Oprettet: 10. februar 2022
Svarnummer:
25

Indsendt af

MED-Udvalg, øvrige tillidsvalgte samt ledelsesteamet i Klynge BV.B.

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Høringssvar til forslag om justering af klyngestrukturen på dagtilbudsområdet

 

                                                                                                                                                                                          Brønshøj den 9. februar 2022

 

Vi, samtlige tillidsvalgte arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledelsesteamet i Klynge BV.B takker for muligheden for at byde ind.

 

Vi hilser med tilfredshed, at der nu igen er blik for vigtigheden af nærværende pædagogisk ledelse, i praksis. Som personale og som ledelse, er det vigtigt for os, at vi har nærværende ledelse på hver enkelt matrikel som kender såvel medarbejdere som børn og forældre.

Vi håber meget, at i som politikere vil følge op, på opgaven med at få afbureaukratiseret opgaver og ikke mindst portaler samt systemer, så de understøtter opgaveløsningen hensigtsmæssigt, på vores område. Alt starter og slutter med et barn! Derfor bør der være et øget fokus på understøttelse af kerneområdet, da vi jo er som institutioner er dem som leverer kerneydelsen. Vi kan læse i referat fra møde i Børne og ungdomsudvalget fra den 15. december 2021, ”at der er opmærksomhed på et fortsat behov for forenkling og reduktion i omfanget af administrative opgaver for især de pædagogiske ledere”. 

Her anbefaler vi, at det er det pædagogiske område som beskriver hvad vi har brug for. Vi tænker at hele BUF jo er fokuseret på kerneydelsen, hvorfor behovet i den pædagogiske praksis, må være udgangspunktet. Her naturligvis med udgangspunkt i, at systemerne understøtter den pædagogiske praksis samt at vi, som område, får reel undervisning i nye systemer. Brugermanualer og film, sikrer ikke det nødvendige kendskab til såvel systemer som brug af samme. Det koster endvidere alt for megen decentral ledelsestid og ikke mindst pædagogiske ressourcer, at skulle formidle, gennemgå og understøtte den form for undervisning.

Vores klynge har 7 institutioner fordelt på 8 matrikler og vi har flere, forholdsvis små, institutioner i vores klynge.

Vi har 6 pædagogiske ledere, 2 pædagoger med ledelse og en klyngeleder i vores klynge. Baggrunden for at vi har prioriteret ledelse som vi har, i vores klynge, skal ses i sammenhæng med de mange matrikler vi har samt med den geografiske afstand, der er mellem enhedernes matrikler.

Vi mener derfor ikke, at børnetallet alene er det vigtigste. Der kan også være institutioner som har flere børn, der skal udarbejdes handleplaner på og som derfor bruger mere tid på både forældresamarbejde og tværgående samarbejde. Der kan være sammenlagte institutioner, med fysisk afstand mm. Det kræver, for nogle, mere ledelsestid, da lederen skal være synlig på flere matrikler samt lede den pædagogiske praksis flere steder, hvilket ikke er betinget af børnetallet.

Af hensyn til bæredygtigheden havde vi gerne set klynge B. udvidet med en rigtig stor institution også.

Når man har mange små institutioner, har vi ikke stordriftsfordele, hvilket jo ellers var én af fordelene ved klyngerne. Det kan endvidere udfordre opgaven, med ledelse på tværs, hvis klyngen ikke har et ledelsesteam, som også i antal ledere, kan arbejde på tværs.

Vi har bestræbt os på, at se på helheden for klyngerne i hele vores område, Vanløse/Brønshøj og tilslutter os derfor enstemmigt indstillingen i høringsmaterialet, for Vanløse/Brønshøj, hvor klynge BV.B. forbliver uændret, samt de øvrige forslag til justering for klynger, i område Vanløse/Brønshøj.

Dette da vi vurderer at alle klynger i område Vanløse/Brønshøj, med dette forslag, vil opnå bedst mulige vilkår, inden for rammen om, færrest mulige forstyrrelser.

 

På vegne af såvel udvidet MED-udvalg samt ledelsesteamet i klynge BV. B.

 

 

Hanne Quaade Brisson                                                                        Marialise Rømer

Næstformand i MED-udvalget                                                            Klyngeleder