Oprettet: 20. november 2018
Svarnummer:
141

Indsendt af

David Kempel

Virksomhed / organisation

Cemetro

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar til Københavns kommuneplanstrategi 2018 Det altoverskyggende tema Diskussionen om Københavns fremtid er præget af et gennemgående tema: pladsmangel. Der er ikke plads til alle dem, som gerne vil bo i byen. Det skaber pres på byen, hvilket bl.a. er synligt i de ekstreme boligpriser. Et strukturelt problem Rådgiverne fra firmaet Rambøll har i forbindelse med kommuneplanstrategien påpeget, at det stigende indbyggertal er en strukturel udfordring. Det har de ganske ret i. Det er en strukturel konfiguration som går tilbage til enevældens centralisering af politiske og økonomiske funktioner i København. I år 1800 var der 100 000 indbyggere i København, den næststørste danske by var Odense med lige knap 6 000. De-industrialisering og højteknologi gav dynamikken sin seneste retning. Det er ikke et problem Københavns kommune alene kan løse. Den eneste, billigste løsning På den baggrund bør Københavns kommune søge at få indflydelse på det relevante politiske niveau: det nationalpolitiske. Selvom det i den omtalte henseende er gavnligt, at København har en vision om at inkludere alle sociale lag, er det ikke nok til at løse problemet, så længe kommunerne nord for byen ikke også har samme vision. Og så længe der ikke føres en sammenhængende regionalpolitik. Det kan Københavns kommune søge indflydelse på ved at appellere til det nationalpolitiske niveau. Derfor foreslås det, at kommuneplanstrategien sigter på at indskrive, at Københavns kommune vil arbejde igennem relevante organisationer – som f.eks. Kommunernes Landsforening – på at søge en nationalpolitisk plan for problemet med overkoncentration omkring hovedstaden. En bedre løsning på landsplan er eneste og billigste løsning også for indbyggerne i byen.

Få nyt om høringer

Abonnér