Oprettet: 3. februar 2018
Svarnummer:
2

Indsendt af

Eva & Franz-Michael Mellbin

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vi kan fuldt ud støtte etableringen af en badezone ved Islands Brygge 38, som vil gøre det muligt for de lokale beboere langt bedre at udnytte havnen som et rekreativt fællesareal. Vigtigt, at badebroen først og fremmest inviterer til, at voksne og børn på vandsiden hurtigt og nemt kan komme til at bade i havnen, mens der bør være gode muligheder for medfølgende forældre og andre til at slå sig ned langs havnekanten. Mens der også kan være behov for fx kajakudsætning, bør dette ikke unødigt begrænse eller genere mulighederne for at bade, da der er gode kajakmuligheder andetsteds i nærheden. Da der er tale om en mindre, lokal badezone, ser vi ingen grund til, at der skal etableres midlertidigt toilet, som alene vil være fordyrende og komplicere en vellykket æstetisk udformning af badebroen.