan oplever passagerne i Københavns Lufthavn fremgangen af passagerer? Jeg kender mange, der oplever Københavns Lufthavn som for lille og betegner den som ”Den er klaustrofobisk at rejse fra og til”. • Hvordan bruger man fremgangen af passagerer i kommuneplanstrategien? • Hvor stor er prisstigningen på lejligheder i Oslo, Stockholm, Berlin, London, Amsterdam? • Hvordan forventer man at boligskat og skattetekniske indgreb vil påvirke prisudviklingen? • På hvilket grundlag baseres en konklusion om stigende ulighed? • Hvad betyder i grunden ’bæredygtige byløsninger’? Skulle der have stået bæredygtige miljø- og energiløsninger? • Stort behov for udvikling af kommunalt byggeri – igen hvor er dokumentationen for den demografiske udvikling, der ligger til grund for dette behov for udvikling af kommunalt byggeri? Forslaget er i høj grad et eksempel på den selvfedme blandt københavnske politikere, som er faretruende for realitetssansen, ambitionerne og visionen. Forslaget forholder sig ikke til dvs. mangler følgende punkter: Et stigende antal turister • København er en lille storby. Hvordan skal byen rumme den mængde af turister, som vi oplever. Jeg er stolt af min by, men jeg oplever, at mængden af turister allerede nu har nået målet. Der er simpelthen ikke plads til flere turister i middelalderbyen. • Hvilken strategi har vi for at undgå, at vi ender som Barcelona, Venedig og Rom? Masseturismen er ved at ødelægge disse byer, som vi kan og skal lære af, før det bliver for sent, men det skal ske, FØR det bliver for sent. Stigende antal borgere, der gerne vil bo i København • Flere boliger behøver ikke at være ensbetydende med nybyggeri. Muligheden for at indføre bopælspligt og forholde sig aktivt til boligspekulanter som Blackstone med Nils Jansson i spidsen er ikke beskrevet som en del af løsningen. Hvis vi ikke forholder os til boligspekulanter, er der ingen vej uden om det høje prisniveau på boliger. • Det er restriktioner på Air bnb heller ikke, på trods af at det er alment kendt, at lejligheder bliver opkøbt med det ene formål at udleje til turister. Omfanget af dette problem er heller ikke beskrevet eller noget, man forholder sig til. Nybyggeri er et problem for København – hvordan adresserer man konsekvenserne? • Det trafikale kaos i København er kendt. At det skyldes en øget mængde tung trafik i form af lastvognstog med containere fyldt med sten og jord pga. udvidelser af byen, er der ingen, der taler højt om eller forholder sig til. • Hvordan har man tænkt sig at udvide dele af byen (eksempelvis Nordhavn og Amager) uden en plan for, hvad tung trafik betyder for Indre By og Middelalderbyen? • Har man gennemtænkt, hvad det betyder for københavnerne og deres livskvalitet, når der kører lastvognstog med containere igennem byen kl. 4 om natten? • Og hvem følger op på det faktum, at alle lastvognstog i København kører uden overdækning på containerne med grus, jord og sten? Det er mig bekendt ulovligt pga. risikoen for ulykker, når grus, jord og sten ryger af. Forurening (støj og luft) • I forlængelse af problemet med den tunge trafik er det desværre påtrængende at gøre opmærksom på de problemer, der er med både luftforurening og støjforurening. • Københavnere dør af luftforurening og WHO har fornyeligt rettet en kritik mod de danske støjgrænser, som i høj grad overskrides i København, dels pga. barbusser og cykeldiskoteker. Det er muligt at udvikle København og samtidigt forholde sig til de problemer, der er her og nu (med tung trafik, støj- og luftforurening) og de problemer, som skal løses i morgen (masseturismen som vil ødelægge byens kvaliteter). Kloge politikere vil erkende, at en stærk vision for København kræver mod til at søge rådgivning om branding, fremtidens byer, fremtidens boliger og trafik, så byen udvikler sig bæredygtigt. Vi har faktisk chancen, hvis der er mod og vision med substans til at gøre København til verdens første hovedstad, hvor kun hybrid- og brintbiler/-buser er tilladte, hvor livskvalitet er sidestillet med fravær af sundhedsskadelig støj- og luftforurening. Dette harmonerer så godt med cyklende københavnere, vores grønne parker og det blå vand, som omgiver byen. Et bud på en vision, der ikke kun ville profilere København, men også fremme Danmarks miljø- og klimavenlige eksportløsninger, kunne f.eks. være: Cool, clean Copenhagen

Få nyt om høringer

Abonnér