Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 29. oktober 2024
Svarnummer:
35

Indsendt af

Ronni Eg Sahl

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Kommunen ønsker at øge trafiksikkerheden hvilket er en god ide. 
Punkt 5 med ensretning af Brønshøj Kirkevej vil medføre en markant øget trafik af øvrige villaveje (Havrevej, Hvede, Holcks plads og Præstegårds alle) der fører ned til boliger + motorvejen. Disse veje har langt dårligere oversigtsforhold generelt og specielt en del små kryds der vil udgøre en øget risiko, især for cyklister, da der er også er skiftende vige-betingelser. Derudover vil trafikken også blive ledt forbi en del institutioner og fritidshjem, hvor der især vil være mange børn på veje og fortove i timerne hvor der også er mest trafik (morgen og eftermiddag). Dette virker som en meget unødvendig og uønsket risiko. Måden trafikken indenfor fra byen ledes ned af disse veje vil i fremtiden så være via Holcks Plads. Dette højresving er kendt for at være svært da cyklerne kommer ned af bakke med høj fart og samtidig kurver vejen lidt, så oversigtsforholdene er ikke gode, uagtet at dette forsøges forbedret med den plan der er lagt, vil det betyde at alt den trafik der ikke ledes af Brønshøj Kirkevej (må kun gøres via krabbeholmsvej, altså en lige overkørsel) nu vil skulle gøres via et højresving. Igen virker det ikke som noget der kan øge trafiksikkerheden at mange-double et højresving fremfor en lige-over-kørsel. 

Samlet set virker disse to løsninger på papiret til at kunne give en markant dårligere trafiksikkerhed både på Frederikssundsvej (Holcks plads højresving), men i den grad også på øvrige villaveje i området hvor mange børn færdes dagligt til og fra institution og fritidshjem. 
Hvis projektet reelt ønskes gennemført som et forsøg, bør der klart defineres tidsramme samt kriterier for succes/ikke-succes. Disse kriterier bør vurderes nøje inden opstart da der gerne skulle kunne ses en væsentligt fordel/forbedring ved opstarten af projektet og derudover bør man ikke opstille kriterier for et forsøg post-hoc, da man i det tilfælde jo oftes vil læne sig op af resultaterne og beslutningerne taget på dette grundlag vil være stærkt biased.