Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Trafiksikkerhedstiltag langs Frederikssundsvej
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Høringssvar – forslag 5. Ved Brønshøj Torv, lukning af Brønshøj Kirkevej for indkørende biltrafik
På vegne af Enighedens Vejlag dækkende 100 hustande på henholdsvis Brønshøjholms Allé, Risvangen og Enighedens Alle vil vi gerne udtrykke vores bekymring til forslaget om at ensrette Brønshøj Kirkevej i forbindelse med forbedring af trafiksikkerheden på Frederikssundsvej.
Vi i Enighedens Vejlag er stærke fortalere og vil gerne opfordre til at etablere en helhedsplan for trafiksanering med henblik på en overordnet forbedring af trafiksikkerheden i lokalområdet. Dog mener vi, at indeværende plan er en kortsigtet lappeløsning, da en ensretning af en enkelt vej ikke vil forbedre den samlede trafiksikkerhed for området, men i højere grad vil afføde en omdirigering og deraf øget trafik på Brønshøjholms Allé, Risvangen og Enighedens Allé, samt andre tilkørselsveje til/fra Frederikssundsvej. Endvidere er Brønshøjholms Allé, Risvangen og Enighedens Allé smalle veje med parkerede biler/varevogne som allerede er stærkt belastede af gennemkørende trafik mellem Frederikssundsvej og Hareskovvej som skaber smalle og farlige passager for legende børn, fodgængere og cyklister.
Derudover undrer det os, at forslaget kun sætter fokus på og monitorering af signifikant stigning af sivetrafik og øgning af uheldsrisikoen i området nordvest for Brønshøj Kirkevej, nærmere bestemt omkring Holcks Plads.
Såfremt forslaget vedtages, appellerer vi til, at trafikken på Brønshøjholms Allé, Risvangen og Enigheds Allé også monitoreres i forsøgsperioden, og indgår i den samlede konsekvensvurdering, da den foreslåede ensretning af Brønshøj Kirkevej vil omdirigere motoriseret trafik mellem Frederikssundsvej og Hareskovvej gennem vejene i Enighedens Vejlag og dermed mindske trafiksikkerheden. Ligeledes vil besøgende til Brønshøj kirke, boldbanerne ved enden af Brønshøj Kirkevej og til haveforeningen Brønshøjholm i højere grad skulle benytte Brønshøjholms Alle.
Derudover består Enighedens vejlag af private fællesveje, og dermed hviler ansvaret og udgifter for vejens drift hos grundejerne. Forøget trafik vil derfor også betyde et væsentligt højere slidtage og derfor forøgede udgifter til vedligehold som påligges foreningens medlemmer
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Enighedens Vejlag , email: bestyrelsen@enighedensvejlag.dk