Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 2. oktober 2020
Svarnummer:
166

Indsendt af

Rune Tobies

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vi brokker os over vilkårene for truede dyrearter som tigeren... Vi råber vagt i gevær over fældning af regnskoven. Vi er HARME over u-landes manglende handling overfor landbruget, forurening, krybskytteri og andre skadelige handlinger overfor vores allesammens dyrbare natur. Det er jo fuldstændig vanvittig det der foregår. Vi melder os ind i Danmarks Naturfredningsforening og Verdensnaturfonden WWF. Vi støtter op om UNESCO og vi planter træer og donere penge til det samme. Køber en bid af regnskoven. Alt sammen for at beskytte naturen, vores planet og fremtiden for dem, som skal tager over efter os. Men så snart det kommer til vores EGEN baghave, kan vi da sagtens lige undvære truede arter, unik natur og en fuldstændig perle af et område i en ellers moderne og international by? Hvordan hænger det lige sammen? Hvordan kan vi pege fingre af krybskytteri og regnskovsfældning når vi selv udsætter arter for fare af samme økonomiske årsag? Hvordan kan en politiker og KK indgår et samarbejde med DN, og så vil det på magisk vis opveje faktisk ødelæggelse af naturen? En "aftale", sponsorart, "samarbejde", eller hvad man kalder det, vil da aldrig kunne opveje handlingerne og resulaterne/konsekvenserne af det man gør? Hvordan kan vi være dommere over hvilke arter og hvilken natur u-lande skal passe på, når vi selv går hen og ulovligt (lovgiver udenom Naturfredningsloven) ophæver en fredning i vores egen HOVEDSTAD? HALLO! Politikerne og deres administration har snart haft deres tid. De graver deres egen grav dag for dag. Spørgsmålet er, hvor mange beviser de efterlader. Lærkesletten er et stort område at efterlade som bevis mod sig selv. Og så kan Lærkesletten jo slet ikke bebos heller, hvis man ser på de forureninger, der ligger under jorden. Det ville da være hul i hovedet, at grave op i det eksplotionsfarlige metangas og alle de giftige stoffer. Det sted udnyttes bedst til yngleplads for vores fugle. Der skal ikke bygges. Padderne skal have deres område også. Fremtidige beboere ville have for meget forurening til at bo der ugeneret. Arterne i området ville blive presset ud -- hvis ikke af selve byggeriet, så af de kommende beboere pga. trafik-mængden, støj, lysforurening osv. Stik en finger i jorden, (ikke på Lærkesletten, der er giftigt og allerede optaget) og så bid mærke i, hvad I er ansat til. I Forslag til lokalplan Vejlands Kvarter står der: "Regnvand Alt regnvand i lokalplanområdet bliver håndteret via LAR-løsninger, som er bløde lavninger, naturbede, regnbede og filtermuld. Det meste af regnvandet løber via disse LAR-elementer ned til et regnvandsbassin i byrum A1 hvorfra det drosles til den sydlige eksisterende sø med maksimalt 9 l/s, svarende til naturlig afstrømning. Søens udløb går til en grøft syd for området." Hvordan kan I sikre at der højest kommer 9 l/s til den eksisterende sø? Og hvordan er I kommet frem til at 9 l/s svare til naturlig afstrømning? Hvad med temperaturen på den nye tilstrømning, hvordan vil den påvikre livet og artsfordelingen i det eksisterende område? Albedo effekten og temperaturen vil jo ændres i området, hvis der bygges videre. Hvordan vil en stor mængde mennesker og deres kloaker påvirke området og arterne ved skybrud? Vil pader, salemander, lærken og de andre eksisterende arter påvirkes af 10 cm fæces og kloak-vand ved skybrud? Ja selvfølgelig vil de da det! Hvordan sikrer I så området mod, at der ikke kan komme de ifølge lokalplanen 10 cm vand der må stå ved et 100-års skybrud? Det må der jo så enten ikke komme, eller også skal området ændres/beskyttes så det ikke påvirker de arter der lever der. Hvordan har man tænkt sig at tackle det? Denne sag er langt mere omfattende og kontroversiel end Københavns Kommune gør det til. Der er en masse spørgsmål, som ikke er blevet besvaret. En fredning af et område er en sikring mod økonomisk spekulation i det område. Når man så går hen og ophæver den fredning, for at opnå økonomiske gevinster, må man jo lige huske sig selv på, hvad fredningen var til for i første omgang, i stedet for bare at starte en bulldozer. Håber I har nogle faglige svar og løsninger til de problemstillinger, I måske har glemt at tænke over.