Oprettet: 19. januar 2021
Svarnummer:
17

Indsendt af

Flemming Møller

Virksomhed / organisation

Østerbro Lokalråd

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Østerbro Lokalråd (trafikudvalget) finder det angivne skitseforslag til ændring af vejudformningen i forbindelse med ny signalregulering på Ryvangs Allé over for indkørslen til Svanemølle Kaserne som en uheldig løsning - både for cyklister, der skal nordud ad Ryvangs Allé og cyklister, der kommer nordfra ad Svanemøllevej. 

Den skitserede vejændring for cyklister som følge af lukning af Svanemøllevej, udgør en nedsættelse af cykel-fremkommeligheden i begge retninger, hvad enten man kommer sydfra ad Ryvangs Allé eller nordfra ad Svanemøllevej, der ellers er et meget fredsommeligt alternativ til både Ryvangs Allé og Strandvejen. Vores forslag til en bedre udformning er dels, at nordpå kørende cyklister i Ryvangs Allé ikke skal holdes tilbage af signalreguleringen, dels at sydpå kørende cyklister i Svanemøllevej får lov til at krydse over til den sydøstgående cykelsti i Ryvangs Allé, på samme måde, som de allerede gør i dag.