Oprettet: 24. august 2022
Svarnummer:
9

Indsendt af

Klaus Heinecke

Postnr.

1662

By

København

Høringssvar

Det er skide godt at få en ny opdateret strategi og handlingsplan, især nu når vi alle er blevet klogere på biodiversiten. Med det nye grønne flertal på Rådhuset efter kommunalvalget må der være håb, men jeg har læst forslaget til den nye strategi og handlingsplan. Københavns kommunes mest artsrige naturområde: Amager Fælled fremgår kun een gang i hele strategi og rapport på side 14? 

I den eksisterende strategi fremgår byens særlig naturområder Amager Fælled og Utterslev Mose af indledningen, og Amager Fælled 35 gange i hele rapporten, netop fordi tænker jeg, at Amager Fælled er et af byens to vigtigste naturområder for at en strategi for biodiversitet, i kraft af sin størrelse og uforstyrrethed. 

I den eksisterende rapport forklarer man tydeligt overfor læseren, at der er to naturtyper: Parker (bynatur) og vild natur (bynær natur). Der var i øvrigt et helt afsnit som beskrev Amager Fælleds rigdom på side 54.

Og at det er de sammenhængende vilde naturområder (bynære natur), som Amager Fælled og Utterslev Mose man først og fremmest skal sætte ind overfor i byen, da de har et større potentiale for at øge biodiversiteten i kommunen. Her skal man bevare pladsen til naturen, ønsker man at investere i biodiversiteten, i byens biologiske mangfoldighed. 

Den eksisterende strategi hedder derfor "Plads til Naturen - strategi for biologisk mangfoldighed". Altså strategi for mængden af arter i byen. 

Amager Fælled er byens mest artsrige naturområde, men det vil det ikke blive ved med at være, tager man pladsen fra naturen på fælleden. Konsekvensen ved det vil være at hele Københavns Kommunes samlede biodiversitet vil svækkes - og så fejler man jo?

Alle storbyer vi normalt sammenligner os med , prøver at genskabe det tabte bynære natur. Vi har stadig den grønne kile på Amager Fælled helt ind til byen. Kun 1,3 km fra Rådhuspladsen.

Mit forslag er derfor at København faktisk lytter på videnskaben og også implementerer det i sin nye strategi og handlingsplan.

(Rapport fra førende forskere indenfor Biodiversitet: Betydningen af byggeriet af ”Fælledby” for biodiversiteten på Amager Fælled

Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 

https://www.dn.dk/media/81517/n2021_25.pdf )

Det åbenlyse at have med i Biodiversitets-strategien , er at man bevarer pladsen til naturen på de sammenhængende naturområder og genfreder hele Amager Fælled. Man dropper altså de eksisterende byggeprojektplaner midt i naturen på Amager Fælled. Man stopper byggeriplanerne på fælled-områderne Lærkesletten og man gennemfører ikke gennemfartvejen gennem den gamle strandeng - men køber den bynære natur på Amager Fælled fri af metrogælden. Pengene er der, og det grønne flertal er der. Det vil være den mest presserende indsats til at starte med for en grøn by. Formålet med strategien er at skabe bedre vilkår for naturen i byen, så vi får flere levesteder for insekter, sommerfugle og andre dyrearter. Vi skal bevare eksisterende biodiversitet og skabe faunapassager mellem den sammennhængende natur. Vi står i dag overfor en global biodiversitetskrise, og flere arter er derfor i fare for at uddø, hvis der ikke handles.

Tiltag med at udvide nye områder er gode, men ikke på bekostning af eksisterende naturkronjuveler.