Oprettet: 13. december 2019
Svarnummer:
4

Indsendt af

Søren Hvalkof

Virksomhed / organisation

SF-Sydhavnen

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Høringssvar fra SF-Sydhavnen vedrørende: ”Afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for byudvikling af Stejlepladsen” SF- Sydhavnen er meget bekymret over den hastighed hvormed Københavns Kommune i samspil med By&Havn, gennemfører forberedelserne til byggeprojektet på Stejlepladsen og skøjter hen over naturværdier og VVM relevante forhold, på bagrund af vurderinger af egen forvaltning der er parthaver i projektet, politisk styret og efter vores vurdering inhabil og forudindtaget. Vi er især bekymret over overfladiskheden der tilsyneladende tegner sig for en efterfølgende VVM undersøgelsen, der behandles som en pro-forma sag. Vedr. Pkt 3.3.5 Natur og pkt. 3.3.6 Natura 2000 SF-Sydhavnen ønsker at påpeger at VVM rapporten ikke kan erstatte en Konsekvensvurdering i hht. Habitatsbekendtgørelsens §6, stk.2 og stk 3. Vi ønsker særligt at henlede opmærksomheden på Bilag IV-arter - beskyttede arter efter EU's naturbeskyttelsesdirektiv, og her især fremhæve på forekomsten af padder og krybdyr på Stejlepladsen, der helt har været ignoreret, og særligt henlede opmærksomheden på følgende arter, der er konstateret så sent som sommeren 2019: Markfirben Spidssnudet frø Springfrø Grønbroget tudse Københavns Kommune bør foretage de nødvendige tiltag for at beskytte disse og deres levesteder på Stejlepladsen. En VVM og Miljøkonsekvensundersøgelse kan således ikke foretages før disse dyr er aktive i sommerperioden, da de alle ligger i hi i vinterhalvåret. Mvh Søren Hvalkof, mag.scient & PhD Formand for SF-Sydhavnen