Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 4. oktober 2020
Svarnummer:
182

Indsendt af

Klaus Kristensen

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Kære Københavns kommune

Planerne om byggeri på Amager Fælled skal generelt stoppes. Det gælder også dette byggeri på Vejlandsgadekvarteret. Den primære begrundelse er at byggeriet vil være en katastrofe for naturen på Amager Fælled. To meget kritiske punkter er. 1) Den oplyste sti tværs gennem Strandengen lige ved siden af. Det vil reelt ødelægge store områder af Strandengen, som indeholder noget af det mest kritiske natur i Københavns Kommune. 2) Derudover er det foreslåede byggefelt bosted for Stor Vandsalamander, som er fredet. Afværgeforanstaltningerne er helt, helt utilstrækkelige og der vil aldrig komme til at bo Stor Vandsalamander i området igen.

Ydermere er det gentagne gange vist at byggeri af hvad der i praksis er dyre lejligheder ikke gør nogen forskel på boligpriserne.

Hvis argumentet for at bygge her er for at finansiere metroen er det en langt, langt bedre ide bare at tage midlerne fra opsparingen. Det er simpelthen ikke rigtigt når det fremlægges som om der ikke er råd til dette. Der er rigeligt med midler i opsparingen til at finansiere fx 250 mio. kr. hvert år indtil der er betalt hvad kommunen mener der skyldes til By og Havn.

Hvis argumentet er at der er brug for flere boliger er det en langt, langt bedre løsning at tillade højere byggeri på Lynetteholmen, Otto Busses vej eller et af de andre byudviklingskvarterer, som generelt bygges alt for lavt.