Oprettet: 20. januar 2022
Svarnummer:
5

Indsendt af

Marie Blønd

Virksomhed / organisation

Forældrebestyrelsen Amager Klynge B

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Dato for upload: 20 januar 2022
Sagsnr. 2021-0320232


Høringssvar fra Forældrebestyrelsen i Amager klynge B

Institutioner: Børnehuset ved Volden, Børnehuset Gullfossgade, Nokken, Snorretoppen


Først vil vi gøre opmærksom på, at der er fejl i høringsmaterialet vedr. klyngen. Det korrekte antal af børn er:

 

Normerede børn

Ca. antal medarbejdere/pædagogisk leder

Børnehuset ved Volden

123

24 og 1 pædagogisk leder

Børnehuset Gullfossgade

72 + udflytter 72

21 + 12 og 1 pædagogisk leder

Nokken

124

25 og 1 pædagogisk leder

Snorretoppen

250

26 + 26 og 2 pædagogiske ledere

 

Høringsprocessen i klyngen bestod i, at alle forældreråd fik orientering om høringsmaterialet herunder principper og pejlemærker af klyngeleder. Dernæst drøftede forældrerådet i den pågældende institution deres ønsker til høringssvaret. 

Forældrebestyrelsen, som er repræsenteret i hvert forældreråd, bragte drøftelserne med til egen drøftelse af høringssvaret.

Alle forældreråd og den samlede bestyrelse ønsker at bevare den nuværende klynge, da vi ønsker stabilitet i ledelsesgruppen, i medarbejdernetværk på tværs og for den pædagogiske stabilitet for børnene. Vi ønsker at bevare en høj pædagogisk kvalitet. 

Som materialet viser, så lever Amager klynge B op til de angivne principper og pejlemærker for ledelse af dagtilbud ift. størrelsen af klyngen.

Forældrebestyrelse og forældreråd gør opmærksom på følgende forhold omkring ledelse i Klynge B og kommer med tilhørende 2 anbefalinger: 

 


 

Anbefaling 1:
At der, i forlængelse af pejlemærke vedr. afstand mellem en institutions matrikler, tildeles en pædagogisk leder til Børnehuset Gullfossgades udflytterafdeling. Der er p.t. omkring 12 medarbejdere og flere, når der er maksimalt indskrevne børn. En pædagogisk leder vil gavne kvaliteten og nærværende ledelse for denne afdeling og skabe sammenhængskraft for medarbejdere, børn og forældre. 

 


 


Forholdene for ledelse i Klynge B
1) Klyngen har et velfungerende ledelsesteam, der ikke ser deres egne institutioner som små siloer. Til forældre bestyrelsesmøderne kommer det frem, at alle ledere ser alle klyngens børn og medarbejdere som deres ansvar, og de samarbejder om af få bedst mulig effekt.

2) Der har i klyngen har været tale om del ledelses udskiftning de seneste par år, bl.a. grundet stress og dertil flere periode med midlertidige konstitueringer, der har mærket det samlede ledelsesteam.  De øvrige ledere i institutionerne har derfor i lange perioder måtte kompensere og dække ind og har været hårdt spændt for. Det ligger derfor forældrebestyrelsen og alle forældrerådene meget på sinde, at de pædagogiske ledere kan magte jobbet også over tid og at der kan skabes nærværende ledelse for både ansatte, børn og forældre. Udover det tragiske for den enkelte leder, så giver det ustabilitet for medarbejderne og dermed for vores børn. Det ønsker vi ikke sker og slet ikke i en periode med mangel på pædagoger og fast personale. .

 

3) At hver institution i klyngen er meget tæt på det maksimale antal medarbejdere, som en leder skal være ansvarlig for ifølge materialets pejlemærke for definitionen på nærværende ledelse. Derfor opfordrer vi til, at der i klyngen tilmed afsættes midler til at arbejde på tværs af klyngeledelsen som en fælles ressource.
 

 


 

Anbefaling 2:
Vi vil derfor pege på, at der på den enkelte institution og på tværs af klyngen bliver mere ledelse end det nuværende. Vi ved, at klyngen ikke bruger hele det nuværende budget på ledelse, da 8,5% til ledelse og administration ikke tillader en hel ekstra pædagogisk lederstilling. Mere ledelse kan i forældres optik være en pædagogisk leder på tværs af klyngen med særlig portefølje. Vi stoler på, at den nuværende ledelse træffer det kvalificerede valg for ledelsesteamet.

 


 

Afslutningsvist vil vi gerne pege på, at alle forældreråd, og vi samlet set i forældrebestyrelsen ønsker ledelse så tæt på børnene og medarbejderne som muligt. I beregninger af nationale normeringer f. Danmarks Statistik, så indgår ledelse 100 pct. i normeringerne og sænkes efter loven om minimumsnormeringer træder i kraft i 2024 til 85 pct. Hvis dette reflekterede praksis, så ville en leder indgå i 85 pct. af tiden i normeringerne hos børnene, men det er desværre langt fra tilfældet, specielt i vores klynge med så store personalegrupper.
 

Det kræver tid, at lede kvalificeret, nærværende og have et overblik. Derfor mener vi, at opgaver, der indebærer tastning i diverse systemer, ansøgninger der kræver skriftlighed og skriftlige evalueringer, referatskrivning, driftsopgaver osv. minimeres eller i højere grad uddelegeres til centrale funktioner så der skabes tid til den vigtige daglige pædagogiske ledelse.

Det er vores børns trivsel og udvikling, der skal være vigtigst, og den varetages gennem nærværende medarbejdere og ledelse.

 

Med venlig hilsen

Marie Blønd
Forperson for forældrebestyrelsen
På vegne af Forældrebestyrelsen i Amager klynge B