Oprettet: 24. april 2020
Svarnummer:
3

Indsendt af

Aino Hertz

Postnr.

2450

By

København SV.

Høringssvar

Jeg har læst Svend-Eriks Pedersen fra Friluftsrådets indsigelser og er stort set enig med ham.

Som beboer har vi, især i den mørke tid, generne fra de store lysmaster og selv om deres areal kan afgrænses, vil de jo ikke blive helt usynlige, når de er tændt over så mange timer. Og denne lysmængde ønsker man så nu fordoblet. Det er ikke rimeligt, overfor os der bor her.

I forbindelse med udbygningen af Godsbaneterrænnet, som ligger på den anden sidse af Enghavevej, har kommunen nu valgt, at der skal ligge yderligere 3 baner: 1. 11 mands og 2. 7 mandsbaner.

Fra fodboldklubben Vestias side bliver det ofte begrundet med, at i provinsen har man en langt bedre dækning pr. indbygger.

Den begrundelse kan ikke bruges i København, som for det første er en storby,  der også har mange andre ting, de kan tilbyde deres indbyggere, som ikke er tilgængelige på landet i samme omfang. Og for det andet er der ikke meget rimelighed i, at de få grønne områder vi har, skal indrettes til fodboldfolket alene.

Mangfoldighed er et godt ord og betyder bl.a. at folk har mange forskellige interesser og der gerne skulle være  plads til os alle sammen. Brugerne af banerne er der kun nogle få timer hver uge, beboerne har deres hjem her. 

Ikke flere kunstgræsbaner på Bavnehøj området. Fodboldfolket må så glæde sig over, at de får endnu nogle baner på Godsbaneterrænnet. 

venlig hilsen Aino Hertz

 

Få nyt om høringer

Abonnér