Oprettet: 20. november 2018
Svarnummer:
139

Indsendt af

Alternativet København

Virksomhed / organisation

Alternativet København

Postnr.

1124

By

København K

Høringssvar

Høringssvaret er vedhæftet som fil. Teksten er også sat ind nedenfor. Kommuneplanstrategi 2018 for København HØRINGSSVAR FRA ALTERNATIVET Alternativet København takker hermed for det udsendte forslag til kommuneplanstrategi ’Verdensby med ansvar’. Vi er glade for overskriften og deler i allerhøjeste grad visionen om, at København – både som kommune og som et samlet hovedstadsområde – skal være en af verdens foregangsbyer, når det gælder grøn omstilling og global ansvarlighed. De tre overordnede mål i visionen, ’Storby for mennesker’, ’Bæredygtige byløsninger’, ’Byudvikling med kant’, kan Alternativet – og formentlig langt de fleste københavnere – også se sig selv i. Med henvisning til Alternativets første høringssvar, så savner vi imidlertid fortsat langt mere forpligtende mål og pejlemærker i strategien. De ellers meget væsentlige dilemmaer, som nævnes i forslaget forbliver ubehandlede og uløste, hvilket kan få os til at tvivle på den reelle værdi af hele strategiprocessen. Det samme gælder fraværet af ’Lynetteholmen’ – et kæmpe byudviklingsprojekt, som københavnerne først er blevet præsenteret for efter strategiforslagets udsendelse. Alternativet København anerkender, at kommuneplanstrategien er en lovfæstet opgave, som formelt set kun har virkning for Københavns kommune. Denne afgræsning er imidlertid stærkt problematisk, fordi fremtidens bæredygtige byudvikling forudsætter et tæt samarbejde med regionen omkring os, inkl. omegnskommunerne, Sjælland og Skåne. Sidst i dette høringssvar giver vi vores forslag til en politisk-administrativ struktur, som vil passe langt bedre til de store udfordringer med grøn omstilling, som vi står overfor. Nedenfor følger Alternativets forslag til tilføjelser og konkretiseringer i forslaget til kommuneplansstrategi – struktureret efter 5 centrale mål, der samlet set vil kunne danne grundlag for udviklingen af København som en sand verdensby med ansvar. 1) En grønnere by, der indenfor alle sektorer arbejder konsekvent for at blive grøn og bæredygtig 2) En by med flere billige, fleksible og bæredygtige boliger, der giver københavnerne mulighed for at bo i byen i alle livets faser 3) En by, som bevarer og skaber ny plads til håndværks- og produktionsvirksomheder og iværksættere indenfor alle brancher og sektorer, inkl. social-økonomiske initiativer 4) En by, som bliver stadig mere åben og tilgængelig for flere 5) En rummelig by, som sikrer borgernes kreative udfoldelse og demokratiske deltagelse og deres adgang til kulturelle tilbud og rekreative arealer 1) En grønnere by Alternativet ønsker, at planstrategien rummer klare mål for udviklingen af fremtidens grønne trafiksystem, hvor blød trafik, kollektiv trafik og selvkørende biler bliver hjørnestenene. Vi foreslår at følgende mål og pejlemærker indarbejdes i planstrategien: - I planperioden analyseres – i forlængelse af opstilling af ønskværdige og realistiske mål for befolkningsudviklingen – scenarier for et fremtidigt trafiksystem, hvor bløde trafikformer i videst muligt omfang integreres med den kollektive trafik, og hvor opnåelse af CO2-neutralitet, ressource- og omkostningseffektivitet er de afgørende kriterier. - Udvidelsen af metroen med en ekstra linje under havnesnittet bør skrives ind planstrategien med høj prioritet. Projektet bør gennemføres så snart der er fundet sikker finansiering til det. - Der arbejdes i den kommende planperiode med indførelse af miljøzoner og udvidelse af (privat)bilfri zoner i de centrale bydele - Indførelse af road pricing forberedes i samarbejde med de øvrige kommuner i hovedstadsområdet. Systemet skal bidrage til sikker finansiering af udviklingen af den kollektive trafik. - Der formuleres mål for en parkeringsstrategi, som indenfor planperioden sikrer, at al offentlig parkering vil blive prissat til markedspris, og at arealforbruget til parkeringspladser reduceres - I planperioden analyseres muligheder og arealmæssige og tekniske forudsætninger for en hastig omstilling til eldreven bil- og bustrafik og et intelligent logistiksystem, baseret på lette, selvkørende varebiler - Hele Copenhagen Port Area, som omfatter området mellem København og Malmø, skal udlægges som en maritim miljøzone, som skal fremme udviklingen af undergrundens frie natur og havnen og sundets rekreative muligheder. Alternativet ønsker Ladegårdsåen åbnet som et markant bidrag til en grønnere hovedstad og foreslår, at dette indarbejdes som et langsigtet mål i planstrategien. Vi kan ligeledes se udbygningen af en letbane langs med åen som et stort skridt fremad mod fremtidens integrerede trafiksystem i København. Alternativet foreslår desuden, at planstrategien indeholder mål for en højhusstrategi i København, som sikrer, at nye højhuse opfylder høje krav til bygningens miljø- og klimaegenskaber, inkl. krav om nulenergi og krav om trafikal og æstetisk indpasning i den eksisterende by. Planstrategien bør samtidig suppleres med forpligtende mål for sikring og udvikling af byens grønne arealer og naturområder, sikring af mere plads til trærejsning på alle pladser og gader samt reservation af plads til byens drift og ressourcehåndtering, som med den cirkulære økonomi forventes væsentligt udvidet i fremtiden. 2) En by med flere billige, fleksible og bæredygtige boliger Planstrategien rummer mange gode hensigtserklæringer om skabelsen af et varieret udbud af nye boligtyper med en høj andel af almennyttige lejeboliger, men igen: Det er ikke konkret nok. Vi foreslår at følgende mål og pejlemærker indarbejdes i planstrategien: - Strategien tilføjes mere klare og retningsanvisende mål, så der i planperioden planlægges konkret for væsentligt flere små og fleksible boliger (25/50 – 95 kvm), der kan sikre, at København forbliver en by for alle - Alternativet foreslår, at kommunen sigter mod, at 50 % af alle nye boliger, som bygges i planperioden, bliver almennyttige boliger. En sådan politik ser vi som et passende svar på regeringens ghettoplan, som helt ubegribeligt medfører nedlæggelse af almennyttige boliger. - Samtidig bør der planlægges for områder, hvor der er plads til at udvikle og eksperimentere bæredygtige boligtyper, herunder boligtyper med alternative ejerformer. - Bevarelse af Københavns unikke by- og boligmiljøer, som fx Nokken, Sydhavnstippen/ Stejlepladsen, bør skrives ind som et mål i strategien - Lynetteholm-projektet skrives ind i strategien med det eksplicitte mål, at målet er at skabe en helt ny, bæredygtig bydel, baseret på bløde og kollektive trafikformer og med nye og skrappe normer for (nul) energiforbrug, tilgængelighed, etablering af byhaver mm. Risikoen for en uoprettelig og katastrofal opvarmning af vores klode er stærkt stigende. Derfor er det Alternativets udgangspunkt, at der ikke bør investeres en eneste krone mere i byens byudvikling og infrastruktur med mindre investeringen effektivt og hurtigt bidrager til den grønne omstilling. Det fremlagte projekt vedr. ’Lynetteholmen’ opfylder i sin foreliggende form IKKE dette kriterium. Vi er samtidig meget kritiske overfor håndteringen af de fredningsinteresser, som kan komme i spil, når / hvis der arbejdes videre med projektet. Ophævelse af fredninger ved lov er en uskik, som Alternativet kun under helt særlige omstændigheder kan støtte. 3) En by, som bevarer og skaber ny plads til håndværks- og fremstillingsvirksomheder Alternativet ønsker at stoppe for nedlæggelsen af erhvervsområder, gader og baggårde, hvor (mindre) produktions- og håndværksvirksomheder kan trives og udvikle sig. Fremtidens cirkulære økonomi vil skabe muligheder for nye, miljøvenlige virksomheder indenfor fremstilling, fødevareerhverv, reparation, genanvendelse og diverse services. Vi foreslår at følgende mål og pejlemærker indarbejdes i planstrategien: - Der skal i den kommende planperiode planlægges for sikring af eksisterende og etablering af nye områder for håndværks- og fremstillingsvirksomheder mm. Planlægningen skal sikre arealer, som er til at betale for den mindre (miljømæssigt ansvarlige) håndværks-, service- og byggevirksomhed. - Fremtidens erhverv vil i langt de fleste tilfælde kunne placeres side om side med beboelser, men anvendelseskategorien ’blandet anvendelse’ må ikke betyde, at nye boliger fortrænger eksisterende erhvervsområder. - Hvor der er sammenhængende erhvervsområder skal kommunen aktivt understøtte virksomhedernes samarbejde indbyrdes og med lokalområdet, fx via placering af genbrugsstationer, værksteder, bylivshuse eller kulturelle institutioner tæt på eller inde i det enkelte erhvervsområde. 4) En by, som bliver stadig mere åben og tilgængelig for flere Byudviklingen i København har i en lang periode i høj grad været drevet af investorers og By & Havns fokus på vækst og størst mulige afkast per etagemeter. Resultatet er blevet nye bydele med høj bebyggelsestæthed og fortætning af eksisterende områder – en udvikling, som truer med at ødelægge de menneskelige proportioner og den transparens og umiddelbare tilgængelighed, som København er kendt for. Vi foreslår at følgende mål og pejlemærker indarbejdes i planstrategien: - Fremme af bygningsmæssig og trafikal tilgængelighed for ALLE københavnere skal skrives ind som en central målsætning, som skal fremmes i næste planperiode - Gode adgangsveje for blød trafik, i form af grønne stier / cykelstier og nærhed til kollektiv trafik, skal indarbejdes som en forudsætning for alle nye lokalplaner - København skal være børnenes by og det skal afspejles i kommuneplanstrategien, hvor det skal formuleres som mål, at alle lokalplaner i fremtiden også skal vurderes ud fra tilgængelig, anvendelse og tryghed for børn 5) En rummelig by, som sikrer borgernes kreative udfoldelse og demokratiske deltagelse og deres adgang til kulturelle tilbud og rekreative arealer Alternativet ønsker et København, som rummer en mangfoldighed af steder og anledninger til at mødes – uformelt, i små eller større grupper, i arbejdssammenhæng eller i fritiden, som forening eller iværksætter eller som politisk eller kulturelt aktive medborgere. Vi foreslår at følgende mål og pejlemærker indarbejdes i planstrategien: - Der skal formuleres forpligtende mål for udvikling og etablering af kommunale medborger- / multifunktionshuse i alle dele af byen; huse med væsentlig brugerstyring og gerne integreret med andre kommunale funktioner (som fx folkeskoler, idrætshaller, biblioteker.) - Der skal planlægges tidligt for kommunale skole-, kultur- og fritidsfaciliteter i de nye bydele, så der ikke skal gå år, før de ’nye’ københavnere oplever samme serviceniveau som resten af byen VI HAR BRUG FOR EN HOVEDSTADSREFORM Københavns kommune omfatter under en tredjedel af hovedstadsregionens befolkning, og kommunens areal udgør under 5 % af regionens samlede areal. Tiden er kommet til at erkende, at den nuværende politisk-administrative struktur omkring hovedstaden har overskredet sidste salgsdato. Skal København og hovedstadsregionen lykkes med at gå foran i den grønne omstilling, så kræver det store investeringer i trafik, infrastruktur, forsyning og byudvikling, som det kun giver mening at gennemføre for hele Storkøbenhavn som ét sammenhængende byområde. Samtidig har Københavns kommune bragt sig selv i en meget vanskelig situation ved at anlægge et underdimensioneret metrosystem, finansieret via lån, hvis tilbagebetaling er højst usikker og som beror på fortsat fortætning og vækst indenfor kommunens egne, snævre grænser. En udvikling, som københavnerne i stigende grad vender sig imod. Med dette høringssvar skal vi derfor kraftigt opfordre til, at Borgerrepræsentationen i det kommende arbejde med kommuneplan mm. styrker det regionale samarbejde i Hovedstadsregionen. Det er på tværs af kommunegrænserne, at vi skal løse mange af vores største problemstillinger, inkl. udviklingen af et sammenhængende og ressourceeffektivt kollektivt transportsystem. Den forcerede udbygning med boliger og erhverv indenfor Københavns kommunegrænse – som bunder i kommunens uløste gældsproblem – bør afløses af et tæt og forpligtende samarbejde om by-, bolig-, erhvervs- og trafikudvikling med kommunerne omkring København. Alternativet er ydermere skeptisk overfor den aktuelle fortælling om fortsat befolkningstilvækst indenfor kommunens grænser. De befolkningsprognoser, som kommunens planlægning aktuelt er baseret på, er rene mekaniske fremskrivninger, baseret på de sidste 4 års konstaterede udvikling. Siden 2016 har der imidlertid for første gang i adskillige år været nettofraflytning af børnefamilier fra kommunen. Det kan være skyldes effekten af de stigende boligpriser og lejerniveauer, men det kan også være udtryk for et skift i præferencer hos blandt andre børnefamilier. Alternativet kan i hvert fald konstatere, at stadig flere mennesker forholder sig kritisk til en tilværelse baseret på lange arbejdsdage, materialisme og økonomisk utryghed og et familie- og fritidsliv, som er permanent presset. Vi skal derfor stærkt anbefale, at kommuneplanstrategien i langt højere grad tager udgangspunkt i det København, som vi har i dag, og i den by, som københavnerne selv gerne vil bo i - jf. forslagets opsummering af københavnernes egne top 5-ønsker for byen. I stedet for, som nu, ensidigt at satse på fortsat stigende befolkning samt høj økonomisk vækst, koncentreret indenfor kommunens egne allerede tætbebyggede 86 km2. Alternativet København vil arbejde for, at en kommende regering sætter spørgsmålet om en reform af hovedstadens politisk-administrative struktur på den (lands-)politiske dagsorden. Som vi ser det, så kræver udviklingen af en bæredygtig storby i verdensformat, at vigtige funktioner - som fx et integreret trafiksystem, balanceret udbygning af boliger og erhverv, vand- og energiforsyning, affalds- og ressourcehåndtering - administreres og styres fra en ny samlet demokratisk instans, som dækker hele Storkøbenhavn / hovedstadsregionen.

Få nyt om høringer

Abonnér