Oprettet: 25. juni 2020
Svarnummer:
13

Indsendt af

Martha Johansen

Postnr.

2300

By

KØBENHAVN S

Høringssvar

Som forældre til et barn som starter i skole næste år skaber 'fælles skoledistrikt' stor usikkerhed. Vi oplever ikke transparens i kriterierne for hvordan børnene fordeles på skolerne, særligt afstandskriteriet bevirker at der ikke bliver taget højde for det nære fællesskab i blandt børnene, skolens nærhed til boligen og den korte og sikre skolevej.

Vi bor i Bellakvarter og tilhører nu Ørestad Skole som er vores foretrukne. Med afstandskriteriet risikerer vi at vores børn kommer langt bag i køen til den foretrukne skole, fordi børn tættest på skolen prioriteres (med placeringen af skolerne vil de børn også være tættest på alternative skoler indtil skolen ved Vejlands Alle starter indskrivning). Til gengæld får vores børn den længst mulige skolevej til en skole i et andet kvarter. Det begrænser muligheden for legeaftaler og fællesskab uden at skulle krydse store veje og det gør det svært at få enderne til at hænge sammen i pressede børnefamilier.

Det skaber usikkerhed ikke at vide om vores ældste barn får plads på den skole vi ønsker og vi synes det er uklart hvordan afstanden til skolerne måles (fugleflugtlinje, korteste vej eller den sikre cykelsti/skolevej bl.a. til en skole som endnu ikke er bygget).