Oprettet: 8. februar 2022
Svarnummer:
17

Indsendt af

Camilla Borg Skouboe

Virksomhed / organisation

Rosenvang Integreret Institution

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

HØRINGSSVAR                                                Østerbro 07.02.22

 

På vegne af forældrerådet i Rosenvang integreret Institution -Klynge IBØ-F indsendes høringssvar og forslag til alternativ løsning. 

Høringssvaret omhandler Børneinstitutionen Kong Gurli, som siden klyngestrukturens start 1.1.2011 har været en del af Klynge IBØ-F, og, som i den nyligt vedtagne justering af klyngestrukturen, vil blive en del af klynge IBØ-H pr. 1.1.2023.

 

Vi ser på det med stor bekymring at fjerne ”Kong Gurli” fra vores klynge af flere årsager. Disse tager blandt andet afsæt i personalets trivsel samt kerneopgaven. Vi er bekymrede for, at vores klynge ikke kan opretholde den høje pædagogiske faglighed, som vi dagligt møder, da Kong Gurlis pædagogiske leder med sine mange års erfaring er kulturbærer. Hun sikrer en ledelsesmæssig tryghed, som kommer personalet i de øvrige institutioner til gode, og dermed vores børn. Vi ved at forandringer er et vilkår, men også at de skaber uro, usikkerhed og frustration hos personalet. Derfor ser vi på det med stor alvor, at bryde samarbejdet med Kong Gurli op. 

I forhold til at bevare den stærke klynge, vi allerede har, og værdsætter, stilles der forslag om at integrere klynge H, i de allerede eksisterende klynger. Dette med afsæt i, at vi ikke ønsker, og frygter konsekvensen af, at fjerne Kong Gurli, fra vores klynge. Ønsket er ud fra de allerede fremhævede kvaliteter og styrker, nævnt i høringssvaret, og frygten er udløst af den uro det vil skabe i børnehøjde for alle berørte børn i klyngen. 

Det alternativt løsningsforslag er, at Klynge H's institutioner splittes op og fordeles på de øvrige klynger i området - på den måde kommer hver institution i en ny klynge og vil blive styrket af de forcer, de enkelte klynger har - ligesom de hver især vil bringe nye input ind i de eksisterende klynger. Ulempen ved det løsningsforslag, der er stillet fra kommunen er, at det gode samarbejde og de styrker, som Klynge F har opbygget svækkes ved at fjerne en af de markante institutioner i samarbejdet. Ved det alternative løsningsforslag, som vi foreslår, sørges der for, at det gode samarbejde i Klynge F ikke ødelægges - i stedet vil institutioner i Klynge H blive fordelt og institutionerne i denne klynge kan vidensdele med hver sin nye klynge, og alle klynger i området vil få glæde af nye input, energi og viden etc. 

Forældrene i Rosenvang frygter, at det gode samarbejde, der er i Klynge F vil lide en alvorlig last, når Kong Gurli flyttes til Klynge H. Det gode samarbejde, der er i klyngen smitter af på ledere og medarbejdere i de enkelte institutioner, hvilket i sidste ende kan mærkes af vores børn. Børnenes trivsel og hverdag må ikke blive ødelagt - det er det vigtigste formål med en institution. 

Rosenvang tilslutter sig samtidig høringssvar indsendt på vegne af klyngebestyrelsen Klynge IBØ-F

 

Med venlig hilsen 

Camilla Borg Skouboe og forældrerådet i Institutionen Rosenvang